Af Lalitanatha Dasa

Dandaniti og jeg var i november i Villagio Hare Krishna i det nordlige Italien uden for Milano, hvor vi deltog i en konference om børnebeskyttelse i ISKCON.

Konferencen blev forestået af Kamalesh Krishna Dasa, Daksina Devi Dasi og Gandharvika Devi Dasi, der alle er baserede i England og har været involverede i ISKCON’s børnebeskyttelse i mange år. Kamalesh Krishna Dasa er leder af ISKCON’s International Child Protection Office, imens Daksina og Gandharvika arbejder med børnebeskyttelse både lokalt i England og på verdensplan.

Den første del af konferencen var en gennemgang af behovet for børnebeskyttelse, og hvad vi hver især kan og bør gøre for at beskytte børn og unge omkring os i vores hverdag. Man kan spørge, hvorfor der er brug for et program for børnebeskyttelse i et Krishnabevidst samfund som ISKCON. Følger alle ISKCON’s medlemmer ikke de fire regulative principper og lever uselvisk for at tjene Krishna og hjælpe andre? Vil svage grupper som børn ikke automatisk være beskyttede i et sådant miljø?

Svaret er desværre nej. I det bredere samfund forekommer overgreb mod børn i alle lag af samfundet på tværs af etniske og kulturelle grænser, inden for alle religioner og på alle niveauer af uddannelse. ISKCON er ingen undtagelse, og faktisk har uheldige erfaringer vist igen og igen, at der er brug for en særlig årvågenhed omkring beskyttelse af børn inden for ISKCON. Pædofile kriminelle benytter sig tit af, at religiøst og åndeligt baserede samfund naturligt er tillidsfulde og åbne over for andre mennesker generelt, og andre faktorer medvirker også til at skabe omstændigheder, hvor overgreb mod børn kan forekomme i et samfund som ISKCON.

Hvor stort er problemet i verden eller samfundet generelt? Ifølge tal fra USA har man der omkring 3 mio. sager årligt med over 6 mio. børn involveret. Af dem er omkring 1 mio. bekræftet. I USA bliver 1 ud af 3 piger og 1 ud af 6 drenge udsat for seksuelle overgreb, før de fylder 18. Statistikker varierer rundt omkring, men tallene er skræmmende høje overalt i verden, også på steder, hvor man ville være tilbøjelig til at tro, at noget sådant ikke foregår. Det foregår overalt.

78% af alle overgreb handler om vanrøgt og forsømmelse. Der er også direkte fysiske mishandlinger og psykologisk vold, og 10% af tilfældene er seksuelle overgreb. Overgreb mod børn er voldsomt underrapporterede. Resultatet er, at mange af ofrene ikke får støtte og ressourcer til at håndtere de følelsesmæssige, fysiske og åndelige skader, der følger som resultat af overgrebene.

Overgreb sker for det meste i det private. Spædbørn og børn under 5 år er mere udsatte for vanrøgt og fysisk mishandling, imens 8-12 årige er de mest udsatte for seksuelle overgreb. Piger udsættes oftere for seksuelle overgreb, men mange drenge er også blandt ofrene. Drenge er mere udsatte end piger for seksuelle overgreb uden for familien og er også mindre tilbøjelige til at anmelde overgreb.

Vanrøgt og forsømmelse kan inkludere manglende tilvejebringelse af mad, husly, elementær sundhedspleje, tilstrækkelig overvågning, pasning og beskyttelse mod fysiske risici og farer. Ikke at sørge for tilstrækkelig sikkerhed for børn er vanrøgt, ligesom ikke at disciplinere og sætte grænser for dem kan være det. Forældre og værger har pligt til at sørge for børns sikkerhed.

Ved fysisk mishandling forvolder en voksen eller et større barn kropslig skade på et barn, inklusive anvendelse af unødvendig magt for at disciplinere det. Det inkluderer voldelige slag, brænding, rystning, spark, kvælning, brækning af knogler og alle andre former for ikke-hændelige skader på et barns krop.

Følelsesmæssig eller psykologisk vold er, når et barn udsættes for verbal eller anden chikane eller følelsesmæssig grusomhed. Barnet får at vide, at det er dårligt, værdiløst, ikke elsket og fortjener ikke kærlighed og omsorg. Denne vold kan være vanskelig at definere, genkende og bevise, men kan alligevel være ødelæggende for ofret, da det ofte sker over en længere periode og er intens. Eksempler kan være, at et barn råbes ad og hele tiden skældes ud, bebrejdes, angribes verbalt, bliver truet, fornærmet, ydmyget, gives øgenavne osv. Alt sammen kan det lede til alvorlige følelsesmæssige skader. Ofrene kan udvise ekstrem ængstelse, depression, tilbagetrækning og selvødelæggende eller aggressiv adfærd.

Seksuelle overgreb betyder seksuel adfærd imod et barn fra en voksen eller et større/stærkere barn og inkluderer berøring, opfordring til berøring for seksuelle formål, samleje (vaginalt eller analt), uanstændige håndbevægelser eller tale, seksuelle henvisninger til barnets krop med ord eller håndbevægelser, blottelse, bede barnet om at blotte sin krop med seksuelle formål for øje og bevidst udsætte barnet for seksuelle aktiviteter eller materialer.

Seksuel udnyttelse er at tillade, opmuntre til eller kræve, at et barn engagerer sig i adfærd af en seksuel natur for stimuleringen, tilfredsstillelsen, vindingen eller selvinteressen for nogen, der er i en position af tiltro eller autoritet, eller som barnet er afhængigt af, såvel som decideret prostitution.

Det er vigtigt at bemærke, at et barn kan aldrig hverken indvillige i eller modsætte sig en sådan kontakt. En børnemishandler vil sommetider forsvare sig ved at påstå, at barnet kunne lide det. Det accepteres aldrig i nogen (juridisk) sammenhæng. Børn er ikke i en position til at indvillige i nogen form for seksuel handling.

Gerningsmændene i vanrøgt eller fysisk mishandling er typisk forældre eller værger. 60% af vanrøgt og 40% af fysisk mishandling begås af kvinder. 90-95% af seksuelle overgreb begås af mænd. 90% af de seksuelle mishandlere er kendte af ofret. 30% er slægtninge. 60% er bekendte. Højst 10% er fremmede. Et barn, der bortføres af en fremmed, er en relativt sjælden ting.

Overgrebene sker 50% af gangene i ofret eller mishandlerens hjem. 50-60% af dem, der er involverede i blodskam, begår også overgreb uden for hjemmet. Under 10% af mishandlerne fanges, og kun omkring 2% bliver dømt.

Ifølge Pam Church: ”Mishandleren er sandsynligvis en, som barnet kender, kan lide, elsker eller lever sammen med!” Det betyder, at barnets forældre, værger eller beskyttere sandsynligvis også kender og har et forhold til mishandleren.

Seksuelle mishandlere ser ud som alle andre! De fleste lider ikke af et alvorligt patologisk syndrom. Seksuelle mishandlere er dog tilbøjelige til at være selvcentrerede (narcissistiske), være uden empati for ofret og mangle samvittighed (sociopatiske). De fleste seksuelle mishandlere er ”opportunistiske”. De foretrækker partnere på deres egen alder, men vil til tider mishandle børn, når chancen byder sig.

Op til 30% af overgreb begås af teenagere i 13-17 års alderen. 93% af teenagemishandlere er drenge. Mange voksnes første forbrydelse var som teenagere (60-80%). En stor procentdel af teenagere, der er mishandlere, var selv ofre for overgreb.

En tidlig indskriden kan gøre en verden til forskel i en persons liv. Teenagere er generelt mere modtagelige over for behandling og fortsætter ofte ikke med at være mishandlere som voksne. De har færre ofre, er mindre voldelige og mindre afvigende (perverse). De fleste er ikke ”jægere”. Mest sandsynligt er ofret en slægtning.

Når det kommer til kvinder som mishandlere, dømmes lige så mange kvinder som mænd for vanrøgt og fysisk mishandling. 5-10% af de seksuelle overgreb begås af kvinder, typisk imod drenge, ofte teenagedrenge. Kvinder, der misbruger børn seksuelt, er ofte selv blevet misbrugt, kommer fra familier med blodskam, eller er villige eller ufrivillige partnere til mandlige mishandlere.

Inden for ISKCON er der eksempler på mishandlere fra alle grupper inklusive forældre, slægtninge, venner af familien, sannyasier, grhasthaer, ældre såvel som yngre personer osv.

Børn, der er ofre for overgreb, er ofte skadede på mange områder. Fysisk kan de få problemer med udvikling af hjerne og det kognitive, manglende evne til at lære, dårligt helbred og varige mén.

Følelsesmæssigt har 80% af misbrugte børn én eller flere psykologiske forstyrrelser, specielt efter langvarige overgreb. De kan lide af forsinket psykologisk udvikling, tab af tillid og følelse af at være blevet svigtet, tab af tro på hengivne og den åndelige proces, følelse af magtesløshed, stigmatisering (ofre føler sig tit anderledes og har lavt selvværd) og kan ikke trives. Traumatiske oplevelser ryster grundlaget for vores tro om sikkerhed og nedbryder vores antagelser om tillid og kan ændre vores evne til at have sunde forhold i hjemmet, arbejde, skole og tempel.

Når det kommer til adfærd, begår misbrugte børn flere lovovertrædelser og har mere kriminalitet, tager flere stoffer, bliver tidligere gravide mm.

Overgreb og vanrøgt kan også have bredere konsekvenser for børn, familier og samfund i mange liv eller mange generationer fremover.

Forebyggelse

Overgreb mod børn skal anmeldes til myndighederne, så disse kan skride ind. Ifølge ISKCON lov 3.5.5.1.3.9: ”Ethvert tilfælde af misbrug af børn skal anmeldes til de civile myndigheder og ISKCON’s Centrale Kontor for Børnebeskyttelse.” Formålet med den obligatoriske anmeldelse er at identificere formodede mishandlede og forsømte børn så hurtigt som muligt, så de kan beskyttes mod videre skade. Beskyttelse og hjælp kan først ske, når en anmeldelse har fundet sted.

Overgreb mod børn kan forhindres gennem bevidsthedsgørelse og uddannelse. Bedre behandling af ofres psykologiske skader er også vigtig.

Børn har brug for voksne, der ved, hvad de skal holde øje med. Bryd stilheden – stop overgreb! At være en velinformeret voksen kan gøre en verden til forskel i et barns liv. Alle skal holde øje med tegn på overgreb. Fysisk mishandling, overgreb og vanrøgt har de mest synlige symptomer. Følelsesmæssig vold er til gengæld vanskelig at bevise. Psykologiske symptomer på overgreb varierer, men kan være pludselige adfærdsændringer, regressiv adfærd, depression, angst, frygt og hypervagtsomhed.

Tegn på, at et barn har været udsat for et seksuelt overgreb, omfatter seksuel pågående adfærd over for jævnaldrende, seksuel aggression over for yngre børn, seksuelle tilnærmelser mod ældre personer, forførende adfærd, usædvanlig stor seksuel viden og seksuel promiskuitet i puberteten.

Man skal dog være opmærksom på, at sådanne symptomer ikke altid er tegn på overgreb. Ikke-misbrugte børn kan også vise lignende symptomer, evt. i forbindelse med andre traumer som skilsmisse, flytning, død i familien og andre livsændringer, ligesom en sådan adfærd kan forekomme blandt børn, der har været vidner til voksnes sex og pornografi. Og op til 20% af misbrugte børn viser ingen symptomer.

Nogle retningslinier, der kan forhindre overgreb mod børn inden for ISKCON’s tempelsamfund og andre fællesskaber omfatter en generel bevidstgørelse og uddannelse omkring problemet blandt voksne såvel som børn. Der bør være børnebeskyttelsesgrupper overalt og screeningsprocedurer for ansatte, frivillige og faste beboere. Der skal være en bevidst politik om at sikre og støtte børns sikkerhed, og der skal være uddannelse for voksne og børn i forebyggelse af overgreb mod børn. Eventuelle ofre skal også kunne få al den hjælp og rådgivning, der er nødvendig.

Nogle forholdsregler for at beskytte børn er, at børn altid skal være under opsyn i et tempel. Børn må ikke have adgang til asramaer uden at være sammen med deres forældre. To voksne skal altid være til stede sammen med børn (én voksen må ikke være alene med børn). Alle ansatte, der er i kontakt med børn, skal screenes og gives træning i forebyggelse af overgreb mod børn. Administratorer bør foretage hyppige og vilkårlige overvågningsbesøg. Overvågningsregler skal gøres synlige og tilgængelige for alle. Hele fællesskabet inklusive ledere, lærere, frivillige, forældre og børn skal uddannes jævnligt til at få øje på, anmelde og afskrække misbrug af børn.

Jo mere velinformerede alle er, desto vanskeligere er det for overgreb at ske. De, der begår overgreb, gør det ofte i grupper, hvor folk naturligt har tillid til andre. Uddannede børn forhindrer oftere mishandling i at finde sted eller fortsætte og anmelder oftere overgreb. Et af de bedste forsvar er derfor at træne børn i at beskytte sig selv mod overgreb. Det er ikke altid muligt for andre at beskytte dem. Anmeldelser stiger drastisk, når børn bliver ordentligt uddannede. Rigtig tilpasset kan børn i alle aldre uddannes. ”Den farlige fremmede” er et utilstrækkeligt budskab!

Hvordan reagerer man, hvis et barn afslører, at det er blevet misbrugt. Tro på, hvad det siger. Lad det tale. Stil ikke for mange spørgsmål. Overlad dette senere til eksperter. Forbliv rolig og beroligende. Understreg over for det, at det ikke er dets skyld. Barnets sikkerhed er første prioritet. Sørg for, at barnet er ude af fare.

Skaf den rigtige lægelige, psykologiske og juridiske hjælp til barnet. Find støtte til dig selv til at håndtere dette.

Srila Prabhupada sagde:

”Beskyttelsen af børn giver den menneskelige livsform dens bedste chance for at forberede vejen til frihed fra materiel trældom.” (SB 1.8.5 f)

”Sørg også for børnene. De er vores håb for fremtiden.” (Brev til Hayagriva den 7. november 1969)