– Af Ananta Sri Das –
Hare Krishna allesammen. Igen i år afholder Almviks Gård sin faste sommerfestival, Bhakti-sangam, denne gang i ugen fra den 13. til den 19. juli.
Denne festival er en vidunderlig mulighed for at have dejligt samvær med andre hengivne fra Norden og ældre disciple af Srila Prabhupada såsom HH Bhakti Bhringa Govinda Swami, HH Smita Krishna Swami, HG Hari Sauri Prabhu, HG Narayani Devi Dasi, Madhavananda Prabhu, og for kirtana-elskerne kommer Madhava Prabhu også.
I Aarhus benytter vi denne festival til også at have tid sammen, da det er et vigtigt aspekt i den hengivne proces at have tid til at tale sammen og hjælpe hinanden. Fra Aarhus er vi indtil videre følgende hengivne, som deltager:
Revati Prema Dasi, Danesh Dasa, Gitavali Devi, Sivananda Dasa, Balarama Dasa, Kanya Kumari Dasi, Betina Vrinda Hjort, Acintya Lila Devi Dasi, Ananta Sri Dasa.
Andre hengivne er også i gang med at lave planer om at deltage såsom Benjamin Bekkilde, Krishna Karuna Dasa, Rita Bagdo, Bartas Bagdonavičius m.fl.
Det kunne være fantastisk, hvis de hengivne fra København og resten af landet også ville deltage og på denne måde gøre det til en unik mulighed for at have en stor dansk tilslutning. Det er min dybeste overbevisning, at det har vi alle brug for.
Læs mere om Bhakti-sangam på http://www.bhaktisangam.net/.