– Af Dandaniti Devi Dasi –
Vi er nået til ottende kapitel i Bhagavad-gita. Vi håber, I fortsat finder glæde i at studere Bhagavad-gita og svare på de spørgsmål, der ledsager hvert kapitel. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Bhagavad-gita-serien, er du velkommen til at kontakte os på redaktionen.
Arjunas spørgsmål
Efter at Arjuna har lyttet opmærksomt til Krishnas instruktioner gennem hele syvende kapitel, stiller han otte spørgsmål, der berører emner, Krishna talte om i slutningen af syvende kapitel. Det drejer sig om 1) brahman, 2) selvet 3) karma, 4) den materielle manifestation, 5) halvguderne, 6) den endelige modtager af alle ofringer, 7) Oversjælen samt 8) hvordan man kan huske på Krishna i dødsøjeblikket.
De første syv spørgsmål besvares i vers 3 og 4, mens svaret på det sidste spørgsmål strækker sig over hele kapitlet. Således er hovedtemaet i ottende kapitel, hvordan man ved at huske på Krishna med hengivenhed, i særdeleshed på dødstidspunktet, kan opnå Krishnas transcendentale bolig.
Den sidste eksamen
Srila Prabhupada fremhæver ofte visse sanskritord i sine forklaringer til Bhagavad-gita, og i forbindelse med andet vers skriver han: ”Ordet prayana-kale er meget betydningsfuldt i dette vers, for alt, vi foretager os i livet, vil stå sin prøve i dødsøjeblikket.” (Bg. 8.2, forklaring)
Generelt skubber folk tanken om døden fra sig. Arjunas ældre bror Yudhisthira Maharaja blev engang spurgt af sin far, Dharmaraja: ”Hvad er den mest forunderlige ting i verden?” Hertil svarede han, at hvert øjeblik er der tusinder af mennesker, der dør. Folk har set alle de tidligere generationer gå bort. Alligevel tror de, at de selv vil leve evigt. Nu ønsker Arjuna at vide, hvordan man som hengiven af Krishna skal forholde sig til døden. To berømte vers giver det overordnede svar på Arjunas spørgsmål:
ante-kale ca mam eva
smaran muktva kalevaram
yah prayati sa mad-bhavam
yati nasty atra samsayah
”Og den, der på dødstidspunktet, hvor han forlader sin krop, udelukkende husker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl.” (Bg. 8.5)
yam yam vapi smaran bhavan
tyajaty ante kalevaram
tam tam evaiti kaunteya
sada tad-bhava-bhavitah
”Ligegyldigt hvilken tilstand, man husker, når man forlader sin krop, opnår man med sikkerhed den tilstand, O Kuntis søn.” (Bg. 8.6)
Prabhupada fremhæver ordet smaran, at huske. ”Hvis man vil opnå en vellykket afslutning på sit liv, er det essentielt at huske på Krishna. Derfor bør man konstant fremsige maha-mantraet – Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare.” (Bg. 8.5, forklaring)
Konstant betyder, at man må øve sig allerede nu, uanset hvad man ellers foretager sig i livet.
”Derfor skal du altid tænke på Mig i Min form som Krishna samtidig med, at du gør din foreskrevne pligt, der er at kæmpe …” (Bg. 8.7)
Prabhupada pointerer: ”Herren siger ikke, at man skal opgive sine foreskrevne pligter eller sit arbejde … Man kan fortsætte med disse og samtidig tænke på Krishna ved at recitere Hare Krishna.” (Bg. 8.7, forklaring)
To ting er vigtige her. Dels, at man ikke kan opgive sine foreskrevne pligter pludseligt og blot sætte sig ned og meditere, dels, at man må øve sig i at gøre to ting ad gangen, nemlig at arbejde for Krishna og tænke på Krishna. Dette vil gøre sindet stærkt til at huske Krishna på dødstidspunktet, hvor kroppen og sindet er overvældet af alle de lidelser, der opstår ved døden.
Vejen for alle yogier
Krishnas næste instruktion er, hvordan man skal meditere på Ham. Først og fremmest må man meditere på Herrens personlige kvaliteter:
”Det vigtigste punkt er, at Han ikke er upersonlig eller tom. Man kan ikke meditere på noget, der er upersonligt eller tomt. Det er meget svært. Måden at tænke på Krishna på er imidlertid meget nem og er beskrevet helt konkret her.” (Bg. 8.9, forklaring)
Krishna beskrives blandt andet som kavi – den, der ved alt – og acintya – det, der ligger uden for vores sansers rækkevidde.
Krishna anbefaler recitation af Herrens navne for alle klasser af yogier, uanset hvad deres mål er. Han nævner specifikt omkara, der undertiden betegnes som Herrens upersonlige lydrepræsentation. Prabhupada forklarer, at Hare Krishna- mantraet indeholder om, og derfor også bør benyttes af upersonalisterne. Resultatet af at fremsige Hare Krishna-mantraet afhænger af ens praksis eller motiv:
”Krishnas hengivne kommer til Krishna-planeten, Goloka Vrindavana. For personalisterne er der i den åndelige himmel også utallige andre planeter, der kaldes Vaikuntha-planeter, men upersonalisterne forbliver i brahmajyoti.” (Bg. 8.13, forklaring)
Sammenligning af den materielle og åndelige verden
mam upetya punar janma
dukhalayam asasvatam
napnuvanti mahatmanah
samsiddhim paramam gatah
”Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.” (Bg. 8.15)
De fire grundlæggende lidelser i den materielle verden defineres som fødsel, alderdom, sygdom og død.
a-brahma-bhuvanal lokah punar avatino’rjuna
mam upetya tu kaunteyapunar-janma na vidyate
”Lige fra den højeste ned til den laveste er alle planeter i den materielle verden lidelsesfyldte steder, hvor gentagen fødsel og død finder sted. Men den, der kommer til Min bolig, vil aldrig blive født igen, O Kuntis søn.” (Bg. 8.16)
Kontrasten mellem den åndelige og materielle verden beskrives her. Krishna giver nogle små vink om den åndelige verden; tre steder (vers 15, 16 og 21) nævner Han, at ingen vender tilbage fra den åndelige verden, når de først er kommet dertil. Det siger næsten det hele. Når man først har oplevet skønheden i den fuldkomne verden, nærer man intet ønske om at nyde den perverterede refleksion.
I forklaringen til vers 21 giver Prabhupada en smuk beskrivelse af Herren Krishnas personlige bolig, Goloka Vrindavana, som den er beskrevet i Brahma-samhita. Den bør læses og mediteres på.
Forskellige tidspunkter at forlade kroppen på
I vers 24-26 forklarer Krishna om lykkevarslende og ulykkevarslende tidspunkter at forlade kroppen på. En avanceret yogi kan selv vælge tid og sted for sin afgang, mens en mindre avanceret yogi er overladt til tilfældighederne.
Prabhupada forklarer:
”Hvis man forlader kroppen på det ovenfor angivne tidspunkt, hvad enten det er ved et tilfælde eller arrangeret, kan man komme til den upersonlige brahmajyoti. ” (Bg. 8.24, forklaring)
Kort fortalt skelner man mellem at forlade verden i lys eller mørke.
”Går man bort i lyset, kommer man ikke tilbage, men forlader man verden i mørket, vender man tilbage.” (Bg. 8.26)
Det skal imidlertid forstås, at medmindre man overgiver sig til Krishna, kan man ikke opnå den endelige befrielse, men vil vende tilbage til denne jordplanet.
Krishna forsikrer Arjuna om, at en hengiven ikke behøver bekymre sig om disse to veje.
”Den Højeste Herres uforfalskede hengivne, der er fuldstændigt overgivne sjæle, er ligeglade med, hvornår eller hvordan de forlader deres kroppe. De overlader alt til Krishna og vender således let og lykkeligt tilbage til Guddommen.” (Bg. 8.23, forklaring)
Konklusion
Som mange andre kapitler i Bhagavad-gita ender kapitel 8 med en positiv forsikring om, at ved at udføre hengiven tjeneste vil man i sidste ende nå Krishna.
”Hvis man er så heldig at forstå Bhagavad-gita og specielt disse seks midterste kapitler i hengivnes selskab, bliver ens liv med det samme mere glorværdigt, end det nogen sinde kunne blive gennem alle former for bodsøvelser, offerhandlinger, velgørenhed, filosofisk spekulation osv., for man kan opnå resultatet af alle disse ting gennem Krishna-bevidsthed alene.” (Bg. 8.28, forklaring)
Hvornår må en brahmacari spise?
En lille note til ottende kapitel: I forklaringen til vers 28 skriver Prabhupada, at en brahmacari kun spiser på mesterens ordre, ”… og hvis mesteren undlader at kalde eleven ind til måltidet, faster han den dag.” Nogle hengivne spurgte engang Prabhupada, hvad det betød for dem, da Prabhupada ikke altid var til stede til at kalde på dem. Prabhupada svarede, at han altid inviterede alle hengivne til at tage prasada. Således har alle brahmacarier i ISKCON en stående invitation fra Prabhupada til at modtage prasada. ϑ
Spørgsmål til kapitel 8
Vers 1-4
- Forklar essensen af Maharaja Kulasekharas bønner.
- Hvad er brahman? Forklar forskellen på brahman og Parabrahman.
- Hvad refererer ordet atma til?
- Hvordan fungerer processen af karma?
- Hvilke seks stadier gennemgår materielle kroppe normalt?
- Forklar adhidaivatam. Hvorfor rådes begyndere til at meditere på virat-rupa?
- Forklar adhiyajna og Paramatma.
- Hvordan kan man huske på Krishna i dødsøjeblikket?
Vers 5-14
- Hvorfor er ordet smaran vigtigt?
- Forklar analogien med larven og sommerfuglen.
- Hvordan siger Krishna, man skal meditere på Ham?
- Hvorledes er omkara og Hare Krishna ikke forskellige fra hinanden?
- Forklar ananya-cetah og niskama.
- Nævn de fem måder, en bhakti-yogi er engageret i tjeneste på.
Vers 15-22
- Hvorfor vender ingen tilbage til den materielle verden, når de først har opnået det åndelige rige?
- Hvad er problemet, hvis man ikke kultiverer Krishna-bevidsthed, selv hvis man opnår ophøjede planeter som Brahmaloka?
- Hvordan sammenlignes Brahmas liv med evigheden?
- Hvad sker der med de levende væsener under Brahmas dag og nat og ved hans død?
- Beskriv Herren Krishnas bolig og personlige kropstræk.
- Forklar analogien med Herren og træet.
Vers 23-28
- Forklar de lykkevarslende og ikke-lykkevarslende tidspunkter at forlade kroppen på, og hvad der er resultatet af de to veje.
- Hvordan forbereder en hengiven sig til at forlade kroppen?
- Fuldfør sætningen: Studium af Vedaerne er ikke tiltænkt som underholdning for lænestolsfilosoffer. Formålet med vediske studer er tværtimod …
- Forklar den hengivne tjenestes proces som beskrevet i forklaringen til vers 28.
Et personligt spørgsmål: Hvordan vil du forberede dig til den sidste eksamen?