– Af Dandaniti Devi Dasi –

Denne Bhagavad-gita-serie startede i januar-udgaven af Nyt fra Hare Krishna og er baseret på den nye danske oversættelse af Bhagavad-gita som den er. Teksten her er en indledning til kapitlet. Efter at have læst den er det meningen, at man selv skal læse kapitlet igennem og svare på de efterfølgende spørgsmål.

Velkommen til Bhagavad-gitas kapitel 7, som bærer titlen ’Viden om den Absolutte’. Denne lidt specielle term ”Absolut” kan godt bruge en forklaring. Der er to ting: relativ og absolut. I denne verden er alt relativt, dvs., det står i forhold til noget andet: dag og nat, sort og hvidt, mand og kvinde osv. Denne verden er fuld af relative sandheder, fordi alting her ultimativt er midlertidigt. I den åndelige verden er alting derimod absolut, fordi det relaterer til Den Absolutte, der er evig, fuld af viden og fuld af lyksalighed.

I indledningen til Srimad-Bhagavatams første bog skriver Srila Prabhupada: ”Begrebet Gud og begrebet den Absolutte Sandhed er ikke på samme plan. Srimad-Bhagavatam handler om den Absolutte Sandhed. Opfattelsen af Gud indikerer den styrende eller herskende, hvorimod den Absolutte Sandhed indikerer summum bonum eller den yderste kilde til alle energier.” Prabhupada forklarer videre, at der findes mange herskere (mindre guder), men kun én Højeste Guddom, ligesom der i en stat kan findes mange administratorer, men kun ét statsoverhoved.

 

Syvende kapitel

”Her i Bhagavad-gitas syvende kapitel forklares naturen af Krishna-bevidsthed til fulde. Krishna er uindskrænket i alle overdådigheder, og hvordan Han manifesterer disse overdådigheder, beskrives her. Fire slags heldige mennesker, der bliver knyttet til Krsna, og fire slags uheldige mennesker, der aldrig vender sig mod Krsna, bliver også beskrevet i dette kapitel.” (Bg. 7.1, forklaring)

Efter at have beskrevet forskellige yoga-veje i de foregående kapitler konkluderede Krishna i kapitel 6, at af alle yogier er bhakti-yogien den bedste. Nu forklarer Han, hvordan man bliver en bhakti-yogi eller hengiven af Krishna.

 

Slå ørerne ud 

Tidligere har Arjuna stillet mange spørgsmål, men i kapitel 7 er det udelukkende Krishna, der taler. Lige fra første vers instruerer Han: tac chrnu, ”hør fra Mig”. Den hengivne tjenestes proces starter med at høre. Krishna fortæller dernæst, hvad det er, der skal høres, nemlig viden om den fænomenale (materielle) og den numinøse (åndelige) verden samt Personen bag dem begge.

I vers 3 giver Krishna en advarsel om, at det ikke er så let at forstå Ham:

”Ud af mange tusinde mennesker er der måske ét, der stræber efter fuldkommenhed, og af dem, der har opnået fuldkommenhed, er der dårligt nok ét, der virkelig kender Mig.” (Bg. 7.3)

Krishna siger næppe dette for at afskrække Arjuna, men snarere for at skærpe hans opmærksomhed. Som vi hørte om i sidste afsnit, er vi med kapitel 7 kommet til Bhagavad-gitas vigtige midterdel, der fokuserer på hengiven tjeneste. Hvis vi ikke allerede har gjort det, er det derfor på tide at slå ørerne ud og høre efter, hvad Krishna siger!

 

Krishnas mangfoldige energier

I vers 4–14 taler Krishna om Sine forskellige energier, der grundlæggende deles i to: åndelige og materielle. De levende væsner tilhører den åndelige kategori, men på grund af deres ønske om at nyde uafhængigt kommer de under kontrol af den materielle energi. Hvordan det levende væsen kan frigøres fra den materielle energis indflydelse forklares i vers 14:

daivi hy esa guna-mayi mama maya duratyaya
mam eva ye prapadyante mayam etam taranti te

”Denne Min guddommelige energi, der består af den materielle naturs tre kvaliteter, er meget vanskelig at gøre sig fri af. Men de, der har overgivet sig til Mig, kan let sætte sig ud over den.”

Før det giver Krishna flere eksempler på, hvordan man kan forstå, at Han er essensen af alle manifestationer i denne materielle verden: ”Jeg er smagen i vand, Jeg er duften i jorden, Jeg er Solens og Månens lys, Jeg er styrken hos den stærke osv.” På den måde kan man lære at se Krishna i alle aspekter af livet: når man spiser, når man arbejder, når det er dag, når det er nat.

Krishna forklarer meget smukt, hvordan Han står bag alting:

”O du vinder af rigdomme, der findes ingen sandhed, der er højere end Mig. Alting hviler på Mig som perler på en snor.” (Bg. 7.7)

 

Tåberne

Krishna har lige fortalt, at man nemt kan forstå Ham blot ved at overgive sig til Ham. Så hvad er det, der holder os tilbage? I vers 15 fortæller Krishna om fire skurke, der under ét kaldes duskritinah, dvs., de bruger deres energi forkert. Den første er mudhaen eller æslet. Denne person har så travt med at arbejde, at han simpelthen ikke har tid til at høre om Herren. Den næste er naradhama, de laveste blandt mennesker. De er ganske enkelt ikke interesserede i religion. Den tredje gruppe kaldes mayayapahrita-jnana. Dette er ofte veluddannede, såkaldt intelligente mennesker, men deres intelligens er blevet stjålet af maya. Den sidste klasse er asuram bhavam asritah, de erklærede ateister eller de, der følger dæmoniske principper.

Prabhupada giver en lang forklaring til dette vers, og her kan man få en dybere forståelse af, hvad der hindrer én i at overgive sig til Krishna.

 

De fromme

Efterfølgende beskriver Krishna fire slags fromme mennesker, der vender sig mod hengiven tjeneste. De kaldes sukritinah, dvs., de udfører gode eller fromme handlinger. Prabhupada beskriver dem som følger: ”De, der af og til lider nød, de, der har brug for penge, de, der somme tider er nysgerrige, og endelig de, der nogle gange søger efter viden om den Absolutte Sandhed.”

Disse mennesker vender sig somme tider mod hengiven tjeneste, men deres motiver er ikke helt rene i begyndelsen. Derfor ses det undertiden, at når en person oplever lindring fra sin lidelse, opnår materiel velstand, får tilfredsstillet sin nysgerrighed (eller Krishna-bevidsthed mister nyhedens interesse), eller personen tilsyneladende har tilegnet sig en masse transcendental viden og er blevet en stor lærd, opgiver han eller hun hengiven tjeneste for igen at forsøge at nyde den materielle verden. Tendensen til at forvente en materiel belønning for hengiven tjeneste lægger meget dybt i os alle, og dette vers fortæller om nogle af faldgruberne.

 

Halvgudetilbedere og upersonalister

Krishna fortæller yderligere om to grupper af mennesker, der ikke overgiver sig til Ham, nemlig halvgudetilbederne og upersonalisterne. Kort fortalt kalder Han dem uintelligente, fordi deres mål ligger inden for den materielle verden. Den lykke, de søger, er midlertidig og middelmådig.

Krishna blander Sig ikke i de levende væsners frihed, selv om det kun er gennem Hans velsignelser, at en person kan opnå tro på en bestemt guddom, eller en halvgud kan opfylde tilbederens ønsker. Prabhupada forklarer: ”…hvis den Højeste Herre som Oversjælen ikke skænkede disse faciliteter, ville der ikke være nogen mening med deres frihed.” (Bg. 7.21, forklaring).

I vers 23 forklarer Krishna en meget simpel logik: ”De, der tilbeder halvguderne, kommer til halvgudernes planeter, men Mine hengivne kommer til sidst til Min Højeste planet.”

 

Hengiven tjeneste er en sjælden ting

I vers 3 og 19 har Krishna påpeget, hvor sjældent det er, at en person engagerer sig i Krishna-bevidsthed. I slutningen af kapitlet taler Han igen direkte om hengiven tjeneste, og hvad der skal til for at begynde hengiven tjeneste:

yesam tv anta-gatam papam
jananam punya karmanam
te dvandva-moha nirmukta
bhajante mam drdha vratah

”Personer, der har handlet fromt i tidligere liv og dette liv, og hvis syndige handlinger helt er ophørt, befries fra illusionens dualiteter, og de engagerer sig i Min tjeneste med beslutsomhed.” (Bg. 7.28)

En discipel spurgte engang Prabhupada, hvilke fromme aktiviteter de hengivne havde udført for at blive hengivne i dette liv, og Prabhupada svarede: ”Jeg er jeres fromme aktiviteter.” Med andre ord er det ikke ”nok” med fromme aktiviteter; man skal først og fremmest have en hengivens barmhjertighed. Hvis man har den og udfører den hengivne tjenestes proces, er det muligt at forstå og kende Ham, Guddommens Højeste Personlighed, selv i dødsøjeblikket, konkluderer Krishna i sidste vers.

 

Spørgsmål til kapitel 7

For at få en dybere forståelse af, hvad vi læser i Bhagavad-gita, er her en række spørgsmål til kapitel 7.

 

Vers 1-7

  1. Forklar betydningen af tac chrnu.
  2. Beskriv den hengivne tjenestes metode som beskrevet i forklaringen til vers 1 (SB.1.2.17–21).
  3. Hvorfor betegnes bhakti-vejen her som svær?
  4. Fortæl om Herrens tre purusa-inkarnationer eller Visnu-former.
  5. Hvad er den almindelige (mis-) forståelse af den materielle verden blandt ateisterne (vers 4).
  6. Forklar analogien med åndens tilstedeværelse i barnet og Oversjælens tilstedeværelse i universet.
  7. Hvad menes der med, at Herren er arupam eller uden form?
  8. Nævn de otte grundlæggende elementer, som den materielle energi består af.
  9. Forklar analogien med perlerne på en snor.

 

Vers 8-14

  1. Forklar analogien med Solen og solskinnet.
  2. Forklar acintya bheda og abheda-tattva.
  3. Nævn nogle af de måder, Krishna manifesterer Sig på i vers 8-11.
  4. Hvad menes der med, at Herren er nirguna?
  5. Forklar, hvordan de fire klasser af mennesker fungerer i den materielle naturs kvaliteter.
  6. Hvordan kan de betingede levende væsener frigøre sig fra den materielle energi?
  7. Hvorfor bruges ordet nitya-baddha om den betingede sjæl?
  8. Hvem kan skænke befrielse? Forklar analogien med rebet.

 

Vers 15-19

  1. Forklar de fire tåber, der ikke overgiver sig til Krishna.
  2. Nævn de fire slags fromme mennesker, der overgiver sig til Krishna.
  3. Hvem er den bedste af de fire fromme personer? Hvorfor?

 

Vers 20-25

  1. Hvorfor faciliterer den Højeste Herre de levende væseners sansenydelse, når Han ved, at de derved bliver bundet af maya?
  2. Hvorfor anbefales det, at man udelukkende tilbeder Krishna, også hvis man har materielle ønsker?
  3. Forklar forskellen på halvgudetilbedelse og hengiven tjeneste.
  4. Hvordan opfatter mayavadierne Krishnas krop?
  5. Hvordan er det muligt, at man ikke kan forstå Krishna, selv hvis man står over for Ham ansigt til ansigt? Giv evt. et eksempel fra teksten.

 

Vers 26-30

  1. Hvordan afgøres spørgsmålet om personlighed og upersonlighed i vers 26?
  2. Forklar analogien med Solen og skyen.
  3. Hvad er illusionens dualiteter, og hvad resulterer de i?
  4. Hvad skal der til for, at en person kan engagere sig i hengiven tjeneste?
  5. Fuldfør sætningen: I Srimad Bhagavatam (5.5.2) finder vi, at hvis man virkelig gerne vil befries, skal man….
  6. Hvem kan siges virkelig at have forstået brahman?
  7. Hvordan kan det lade sig gøre at huske Krishna i dødsøjeblikket?

 

Et spørgsmål til personlig refleksion:

Kan du genkende nogle af de i dette kapitel omtalte kendetegn på fire slags fromme og fire slags tåbelige personer hos dig selv?