– Af Dandaniti Devi Dasi –

Vi er nu nået midtvejs i Bhagavad-gita og er kommet til ”Den mest fortrolige viden”.

I ottende kapitel fortalte Krishna, hvordan en ananya-bhakta eller ren hengiven kan nå Ham ved at være fuldt absorberet i Ham på dødstidspunktet. I kapitel 9 forklarer Krishna mere om, hvordan man bliver en ren hengiven eller mahatma.

Den viden, Krishna giver i niende kapitel, kaldes ”den mest fortrolige”. Prabhupada forklarer:

”Bhagavad-gitas første kapitel er stort set en introduktion til resten af bogen, og den åndelige kundskab, der bliver beskrevet i kapitel 2 og 3, betegnes som fortrolig. Emnerne under behandling i kapitel 7 og 8 handler i særdeleshed om hengiven tjeneste, og da de bringer oplysning i Krishna-bevidsthed, bliver de omtalt som endnu mere fortrolige. Men de spørgsmål, der behandles i kapitel 9, handler udelukkende om ægte, ren hengivenhed. Derfor kaldes dette den mest fortrolige viden.” (Bg. 9.1, forklaring)

Graden af fortrolighed svarer til de tre aspekter af Gud: Brahman, Paramatma og Bhagavan. Fortrolig viden refererer til viden om, at man ikke er kroppen, men en åndelig sjæl, dvs. brahman-realisation. Mere fortrolig viden inkluderer viden om, at Gud er en person, paramatma-realisation. Den mest fortrolige viden afslører viden om sjælens aktiviteter i forhold til Guddommens Højeste Personlighed, Bhagavan-realisation.

 

Hvem kan høre?

Niende kapitel har en del lighedspunkter med syvende kapitel, der også starter med at understrege høreprocessen. Krishna fastslår, hvem der er kvalificeret til at forstå Bhagavad-gita:

”Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, skal jeg nu give dig den mest fortrolige viden og erkendelse. Når du kender den, vil du blive befriet for den materielle tilværelses lidelser.” (Bg. 9.1)

Det siges, at niende kapitel specielt henvender sig til Herrens hengivne. Andre vil ikke kunne forstå denne viden.

 

Hvad skal der høres?

raja-vidya raja guhyam
pavitram idam uttamam
pratyaksavagamam dharmyam
su-sukham kartum avyayam

”Denne viden er kongen over al uddannelse, den hemmeligste af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og fordi den giver en direkte opfattelse af selvet gennem erkendelse, er den fuldendelsen af al religion. Den er evig, og den udføres med glæde.” (Bg. 9.2)

Dette ofte citerede vers har en af de længste forklaringer i Bhagavad-gita (5 sider i alt). Heri fremhæves blandt andet ordet su-sukham: ”… hengiven tjeneste er fuld af glæde på alle trin… man kan blot lytte til recitationen af Herrens herligheder eller overvære filosofiske foredrag om transcendental viden med de autoriserede acaryaer. Blot ved at sidde ned kan man lære. Dernæst kan man smage resterne af mad, der er ofret til Gud i form af dejlige velsmagende retter.” (Bg. 9.2, forklaring)

 

Tre slags tro

Der skelnes mellem tre klasser af hengivne ifølge deres tro:

  1. En, der er velbevandret i den hengivne tjenestes litteratur og er fuldstændig fast i sin tro.
  2. En, der ikke er så fremskreden i sin forståelse af skrifterne, men har stærk tro på den hengivne tjenestes vej og er engageret i tjeneste.
  3. En, der hverken har stor viden om skrifterne eller fast tro, men er tiltrukket af de hengivnes selskab og er overbevist om, at Krishna-bevidsthed er en god ting.

”En tredjeklasses person i Krishna-bevidsthed kan falde fra, men når man er i den anden klasse, falder man ikke væk, og for en førsteklasses person i Krishna-bevidsthed er der slet ingen chance for at falde ned.” (Bg.9.3,  forklaring)

 

Krishnas forhold til den materielle verden

Fra vers 4 til 10 forklares aisvarya-jnana, viden om Krishnas overdådigheder. Det er ikke nok at vide, at Gud er stor. For at påskønne Krishna og engagere sig i hengiven tjeneste med beslutsomhed må man forstå, hvordan Han er stor.

”Hele dette univers gennemstrømmes af Mig i Min umanifesterede form. Alle levende væsner er i Mig, men Jeg er ikke i dem.” (Bg. 9.4)

Der gives flere analogier i denne sektion, der forklarer, hvordan Krishna er i alting og alligevel er fuldstændig hævet over alt. Et eksempel er en konge, der står i spidsen for en regering. De forskellige ministerier har basis i kongens magt, men kongen er ikke personligt til stede i hvert ministerium.

 

Fjols eller stor sjæl

I den følgende passage (vers 11-25) beskrives mange niveauer af erkendelse fra tåben til den rene sjæl, mahatmaen. Krishna forklarer:

”Tåber håner Mig, når jeg nedstiger i menneskelig skikkelse. De kender ikke Min transcendentale natur som den Højeste Herre over alt, der er til.” (Bg. 9.11)

Vi har tidligere hørt om forskellige slags tåber eller uheldige mennesker. Fælles for dem er, at de ikke accepterer Krishna som Guddommens Højeste Personlighed. Derfor vil de møde mange problemer på deres vej. Det ultimative problem er, at de vil blive i denne materielle verden.

”Der er mange hengivne, der anser sig selv for at være i Krishna-bevidsthed og hengiven tjeneste, men inderst inde ikke accepterer Guddommens Højeste Personlighed, Krishna, som den Absolutte Sandhed. De vil aldrig smage frugten af hengiven tjeneste, nemlig at vende tilbage til Guddommen.”

I vers 13-14 beskrives mahatmaen:  ”En mahatma kan ikke fabrikeres ved at give et almindeligt menneske en titel. Hans kendetegn beskrives her: En mahatma er altid engageret i at lovprise den Højeste Herre, Krishna, Guddommens Højeste Personligheds, fortræffeligheder. Han laver ikke andet.” (Bg. 9.14, forklaring) Det understreges, at en mahatma udvikles gennem samvær med andre mahatmaer, rene hengivne.

Blandt de knap så avancerede findes de fire klasser af fromme mennesker, der søger Krishna (Bg. 7.16), og  endnu lavere er der 3 slags tilbedere, der dyrker en indirekte form for Gudsdyrkelse:

  1. De, der tilbeder sig selv som Gud.
  2. De, der opfinder en form af Gud (herunder halvgudetilbedelse).
  3. De, der tilbeder den universelle form.

I vers 25 sammenfatter Krishna destinationen for forskellige slags tilbedere:

”De, der tilbeder halvguderne, vil blive født blandt halvguderne. De, der tilbeder forfædrene, kommer til forfædrene. De, der dyrker spøgelser og ånder, vil blive født blandt sådanne væsener, og de, der tilbeder Mig, vil komme til at leve sammen med Mig.”

Hengiven tjeneste

I sidste del af kapitlet fokuserer Krishna på ren hengiven tjeneste. Her afsløres nogle af de mest fortrolige emner. Det starter med et berømt vers:

patram puspam phalam toyam
yo me bhaktya prayacchati
tad aham bhakty-upahrtam
asnami prayatatmanah

”Hvis en person tilbyder Mig et blad, en blomst, lidt frugt eller noget vand med kærlighed og hengivenhed, tager Jeg imod det.” (Bg. 9.26)

Krishna har ikke brug for noget. Der er kun én ting, Han ønsker, nemlig vores kærlighed.

Krishnas specifikke kærlighed til Hans hengivne giver Sig til udtryk i et vers som det følgende:

api cet su-duracaro
bhajate mam ananya-bhak
sadhur eva sa mantavyah
samyag vyavasito hi sah     

”Selv om en person gør de mest forkastelige ting, skal han anses for at være en helgen, hvis han er engageret i hengiven tjeneste, for han er korrekt situeret i sin beslutsomhed.” (Bg. 9.30)

Der er to advarsler i denne forbindelse: 1) Man må ikke foragte eller kritisere en hengiven for et hændeligt fald. 2) Man må ikke bruge dette vers som en undskyldning for at begå skændige handlinger og stadig betragte sig selv som hengiven.

 

Det mest fortrolige vers

Niende kapitel befinder sig midt i den fortrolige midtersektion af Bhagavad-gita (kapitel 7-12), og sidste vers siges at udgøre den mest fortrolige viden, essensen af Bhagavad-gita.

man mana bhava mad-bhakta
mad-yaji mam namaskuru
mam evaisyasi yuktvaivam
atmanam mat-parayanah

”Tænk altid på Mig, bliv Min hengivne, buk dig ned for Mig og tilbed Mig. Ved at være fuldstændig fordybet i Mig vil du med sikkerhed komme til Mig.” (Bg. 9.34)

Det samme vers gentages i slutningen af Bhagavad-gita, hvor Prabhupada kommenterer:

”Den mest fortrolige del af viden er kort og godt, at man skal blive en ren hengiven af Krishna og altid tænke på Ham  og handle for Ham… Man bør forme sit liv på en måde, så man altid kan tænke på Krishna.” (Bg. 18.65, forklaring)

 

Spørgsmål til kapitel 9

Vers 1-3

  1. Hvorfor kaldes den viden, der gives i kapitel 9, for mest fortrolig?
  2. Forklar begrebet anasuyave.
  3. Nævn de ni forskellige aktiviteter i hengiven tjeneste.
  4. Forklar analogien med træet og de forskellige stadier af reaktion på synd.
  5. Redegør for ordene pavitram uttamam og susukham.
  6. Hvornår begynder virkelig hengiven tjeneste?
  7. Hvad er mayavadiernes ide om hengiven tjeneste?
  8. Forklar de tre klasser af tro.

 

Vers 4-10

  1. Hvordan er Krishna til stede og samtidig ikke til stede i denne verden? Giv nogle af de analogier, der nævnes i denne sektion.
  2. Hvordan skaber og tilintetgør Herren denne verden?
  3. Hvorfor skabes alle de forskellige arter samtidigt?
  4. Forklar udasina-vat + analogien med højesteretsdommeren.
  5. Beskriv Krishna og den materielle natur som Faderen og moderen.

 

Vers 11-25

  1. Forklar nogle af de misforståelser, der hersker omkring Krishnas personlige åbenbaring.
  2. Hvad sker der, hvis man ikke accepterer Krishna som Guddommens Højeste Personlighed?
  3. Beskriv en mahatmas kendetegn og aktiviteter. Hvordan bliver man en mahatma?
  4. Forklar de 3 klasser af tilbedere, der indirekte tilbeder Krishna.
  5. Forklar analogien med elevatoren og trappen i forklaringen til vers 18.
  6. Kreativ opgave: Lav en illustration af den materielle verdens pariserhjul. ϑ
  7. Forklar ksemam. Hvordan beskytter Krishna Sine hengivne?
  8. Nævn 2 analogier, der illustrerer korrekt og forkert tilbedelse af Krishna.
  9. Forklar vers 25.

 

Vers 26-34

  1. Hvad er det grundlæggende element i en ofring udført til Krishna?
  2. Hvorfor ofrer vi ikke kød, fisk og æg til Krishna?
  3. Hvad menes der med, at Herrens sanser er ombyttelige? Giv et eksempel fra teksten.
  4. Definer vairagya og sannyasa ud fra forklaringen til vers 28.
  5. Forklar Krishnas samtidige upartiskhed og specielle forhold til Hans hengivne. Brug analogierne fra teksten.
  6. Hvorfor må man ikke kritisere en hengiven, der tilsyneladende er falden? Forklar analogien med pletterne på Månen.
  7. Hvad er renselsesprocessen for en hengiven, der falder ned?
  8. Hvilke ting foreskriver Krishna, man skal gøre for at komme til Ham?
  9. Hvad var problemet med Kamsas meditation på Krishna?