Selv om krigen raser i Ukraine, fortsætter hengivne med at distribuere Srila Prabhupadas bøger over hele landet. I modsætning til, hvad man måske skulle tro, er mange folk meget åbne og modtagelige.

Det giver måske også mening, at mange i en situation med forfærdelige krigshandlinger omkring sig, hvor de dårligt ved, om de lever i morgen, er meget interesserede i at finde ud af, hvad meningen med livet er, og hvad der sker efter døden.

Her er nogle dagsberetninger fra Ekantita Buddhi Dasa, en af de mange hengivne, der hver dag går på gaden i Ukraine for at hjælpe og inspirere deres landsmænd med Prabhupadas bøger.

Jeg fortsætter med at distribuere bøger i Tjernivtsi. Jeg møder masser af flygtninge, der kommer fra forskellige byer som Kyiv, Kharkiv, Mariupol, Tjernihiv og Mykolajiv. De tager imod Srila Prabhupadas bøger, som de måske tidligere havde været tøvende over for at købe af forskellige grunde. Nu har de ny relevans for dem.

Jeg fortæller dem også, at de hengivne fortsætter med at uddele prasadam til flygtninge uanset hvad, selv i nogle af de værste brændpunkter. Folk sætter pris på de hengivnes hjælpeprogram. De er meget taknemmelige og donerer penge til programmet.

Her er et foto fra Tjernivtsi.

***

Vi fortsætter med at distribuere bøger hver dag og møder en masse interesserede folk. Alene på én særlig dag, Pandava Nirjala Ekadasi, tog folk imod 100 bøger! Jeg distribuerede fra 8 om morgenen til klokken 4 om eftermiddagen. Om formiddagen var jeg på markedet og mødte mange interessante mennesker.

En sælger havde taget imod en Bhagavad-gita for nogle år siden, da vi var på harinama. Siden da er han blevet vegetar og ser Mahabharata-serien. Han tog imod flere bøger og bad mig om at komme med nye.

Den næste dag brød jeg fasten med tre æbler og tog igen ind til markedet om formiddagen og distribuerede 109 bøger fra klokken 8 til 14! Krishnas nåde.

Lad mig dele resultaterne fra Bhakti Purusottama Dasa, præsidenten fra Kharkivtemplet. På Pandava Ekadasi distribuerede han 85 bøger fra 8 om morgenen til klokken 16. Han er virkelig et eksempel! Bhakti Purusottama Prabhu distrubuerer overalt, selv i bybusserne. Han distribuerede hele sæt af Srimad-Bhagavatam og hele Caitanya-caritamrita i ét bind!

Nogle små historier:

Endnu en soldat fra rekrutteringskontoret ringede til mig og bad mig sende ham en bog.

Jeg tilbød en pige The Higher Taste. Hun tog imod den og ønskede at give en donation, men hendes kæreste trak hende væk. Det var tredje gang, det skete med denne pige. Jeg tænkte, at hvis Krishna ønsker det, vil Han arrangere alting. Så til sidst kom hun selv løbende op, tog en bog og gav en donation. Hvad gør man ikke for at få en højere smag.

Til sammen har vi allerede distribueret mere end 5.000 bøger!


***

2.022 bøger gik ud på 72 dage! I dag blev der distribueret 44 bøger! Sikke en smuk dag. Det kan ikke beskrives med ord på trods af det dårlige vejr og kun få folk. Ikke desto mindre tog de bøger. De var interesserede i Vedaerne, og det gik også godt med de store bøger. Et ocean af positiv energi. Jeg mødte kontrolløren på sporvognen. Hun gav mig lov til at komme gratis med sporvognen, så jeg gav hende en bog.

Jeg kom forbi en café og tilbød bøger til tre mænd. En af dem blev straks interesseret, for han er i gang med at lytte til Torsunov [en kendt russisk hengiven og youtuber]. Så bombarderede de tre mænd mig med spørgsmål: ”Hvad er det for en frisure, du har?” ”Hvad har du på panden?” ”Hvad synger I om?” ”Hvad med vegetarisme?” De lyttede med begejstring. De var meget inspirerede, og pigen sagde, at hun altid elsker at danse med Hare Krishnaerne! I dag var bare sådan en nektardag med masser af sankirtana-lilaer!

En dreng på otte år spurgte, hvad for nogle bøger jeg har. Han elsker at læse om at rejse. Jeg svarede: ”Denne bog handler om at rejse dybt ind i dig selv.”

Han ville ikke have den. Jeg tænkte: ”Hvis Krishna inspirerer ham indefra, vil han alligevel godt have den.”

Jeg fortsatte videre til andre folk. Efter ti minutter prikker en eller anden mig på armen og rækker mig nogle penge. Det var den samme dreng. Han tog bogen med sig og løb glad væk.

Jeg vinker til alle, når jeg distribuerer bøger. Jeg vinkede til en fyr, og han sagde: ”Pokkers også.” Han genkendte mig og gav en donation, og jeg gav ham en bog. Tilsyneladende havde jeg allerede mødt ham, og han havde lovet at give noget, hvilket jeg havde glemt alt om. Men Krishna glemte ham ikke. Krishna husker alting og mindede ham om det.

Nogle omtrent 15 år gamle fyre synes, det er sjovt at lave narrestreger med folk. De går hen til folk og involverer dem i et eller andet. Enten giver de dem blomster eller slik og fanger det på deres kameraer. Jeg foreslog dem (siden de kan lide sådanne ideer), at de skulle distribuere bøgerne. Drengene gik med til det og gik hen til tre kvinder, der straks tog imod bøgerne og gav donationer for dem! Alle havde gavn af det: drengene og kvinderne, og for mig blev det hele lettere.

At bære rundt med bøger er nektar. Jeg steg ned fra en bus og tilbød en dame bøger, og hun tog med lethed imod så mange bøger.

Vi tager hen på markedet hver weekend, hvor der er masser af folk, der tager imod over 100 bøger.

Bogdistributionsnektar i Ukraine midt under en krig!


***

I dag var en rensende dag. Der var kun få mennesker på gaden. Vejret var overskyet, og så lød alarmen. Jeg hørte nogle bomber. Det viste sig, at en raket var blevet skudt ned. Men Krishna sendte alligevel nogle interessante mennesker.

En hvinde sagde: ”Det er, hvad jeg har ledt efter hele mit liv. Jeg har længe savnet spiritualitet i mit liv. Jeg ønsker virkelig at komme til templet. Der er mange problemer i verden, fordi der er for lidt åndelig viden. Det skal blive oplysende at læse bøgerne, jeg har fået fra dig.”

Da jeg gik hen til den sidste fyr, jeg henvendte mig til i dag, bad jeg til Krishna: ”Lad ham tage de sidste bøger.” Jeg kom op til ham. Han var programmør og glad for at læse bøger. Han gav en god donation og tog to bøger. Det var så let ved Krishnas nåde.

Jeres tjener, Ekantita Buddhi Dasa