– Af Dandaniti Dasi –

I sidste afsnit af vores Bhagavad-gita-serie gennemgik vi kapitel 12 og afsluttede dermed, hvad der kaldes den fortrolige midtersektion af Bhagavad-gita. Før vi går i gang med kapitel 13, vil vi derfor tage et blik på Prabhupadas kommentarer til inddelingen af Bhagavad-gita i tre dele. 

Som tidligere omtalt inddeles Bhagavad-gita i tre afsnit, der hver består af seks kapitler. Det siges, at første sektion handler overvejende om karma-yoga, anden sektion om bhakti-yoga og tredje sektion om jnana-yoga. Det skal imidlertid forstås, at Bhagavad-gita handler om bhakti, hengiven tjeneste, hele vejen igennem. Perfektionen af karma (arbejde) er at tilfredsstille Krishna, og målet med jnana (viden) er at kende Krishna.

”I alle Bhagavad-gitas kapitler understreger Herren Krishna, at hengiven tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed er livets højeste mål.” (Bg. 18.1, forklaring) 

Det er under alle omstændigheder interessant at se, hvad Prabhupada siger om dette i sine Bhaktivedanta-forklaringer til Bhagavad-gita. Samtidigt giver det et lille overblik over Bhagavad-gitas indhold og en opsummering af det, vi allerede har gennemgået, samt det, der venter os i de kommende seks kapitler.

 

Kapitel 1-6

  1.  ”I Bhagavad-gitas første seks kapitler er det levende væsen blevet beskrevet som en ikke-materiel åndelig sjæl, der kan ophøje sig selv til selverkendelse ved hjælp af forskellige slags yogaer.” (Bg. 7.1, forklaring)
  2. ”I Bhagavad-gitas første seks kapitler bliver kroppens kender (det levende væsen) og den position, hvorfra man kan forstå den Højeste Herre, beskrevet.” (Bg. 13.1-2, forklaring).
  3. ”I de første seks kapitler blev vægten lagt på hengiven tjeneste. Yoginam api sarvesam. (6.47): ”Af alle yogier eller transcendentalister er den, der altid tænker på Mig i sit indre, den bedste.”” (Bg. 18.1, forklaring)

Kapitel 7-12

  1. ”I de følgende seks kapitler blev ren hengiven tjeneste og dens natur og tilhørende aktiviteter beskrevet.” (Bg. 18.1, forklaring)
  2. ”I Bhagavad-gitas seks midterste kapitler beskrives Guddommens Højeste Personlighed og forholdet mellem den individuelle sjæl og Oversjælen i relation til hengiven tjeneste. Guddommens Højeste Personligheds overordnede position og den individuelle sjæls underordnede position bliver helt klart præciseret i disse kapitler. De levende væsener er under alle omstændigheder underordnede, men i deres glemsel lider de. Når de gennem fromme handlinger bliver oplyste, nærmer de sig den Højeste Herre i forskellige kapaciteter som dem, der lider, dem, der mangler penge, dem, der er nysgerrige, og dem, der søger viden. Det er også blevet beskrevet.” (Bg. 13.1-2, forklaring)
  3. ”Ordene idam viditva angiver, at man skal forstå Krishnas instruktioner i dette kapitel og i Bhagavad-gitas syvende kapitel. Man bør forsøge at forstå disse kapitler, ikke gennem lærdom eller intellektuel spekulation, men ved at høre dem i selskab med hengivne. Kapitel 7 til og med 12 udgør essensen af Bhagavad-gita. De første seks og de sidste seks kapitler er som et omslag om de seks midterste kapitler, der er specielt beskyttet af Herren. Hvis man er så heldig at forstå Bhagavad-gita og specielt disse seks midterste kapitler i hengivnes selskab, bliver ens liv med det samme mere glorværdigt, end det nogensinde kunne blive gennem alle former for bodsøvelser, offerhandlinger, velgørenhed, filosofisk spekulation osv., for man kan opnå resultatet af alle disse ting gennem Krishna-bevidsthed alene.” (Bg. 8.28, forklaring)
  4. ”Tidligere, fra og med kapitel 7, har Herren allerede forklaret Sine forskellige energier, og hvordan de fungerer. I dette kapitel beskriver Han nu Sine særlige overdådigheder for Arjuna. I det foregående kapitel diskuterede Han indgående Sine forskellige energier for at etablere hengivenhed på et grundlag af fast overbevisning. I dette kapitel fortæller Han så igen Arjuna om Sine manifestationer og forskellige overdådigheder.” (Bg. 10.1, forklaring)

 

Kapitel 13-18

  1.  ”Nu her fra kapitel 13 bliver det forklaret, hvordan det levende væsen kommer i forbindelse med den materielle natur, og hvordan han bliver befriet af den Højeste Herre igennem forskellige processer såsom frugtstræbende handlinger, udvikling af viden og hengiven tjeneste. Selv om det levende væsen er helt forskelligt fra sin materielle krop, er han på en eller anden måde blevet forbundet med den. Dette vil også blive forklaret.” (Bg. 13.1-2, forklaring)
  2. ”I de resterende fem kapitler blev viden, forsagelse og aktiviteterne i både den materielle natur og den transcendentale natur samt hengiven tjeneste beskrevet. Konklusionen var, at alle handlinger bør ske i relation til den Højeste Herre, der er repræsenteret af ordene om tat sat, der refererer til Vishnu, den Højeste Person. Den tredje del af Bhagavad-gita har demonstreret, at hengiven tjeneste og intet andet er livets endelige mål. Dette blev stadfæstet med citater fra tidligere acaryaer og Brahma-sutra eller Vedanta-sutra. Visse upersonalister tror, at de har monopol på kundskaben i Vedanta-sutra, men meningen med Vedanta-sutra er i virkeligheden at forstå hengiven tjeneste, for Herren Selv er Vedanta-sutras forfatter, og Han er dens kender. Det blev beskrevet i kapitel 15. I alle skrifter, i alle Vedaer, er målet hengiven tjeneste. Dette bliver forklaret i Bhagavad-gita.” (Bg. 18.1, forklaring)

 

Bhagavad-gita er vores bedste ven

Formålet med at gennemgå disse citater er som sagt at få et overblik over Bhagavad-gitas inddelinger og indhold. Bhagavad-gita er Herren Krishnas egen instruktionsbog i, hvordan man kan komme ud af den materielle verden og vende tilbage til Guddommens Højeste Personlighed. Dette er det højeste mål, man kan opnå i menneskelivet. Det er derfor vigtigt, at vi lærer Bhagavad-gita rigtig godt at kende. Det vil også hjælpe os, når vi læser andre af Srila Prabhupadas bøger såsom Srimad-Bhagavatam, der betegnes som det videregående studium efter Bhagavad-gita.

Bhagavad-gita er som en god ven, der kan hjælpe os på rejsen over den materielle verdens urolige ocean. Noget af det bedste, vi kan gøre for os selv, er derfor dagligt at afsætte tid til at fordybe os i Bhagavad-gitas nektar. Det gør vi ved at læse den, diskutere den med andre, studere Bhagavad-gita i selskab med ældre hengivne, høre forelæsninger med Srila Prabhupada, tænke over, hvad vi har læst eller hørt, stille spørgsmål og få afdækket vores eventuelle tvivl. Vigtigst af alt må vi prøve at føre Bhagavad-gitas instruktioner ud i livet. Dette vil gøre os lykkelige, og i sidste ende vil det sætte os i stand til at vende hjem, tilbage til Guddommen.

 

Spørgsmål:

  • Kan du nævne titlerne på de første seks kapitler i Bhagavad-gita?
  • Hvad kan du huske om de forskellige slags yogaer, der nævnes i første afsnit af Bhagavad-gita (karma, jnana, astanga)? Hvordan leder de alle til hengiven tjeneste?
  • Kan du nævne titlerne på de midterste seks kapitler?
  • Hvad kan du huske om Krishnas forskellige energier og overdådigheder, sådan som de er beskrevet i anden del? Hvordan hjælper de os til at huske Krishna?
  • Hvad kan du huske om de forskellige former af Krishna (Oversjælen, den universelle form, den toarmede form)? Hvad er forbindelsen mellem disse forskellige måder at se Krishna på og forskellige niveauer af Gudsrealisation?
  • Personligt spørgsmål: Hvad har det indtil videre betydet for dig at studere Prabhupadas Bhagavad-gita?