– Af Dandaniti Devi Dasi –

Denne Bhagavad-gita-serie startede i januar-udgaven af Nyt fra Hare Krishna og er baseret på den nye danske oversættelse af Bhagavad-gita som den er. Teksten her er en indledning til kapitlet. Efter at have læst den er det meningen, at man selv skal læse kapitlet igennem og svare på de efterfølgende spørgsmål.

I forrige kapitel hørte vi om karma-yoga eller handling i Krishna-bevidsthed. Essensen er, at man kan holde sig i Krishna-bevidsthed ved at forsage frugterne af sit arbejde og tilegne resultatet til Krishna. På den måde forbliver man hævet over reaktionerne på sit arbejde. I slutningen af kapitlet nævnte Krishna astanga-yoga, en meditationsmetode, der går ud på at beherske sanserne og sindet for at opnå koncentration på Oversjælen i hjertet. Her i sjette kapitel fortæller Krishna mere om denne meditationsproces, der også kaldes dhyana-yoga.

 

Bhagavad-gitas inddelinger 

Bhagavad-gita inddeles i tre dele, der hver består af seks kapitler. Med sjette kapitel er vi således nået til afslutningen på første del. Denne del gennemgår de forskellige yoga-veje såsom karma-, jnana-, sankhya-, astanga- og bhakti-yoga. De midterste seks kapitler handler udelukkende om hengiven tjeneste, og de sidste seks kapitler giver viden om både den materielle og åndelige natur, om, hvordan man opnår befrielse, og om det endelige mål med forsagelse: bhakti-yoga eller hengiven tjeneste. Undertiden sammenlignes den første og sidste del af Bhagavad-gita med to beskyttende bogomslag, der beskytter indholdet af den vigtige midterdel, bhakti-yoga. Det betyder ikke, at de andre dele er uvæsentlige, men det er en måde at fremhæve, at Bhagavad-gitas essens er bhakti-yoga.

 

Yoga-stigen

Alle de forskellige yoga-metoder sammenlignes med en stige, der trin for trin fører os tættere på Guddommens Højeste Personlighed. ”Denne stige starter med det levende væsens laveste materielle tilstand og fortsætter videre op til fuldkommen selverkendelse i rent åndeligt liv. Stigens forskellige trin har forskellige navne alt efter de forskellige niveauer af erkendelse. Men i sin helhed kaldes stigen for yoga og kan inddeles i tre afsnit, nemlig jnana-yoga, dhyana-yoga og bhakti-yoga.” (Bg. 6.3, forklaring)

Senere forklarer Prabhupada, at yoga-stigen starter med karma-yoga og dernæst går videre til jnana, astanga og bhakti. Han forklarer også, at formålet med at lære om alle disse yoga-systemer blot er at sætte os i stand til at forstå, hvad bhakti-yoga er.

 

Astanga-yoga

Som nævnt i femte kapitel består astanga-yoga af otte dele (asta: otte, anga: del), hvor man gradvist bringer sindet og sanserne under kontrol ved at følge regulerende principper, praktisere siddestillinger, beherske åndedrættet osv. Målet er at opnå fuld koncentration på Oversjælen i hjertet, hvilket også kaldes samadhi. Fra vers 10-32 i sjette kapitel forklarer Krishna meditationsprocessen for Arjuna. Han nævner mange detaljer om, hvordan man skal sidde, når man mediterer, og Han nævner også flere kvalifikationer, man må have for at kunne meditere på Oversjælen: frygtløshed, beslutsomhed, utilknytning, brahmacari (cølibat) osv.

Prabhupada giver ikke meget for moderne yoga-skoler, der underviser i såkaldt yoga, men ikke lærer deres elever at afholde sig fra sansenydelse og besejre deres indre fjender såsom lyst og begær.

 

Ikke for meget og ikke for lidt

I vers 16 og 17 nævnes fire ting, der er vigtige at balancere, hvis man vil gøre fremskridt i yoga: kost, søvn, adspredelse og arbejde. ”Man kan ikke blive en yogi, hvis man spiser for meget eller spiser for lidt, sover for meget eller sover for lidt.” (Bg. 6.16) Det samme kan siges om arbejde og adspredelse.

Hvis nogen undrer sig over, hvad der menes med adspredelser for hengivne, svarer Prabhupada på dette efter et foredrag over Bhagavad-gita 6.1. Her følger en sammenfatning af hans svar: ”Vores adspredelse er at danse og synge. Er det ikke en fornøjelse at danse? Og når vi bliver trætte, tager vi prasada. Hvad mere kan man ønske sig? Alle er velkomne, vi tager ingen entré for at danse i templet. Hvis man kommer i en danseklub, skal man betale. Der mangler ikke noget i Krishna-bevidsthed. Hvis man kan lide musik, har vi velklingende musik. Man kan medbringe sine egne musikinstrumenter og spille med. Og vi serverer dejlige velsmagende retter. Hele vores proces går i praksis ud på fornøjelse [latter]. Hvis man tænker over det, er der slet ikke noget anstrengende ved vores yoga-system. Det er ren og skær fornøjelse, susukham. Der står i kapitel 9 (Bg. 9.2), at denne yoga er susukham, yderst tilfredsstillende og lykkelig. Kan I nævne en ting, der ikke er fornøjelig?”

 

Sindet

Der siges mange ting om sindet i kapitel 6. Prabhupada citerer et vers fra Amrta-bindu Upanisad, der meget rammende forklarer sindets centrale betydning for åndeligt fremskridt:

”For mennesket er sindet årsag til trældom, og sindet er årsag til befrielse. Et sind, der er optaget af sanseobjekter, er årsag til trældom, og et sind, der er utilknyttet sanseobjekterne er årsag til befrielse.”

I vers 5 og 6 hører vi om, hvordan sindet kan være den bedste ven og den værste fjende. Mon ikke de fleste af os har nogle erkendelser af dette? Som Prabhupada skriver: ”Kan man ikke styre sindet, lever man hele tiden sammen med sin største fjende, og således spoleres ens liv og dets mission.” (Bg. 6.6, forklaring)

Den virkelige mening med at beherske sindet er at blive i stand til at høre og følge instruktionerne fra den Højeste Herre, der sidder som Paramatma i hjertet på alle levende væsener.

Efter at Krishna har forklaret astanga-yoga-systemet kommer Arjuna med en meget berømt analogi om sindet, altimens han forkaster meditationssystemet på grund af sindets rastløse natur:

”For sindet er hvileløst, uregerligt, genstridigt og meget stærkt, O Krishna, og at kue det forekommer mig sværere end at tøjle vinden.”(Bg. 6.35)

Krishna giver Arjuna ret i, at det er meget vanskeligt og noget nær umuligt, men at det kan lade sig gøre med den rette praksis og ved at udvikle utilknytning. Prabhupada forklarer, at i denne tidsalder er der ingen, der kan udføre astanga-yoga-processen. ”Men ved at praktisere Krishna-bevidsthed bliver man engageret i ni slags hengiven tjeneste til Herren. Den allervigtigste af disse hengivne aktiviteter er at høre om Krishna. Jo mere man hører om Krishna, desto mere oplyst og utilknyttet bliver man til alt, der trækker sindet væk fra Krishna.” (Bg. 6.35, forklaring)

 

Den forfejlede yogi

Arjuna er tilsyneladende i tvivl om udfaldet af denne yoga-proces, og han spørger, hvad der sker med en yogi, der af en eller anden grund ikke fuldfører processen. Er han ikke som en sønderrevet sky på himlen, idet han hverken opnår materiel eller åndelig tilfredsstillelse? Krishna har tidligere forsikret Arjuna om, at der ikke er noget tab eller tilbagegang i denne proces (Bg. 2.40). Her bekræfter Han, at hvis man ikke opnår fuldkommenhed i dette liv, får man en chance i det næste, idet man får mulighed for at blive født under omstændigheder, hvor det er let at tage hengiven tjeneste op igen.

 

Den bedste yogi 

Krishna runder kapitlet af med en beskrivelse af den bedste yogi:

yoginam api sarvesam
mat-gatenantar-atmana
sraddhavan bhajate yo mam
sa me yuktatamo matah

”Og af alle yogier er den, der med stor tro underkaster sig Mig, tænker på Mig i sit indre og engagerer sig i transcendental kærlighedstjeneste til Mig, mest fortroligt forenet med Mig i yoga og den største af alle. Det er Min mening.” (Bg. 6.47)

 

Spørgsmål til kapitel 6

For at få en dybere forståelse af, hvad vi læser i Bhagavad-gita, er her en række spørgsmål til kapitel 6.

 

Vers 1-9

  1.  Forklar analogien med Krishna og kroppens lemmer.
  2. På hvilken måde er sannyasa og yoga det samme?
  3. Hvad er de tre inddelinger af yoga-stigen? Forklar yoga-rudha og yoga-ruruksa?
  4. Hvad menes der med, at sindet kan være den bedste ven og den værste fjende?
  5. Hvad er det virkelige resultat af at beherske sindet?

 

Vers 10-32

  1. Hvorfor er brahmacari (cølibat) vigtigt? Forklar de to former for brahmacari.
  2. Hvad er den bedste måde at regulere sine spisevaner på?
  3. Beskriv analogien med sindet og lampen.
  4. Fortæl historien om spurven angående beslutsomhed.
  5. Definér gosvami og godasa.
  6. Forklar analogien med faderen eller moderen og Krishnas upartiskhed.
  7. Forklar analogien med Solen og Oversjælen.
  8. Forklar forskellen mellem en hengiven og en yogi i relation til at hjælpe andre.

 

Vers 33-36

  1. Hvilken analogi bruger Arjuna til at beskrive, hvor vanskeligt det er at beherske sindet?
  2. Hvorfor anbefales astanga-yoga ikke i denne tidsalder? (Svaret kan findes flere steder i kapitlet)
  3. Beskriv den materielle krops vogn som beskrevet i forklaringen til vers 34.
  4. Hvordan kan man ifølge Krishna tøjle sindet (supplér evt. dit svar fra andre steder i kapitlet).
  5. Definér vairagya for en Krishna-bevidst person.
  6. Forklar analogierne med sult og åndelig tilfredsstillelse samt helbredelse af en sygdom og den Krishna-bevidste proces (vers 35).
  7. Forklar analogien med bål og vand.

 

Vers 37-47

  1. Forklar analogien med skyen.
  2. Hvad sker der med den forfejlede yogi? Efter kort og lang tids udøvelse?
  3. Hvem er den bedste yogi ifølge Krishna?
  4. Forklar ordet bhajate eller bhajanti.
  5. Hvad har Krishna-bevidsthed til fælles med Mont Everest?
  6. Hvorfor er det nødvendigt at forstå de øvrige yoga-systemer, når essensen er bhakti?
  7. Sammenfat, hvad der siges om den anbefalede yoga-metode i Kali-yuga i dette kapitel.

Ekstra opgave: Lav en liste over ting, der er henholdsvis fordelagtige og ufordelagtige for hengiven tjeneste. Tag eksempler fra teksten og supplér evt. fra andre skrifter eller med dine egne erkendelser.