Den bengalske bog ’Srila Prabhupader Upadesamrta’ er en samling af Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras svar på mange almindelige spørgsmål fra 1920’erne og 30’erne. Den første del af denne bog bragtes i Nyt fra Hare Krishna i sidste nummer.
SPØRGSMÅL: Hvorfor er der så megen lidelse i verden?
Srila Bhaktisiddhanta: Den Højeste Herre siger: ”Jeg har arrangeret for så megen lidelse og smerte, så mange problemer og farer, ikke for at du skal lide, men for at lære dig, at al lidelse er unødvendig, så du vil søge efter den lykke, der i al evighed er værd at ønske, den glæde, der i al evighed er indtagende og medrivende.”
SPØRGSMÅL: Hvorfor er ligegyldig tale og sladder, gramya-katha, ugunstigt for hengivenhed og skadeligt for os?
Srila Bhaktisiddhanta: Sriman Mahaprabhu har sagt: ”Lyt ikke til gramya-katha og gå ikke klædt i smart tøj.” Han sagde disse ord til dem, der er meget knyttet til hengiven tjeneste. Hvis man spiser overdådig mad, skader det kun én selv, men skaber ikke problemer for andre. Det forstyrrer ikke nogen andens hengivne liv. Men det er meget mere skadeligt at gå i smart tøj. Folk klæder sig i smart tøj udelukkende for andres skyld. Det eneste formål med at gå i smart tøj er at bortlede andres øjne og tanker fra hengiven tjeneste til den Højeste Herre. Det er heller ikke godt at give tungen frit løb. ”Hvis man løber her og der for at tilfredsstille sin tunge, opnår sådan en hengiven af tungen ikke Krishna.” Det sagde Mahaprabhu også. Hvis man hører gramya-katha, skader man sig selv mere end ved at spise overdådig mad. Srila Raghunatha Dasa Gosvami bemærkede, at det at høre eller tale skadelige ting (usandhed, sladder og ting, der er ubehagelige eller ligegyldige) er det samme som at omgås med en prostitueret. En sådan tale distraherer sindet og forurener bevidstheden og skaber dermed en stor hindring for hengivenhed. De, der er knyttet til en sådan tale, er automatisk utiltrukket af hari-katha.
Hvis fem almindelige mennesker kommer sammen, diskuterer de uundgåeligt ligegyldige ting. Derfor taler hengivne konstant om den Højeste Herre. Hvor der er hari-katha, er der ingen sladder eller snak om ligegyldigheder.
SPØRGSMÅL: Hvordan opnår man lykke?
Srila Bhaktisiddhanta: Når en hengiven er fast forankret ved sin gurudevas lotusfødder, får han gurudevas selskab igennem sin tjeneste. Da slipper han fri af frygt og sorg og bliver virkelig lykkelig. Hvis man altid engagerer sig i gurudevas tjeneste med krop, sind og sjæl, opnår man hurtigt gurudevas nåde. Når gurudeva er tilfreds, vokser ens tilbøjelighed til at tjene gurudeva for hver dag, der går. Dette bringer den højeste gavn og er det eneste, der er værd at ønske.
SPØRGSMÅL: Hvad er hengivenhed?
Srila Bhaktisiddhanta: Hengivenhed vil sige at stræbe efter den Højeste Herres lykke. Når man har hengivenhed, er det eneste, der betyder noget, Krishnas lykke. En hengiven søger aldrig sin egen lykke. Dette er sjælens naturlige tilbøjelighed. Når det levende væsen finder sin virkelige identitet, ser han, at hans evige, spontane tilbøjelighed er at søge Krishnas lykke. I sin virkelige identitet har han ingen anden funktion. Lavere verdslige tilskyndelser er ikke sjælens kendetegn eller egenskab. De er ikke egenskaber ved den virkelige person, men ved den forvrængede person. Det er grunden til, at disse tilskyndelser ændrer sig hele tiden. De er midlertidige. Kun hengivenhed giver lindring fra frygt, illusion og sorg, der alle udspringer fra sekundære interesser, nemlig andre ting end Krishna. Hengivenhed har kun én rod, ét formål, ét tilflugtssted og ét bestemmelsessted. Hengivenhed betyder tilknytning ene og alene til Herren – udelt opmærksomhed på Krishna.
SPØRGSMÅL: Blander Gud Sig i det levende væsens frihed?
Srila Bhaktisiddhanta: Det levende væsen er en lille partikel af den Højeste Herres ubegrænsede bevidsthed. Ligesom havets egenskaber er til stede i en lille dråbe havvand, er den Højeste Herres egenskaber til stede i det levende væsen. Da den Højeste Herre er fri, har det levende væsen også frihed, men ikke fuldstændig frihed. Det levende væsen bliver ikke skabt. Det er evigt. Det er ikke en del af materien. Det er en del af bevidsthed. Det levende væsens frihed bliver ikke givet af nogen som sådan. Frihed er en iboende del af sjælen, og selv om et misbrug medfører lidelse, blander Gud Sig ikke i nogens frihed. Gud er ikke en bevidsthedsdræber – Han er et hav af barmhjertighed. Det er derfor, Han udstyrer os med samvittighed. En person, der tilbeder Herren i overensstemmelse med de anvisninger, Han giver gennem skrifterne, bruger sin frihed korrekt og opnår derved en uhørt fordel.
SPØRGSMÅL: Hvad er maya (den illusoriske energi)?
Srila Bhaktisiddhanta: Miyate anaya iti maya. Det, som kan måles, er maya. Ma + ya = maya. Det, som er midlertidigt og kan udslettes, er maya. Det, som ikke er centreret omkring Bhagavan, er maya. Bhagavan styrer maya. Han kan ikke måles. Ifølge kristendommen er Gud ét væsen, og Satan er et andet væsen. Men den maya, som beskrives i Srimad-Bhagavatam, er noget andet. Ifølge Bhagavata-skolen er maya en del af den Højeste Herre. Hun er Krishnas fordømmende del. Hun eksisterer for at afrette de levende væsener, der ikke bryder sig om Krishna, ved at straffe dem.
SPØRGSMÅL: Hvordan bør vi leve i denne materielle verden?
Srila Bhaktisiddhanta: Hvis et menneske bliver bundet til en pæl og banket, er det tvunget til at lide, men det er ikke dets virkelige ønske. På den måde er vi nødt til at leve i denne verden i en utilknyttet ånd, for ellers vil lidelse og katastrofe være uundgåelige.
SPØRGSMÅL: Hvem bliver befriet fra denne materielle verden?
Srila Bhaktisiddhanta: Hvis man giver et hundrede procent, vil Herren helt sikkert give befrielse. Hvis omgang med og tjeneste til de hengivne og guru ikke bliver en integreret del af vores liv, vil ønsket om at give et hundrede procent ikke opstå inden i os. På den anden side set er det ikke muligt at opnå Herren, som er fuldstændig, medmindre man fuldstændigt dedikerer sig. Gud er fuldstændig og perfekt. Han ønsker det, som er fuldstændigt og perfekt – fuldstændig kærlighed, fuldstændig hengivelse. Den fuldstændige kan kun opnås ved at give fuldstændigt. Man får, hvad man giver.
SPØRGSMÅL: Hvem afslører Gud sig ikke for?
Srila Bhaktisiddhanta: Gud er ubegrænset bevidsthed, og det levende væsen er en ganske lille bevidsthed. Hvis man reserverer en del af sin bevidsthed til andre ting, mens man tænker: ”Jeg vil ikke give alting til Gud”, vil den ubegrænsede bevidsthed ikke afsløre Sig Selv.
SPØRGSMÅL: Hvis jeg tjener Krishna, sådan som jeg ønsker at tjene Ham, er det så hengivenhed?
Srila Bhaktisiddhanta: Nej. At tjene Krishna i forhold til Hans ønsker, det er hengivenhed. Det, vi ønsker, er en afspejling af vores materielle ønsker – ikke hengivenhed. Det er derfor, vi ikke kan være nydere eller forsagere. Vi er nødt til at blive hengivne, opgive vores uafhængighed, søge beskyttelse hos Ham og virkelig forsøge at glæde Ham.
SPØRGSMÅL: Hvorfor gør vi ingen fremskridt i vores bhajana?
Srila Bhaktisiddhanta: Vi er travlt optaget af den ydre verden. Tanker omkring den materielle verden dominerer os. Det er nødvendigt at kigge indad i stedet for udad efter ting, som tilfredsstiller sanserne. Er det ikke meningen, vi skal være ekstremt ivrige efter at tjene Herren, som bor i vores hjerte? Men det er ikke det, vi gør, så hvordan skulle vi kunne gøre fremskridt i vores bhajana? Er det muligt at gøre noget som helst fremskridt i vores bhajana, hvis vi er ivrige efter at forøge vores komfort eller forbedre vores families komfort? Hvordan kan vi være entusiastiske og ivrige efter at tjene vores evige venner – Krishna og guru – når vi har travlt med at glæde de tyve, som vi kalder vores venner og familie? Det er ikke muligt at rejse østover, når vi vandrer mod vest. Jeg fortæller så mange ting, men folks illusion om, at de, som er virkelig langt væk fra dem, er deres nærmeste, går stadig ikke væk. Det er deres skæbne at have det elendigt. Hvad kan jeg gøre?
SPØRGSMÅL: Hvad er pritis [kærlighedens eller hengivenhedens] dharma [egenskab eller karakteristika]?
Srila Bhaktisiddhanta: Pritis eller apritis [kærlighedens fraværs] karakteristika er aldrig de samme. Sjælens egenskab er egenskaben priti, og sindets egenskab er egenskaben apriti. Der er ingen modsætning mellem premaens [kærlighedens] dharma, bhaktiens [hengivenhedens] dharma, den dharma, der beskrives i Srimad-Bhagavatam, og sevaens [tjenestens] dharma. Der er fuldstændig harmoni imellem disse. Det er kun, når vi afstår fra at praktisere kærlig hengivenhed, at vi ser hinanden som ting, der kan udnyttes.
SPØRGSMÅL: Hvordan ser en hengiven denne verden?
Srila Bhaktisiddhanta: En mahabhagavata ser hele verden som den Højeste Herres nåde. Nåde er noget, der skal tilbedes. Vi kan ikke være herre over denne nåde, ej heller kan vi styre den. Hvis vi anser denne verden som noget, vi skal nyde, i stedet for at se den som noget, Krishna skal nyde, eller som en manifestation af Krishnas nåde, er vi nødt til at blive straffet for det. Vi tvinges til at møde en vis portion lidelse.
SPØRGSMÅL: Hvilken slags stærk tro bør vi have på Sri Gurudevas lotusfødder?
Srila Bhaktisiddhanta: En rigtig discipel ser sin gurudeva som værende Krishna meget kær, som sendt af Krishna og som Tjenestens Mester (Seva Bhagavan). En oprigtig discipel har samme hengivenhed til sin gurudeva, som han har til den Højeste Herre. Og han tilbeder ham på samme måde. De, der ikke tjener deres gurudeva på denne måde, falder ned fra deres position som disciple. Der er ingen, der kan recitere det hellige navn rent, medmindre de ser gurudeva som ikke-forskellig fra Krishna, altså som Krishnas manifestation.
Jeg vil tjene Sri-Sri Guru og Gauranga i enkelhed og oprigtighed under gurudevas vejledning. Min gurudeva taler den Højeste Herres sag, og jeg vil adlyde disse ord korrekt. Jeg vil aldrig undlade at vise min gurudeva behørig respekt, uanset hvordan andre måtte påvirke mig i denne verden. Selv hvis det gør mig stolt eller dyrisk, og selv hvis jeg ender i helvede, vil jeg under alle omstændigheder udføre gurudevas ordre. Han er udsendt af Krishna, og jeg er villig til at underskrive en kontrakt, der sender mig i helvede for al evighed. Jeg vil ikke lytte til noget som helst, andre siger, intet ud over min gurudevas ordre. Med den kraft, jeg har modtaget fra min gurudevas lotusfødder, vil jeg vælte alle andre strømninger af bevidsthed i verden med ét slag fra min knytnæve. Hvis jeg kaster en støvpartikel fra den pollen, den falder fra Sri Gurudevas lotusfødder, vil millioner af mennesker i denne verden blive befriet. I de fjorten verdener findes der ingen lærdom og intet godt begreb, som vejer tungere end en støvpartikel fra min gurudeva. En rigtig discipel har den slags stærk tro og beslutsomhed. (Fortsættes)