Det er os en stor glæde at kunne byde endnu en hengiven velkommen blandt de initieredes rækker. I marts måned blev bhaktin Olga Tuneev initieret i Mayapur af Radhanatha Swami og fik navnet Vraja Gopi Devi Dasi.

Vraja Gopi har været hengiven i ISKCON siden 1980erne. Hun er oprindeligt fra det gamle Sovjet, hvor hendes bror i øvrigt er en kendt sannyasi i ISKCON, Bhakti Vi-jnana Swami. Begge kom i kontakt med Hare Krishna på et tidspunkt, hvor hengivne blev forfulgt af myndighederne og Hare Krishna blev set som en af de største trusler imod kommunismen. Siden førte hendes veje hende til Danmark, hvor hun nu har boet i Roskilde i snart en generation.

Et stort til lykke til Vraja Gopi Devi Dasi.