– Af Dandaniti Devi Dasi –
Efter en pause i vores gennemgang af Bhagavad-gita er vi nu i gang med sekstende kapitel, hvor Herren Krishna beskriver de guddommelige og dæmoniske egenskaber. Her lærer vi, hvordan en person udvikler henholdsvis gode og dårlige kvaliteter, samt hvad de fører til.
Forbindelsen med de tidligere kapitler
I begyndelsen af kapitel 15 blev den materielle verden sammenlignet med et banyantræ, hvis rødder næres af den materielle naturs tre kvaliteter, godhed, lidenskab og uvidenhed. Disse kvaliteter blev beskrevet i kapitel 14. De levende væsener befinder sig på højere og lavere grene af den materielle verdens træ alt efter, hvilken af naturens kvaliteter, de er betinget af. Halvguderne befinder sig på de højere grene, mennesker på de mellemliggende og dyrene på de lavere grene.
Srila Prabhupada sammenfatter kapitel 16 som følger: ”Her i kapitel 16 forklarer Herren både den transcendentale natur og dens ledsagende egenskaber og den dæmoniske natur og dens egenskaber. Han beskriver også fordelene og bagsiderne ved disse egenskaber.” (Bg. 16.1-3, forklaring)
De guddommelige kvaliteter
Herren Krishna nævner først 26 kvaliteter, der besiddes af personer med en guddommelig natur. Det uddybes i forklaringen: ”Alle disse her omtalte 26 kvalifikationer er transcendentale egenskaber. Det er meningen, at de skal kultiveres i relation til de forskellige samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige ordener. Den dybere tanke er, at selv om materielle omstændigheder er lidelsesfyldte, er det muligt gradvist at komme til det højeste niveau af transcendental erkendelse, hvis alle klasser af mennesker udvikler disse egenskaber gennem praksis.” (Bg. 16.1-3, forklaring)
Her opridses, hvordan kvaliteterne relaterer til de fire asramaer eller livsordner:
Sannyasier er de åndelige ledere af samfundet, og tre kvaliteter fremhæves specielt for dem: frygtløshed, renselse og viden. Ydmyghed er også en vigtig egenskab for en sannyasi, da han risikerer at blive opfattet som en tigger, når han går fra dør til dør for at prædike til husholderne.
Vanaprastha betyder at trække sig tilbage fra materielt liv og praktisere askese med henblik på at forberede sig til et bedre næste liv. Denne askese skal udføres med krop, sind og tunge.
Grhasthaerne skal ikke blot opretholde sig selv, men også støtte de tre andre samfundsgrupper. Det første princip er derfor, at de skal give i velgørenhed og udføre ofringer. Selvbeherskelse er vigtig for alle, der ønsker at gøre åndelige fremskridt, men nævnes specielt for grhasthaerne, da de er i tæt kontakt med den materielle energi i form af penge og samvær med det modsatte køn.
Brahmacariens fornemste pligt er at studere skrifterne, udføre askese til glæde for den åndelige mester og leve simpelt.
Enkelhed eller ligefremhed omtales som en egenskab, der gælder for alle fire klasser.
Det beskrives også, hvordan kvaliteterne relaterer til en persons varna eller beskæftigelse:
Brahmanaerne er de åndelige ledere for samfundet. Tolv kvaliteter forbindes med dem: enkelhed, ikke-vold, sandfærdighed, frihed fra vrede, forsagelse, modvilje mod fejlfinderi, barmhjertighed, frihed fra grådighed, mildhed, beskedenhed, beslutsomhed og tilgivelse.
Ksatriyaens første kvalitet er, at han må være stærk for at kunne beskytte andre.
Vaisyaer, der er involveret i handel, skal specielt sørge for at være at rene i deres transaktioner.
Sudraerne er tjenere for de tre andre samfundsklasser og skal være opmærksomme på ikke at forvente ære og respekt fra andre.
De dæmoniske kvaliteter
Krishna nævner seks egenskaber, der tilhører dæmoniske personer: ”Stolthed, arrogance, indbildskhed, vrede, brutalitet og uvidenhed – disse egenskaber tilhører dem, hvis natur er dæmonisk, O Prthas søn.” (Bg. 16.4)
Prabhupada kommenterer: ”Dette vers beskriver den direkte vej til helvede.” (Læs selv resten af kommentaren, da den er meget beskrivende).
Krishna nævner også en række egenskaber, man ikke finder hos en dæmon: ”De, der er dæmoniske, ved ikke, hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre. Man finder hverken renlighed, korrekt opførsel eller sandfærdighed hos dem.” (Bg. 16.7)
Forskellen på dæmoner og halvguder
Den grundlæggende forskel mellem dæmoner og halvguder eller hengivne defineres som følger:
”De, der er født med guddommelige egenskaber, følger et reguleret liv. Med andre ord følger de skrifterne og autoriteternes anvisninger… Den, der ikke følger de regulerende principper, som de er givet i skrifterne, og som handler ifølge sine egne luner kaldes dæmonisk eller asurisk. Der er intet andet kriterium end lydighed over for skrifternes faste principper… Både halvguderne og dæmonerne er født af Prajapati. Den eneste forskel er, at den ene klasse følger de vediske påbud, mens den anden ikke gør det.” (Bg. 16.6, forklaring)
Destinationen for de to klasser gives i vers 5: ”De transcendentale egenskaber bidrager til befrielse, mens de dæmoniske egenskaber fører til trældom.” (Bg. 16.5)
Dæmonernes verdensopfattelse
”De siger, at denne verden er uvirkelig, uden noget grundlag og uden nogen Gud i kontrol. De hævder, at den er skabt af seksuelt begær og ingen anden årsag har end lyst.” (Bg. 16.8)
Dæmonernes filosofi er fyldt med modsætninger: ”… selv om dæmonerne hævder, at livet er en drøm, er de, når det kommer til stykket, meget dygtige til at nyde denne drøm.” (Bg. 16.8, forklaring)
På trods af, at de hævder, at Gud ikke eksisterer, taler de ofte om Ham, og somme tider erklærer de selv at være Gud:
”Normalt ser en dæmonisk person sig selv som den Højeste Gud, og en dæmonisk prædikant fortæller sine tilhængere: ”Hvorfor søge Gud andre steder? I er alle selv Gud! I kan gøre lige, hvad I vil. Tro ikke på Gud. Smid Gud væk. Gud er død.”” (Bg. 16.16, forklaring)
Dæmonerne fornægter både Guds og sjælens, dvs. deres egen, eksistens: ”De konkluderer, at ligesom et barn blot er resultat af sex mellem en mand og en kvinde, er denne verden født uden nogen sjæl.” (Bg. 16.8, forklaring)
Dæmonerne har deres egne teorier, og de er sjældent enige. Generelt er dæmoner dog ateister, og en meget udbredt teori er, at ”Verden er blevet skabt ved egen kraft, og der er ingen grund til at tro, at der står en Gud bag den.” (Bg. 16.8, forklaring)
Dæmonernes aktiviteter
Vers 9-18 beskriver dæmoniske aktiviteter. Dæmoner er altid engageret i ugra-karma, skadelige aktiviteter: ting, der hverken gør godt for dem selv eller verden. Alligevel tror de, at de gør fremskridt. Et typisk eksempel er opfindelsen af kernevåben.
Krishna beskriver dæmonerne som alpa-medhasah, mindre intelligente (vers 9), fordi de har søgt tilflugt i lystne begær (vers 10). Dette indvikler dem i et netværk af materielle ønsker (vers 11-12).
”Dæmonerne tage det for givet, at sansenydelse er livets endelige mål, og denne opfattelse bibeholder de helt op til døden.” (Bg. 16.11-12, forklaring)
For at opfylde deres begær er de klar til at gøre de mest grusomme ting. Et typisk eksempel er moderne slagterier. Dæmonerne har en forkærlighed for at bryde det, vi kender som frihedens fire regulerende principper. Prabhupada skriver: ”Den slags dæmoniske mennesker er kun tiltrukket af vin, kvinder, spil og kød.” I et dæmonisk samfund anses disse ting for at være de mest tilfredsstillende ting i livet, men i virkeligheden medfører de blot uanede mængder af lidelse.
Dæmoniske personer arbejder ofte meget hårdt for at opfylde deres begær. De tror på kraften af egne anstrengelser og forstår ikke loven om karma eller Herrens bagvedliggende hånd.
Den dæmoniske persons tænkemåde udtrykkes meget tydeligt i vers 13-15: ”Så megen rigdom ejer jeg i dag, og ifølge mine planer vil jeg få endnu mere. Så meget er mit nu, og i fremtiden vil det forøges mere og mere. Han var min fjende, og jeg har slået ham ihjel, og mine andre fjender vil også blive dræbt. Jeg er herskeren over alting. Jeg er nyderen. Jeg er perfekt, mægtig og lykkelig. Jeg er den rigeste mand og er omgivet af aristokratiske slægtninge. Ingen er så magtfuld og lykkelig som jeg. Jeg vil udføre offerhandlinger, jeg vil yde velgørenhed, og således vil jeg nyde livet.” (Bg. 16.13-15)
Resultatet af dæmonisk tankegang og aktivitet kan sammenfattes i tre faser: 1) En masse hårdt arbejde, 2) ubegrænsede bekymringer og 3) en mørk fremtid.
Dæmonisk religion
I virkeligheden forkaster dæmonerne Gud og skrifterne. Alligevel fører de sig somme tider frem som religiøse personer: ”Undertiden påtager sådanne dæmoner sig rollen som prædikanter, vildleder folk og bliver kendte som religiøse reformatorer eller inkarnationer af Gud. De udfører offerhandlinger for et syns skyld, eller de tilbeder halvguder eller opfinder deres egen Gud.” (Bg. 16.17, forklaring)
En sådan ”religion” er tydeligvis materielt motiveret, og resultatet af ikke at anerkende Herrens overherredømme er uvægerligt, at man begår vold mod andre såvel som imod sig selv. Dette sker på det fysiske plan ved aktiviteter som kødspisning, prostitution og beruselse. På det åndelige plan begår dæmonerne selvmord ved at afskære sig selv og andre fra Gud.
Dæmonernes skæbne
”De, der er misundelige og ondsindede, de laveste blandt mennesker, kaster Jeg bestandigt ned i den materielle eksistens’ ocean i forskellige dæmoniske arter.” (Bg. 16.19)
Det beskrives i det følgende vers, at dæmonerne synker dybere og dybere ned. I forklaringen svarer Prabhupada på spørgsmålet om, hvordan dette kan harmonere med opfattelsen af en barmhjertig Gud: ”Anbringelsen af asuraerne eller dæmonerne i den laveste livsstatus er blot en anden side af Hans barmhjertighed. Somme tider bliver asuraer dræbt af den Højeste Herre, men at blive slået ihjel på denne måde er også godt for dem, for i den vediske litteratur finder vi , at alle, der bliver slået ihjel af den Højeste Herre, opnår befrielse.” (Bg. 16.20, forklaring) Eksemplet gives med Ravana, Kamsa og Hiranyakasipu, der alle opnåede befrielse ved at blive slået ihjel af Krishna.
Guds barmhjertighed mod dæmonerne diskuteres også i Srimad-Bhagavatam: ”Når det levende væsen foretrækker at misbruge sin uafhængighed og glide ned mod uvidenhed, prøver den fuldstændigt barmhjertige Herre først af alt at beskytte ham mod fælden, men når det levende væsen fremturer med at glide ned til helvede, hjælper Herren ham til at glemme sin virkelige position. Herren hjælper det faldne levende væsen til at glide ned til det laveste punkt blot for at give ham muligheden for at få at se, om han bliver lykkelig ved at misbruge sin uafhængighed.” (SB. 3.12.4, forklaring)
De tre porte til helvede
I vers 21 beskrives tre porte til helvede: begær, vrede og grådighed. Man forsøger at tilfredsstille sit begær, og når det mislykkes, giver det ophav til vrede og grådighed. Selv hvis det skulle lykkes at tilfredsstille sine begær for en kort stund, giver det blot ophav til en anden dæmonisk kvalitet, stolthed.
Det understreges, at man må overvinde disse tre fjender ved at følge den foreskrevne handlemåde. På den måde kan man gradvist hæve sig til niveauet af Krishna-bevidsthed.
Vejen til fuldkommenhed
Til slut sammenfatter Krishna skæbnen for de to klasser. Først dæmonen: ”Den, der forkaster skrifternes påbud og handler efter sit eget hoved, opnår hverken fuldkommenhed, lykke eller det højeste mål.” (Bg. 16.23)
Her advares igen mod at handle lunefuldt. Det er ikke nok at have teoretisk viden: ”Hvis man ikke handler på det i sit eget liv, må man siges at være den laveste blandt mennesker.” (Bg. 16.23, forklaring). Det er heller ikke nok blot at tro på Gud: ”Selv hvis man accepterer Guds eksistens, men ikke engagerer sig i Herrens tjeneste, er ens bestræbelse omsonst.” (Bg. 16.23, forklaring)
Den guddommelige bevidsthed beskrives i sidste vers: ”Man skal forstå, hvad der er pligt, og hvad der ikke er pligt ved at kende skrifternes anvisninger. Når man kender disse regler og forskrifter, skal man handle således, at man gradvist bliver ophøjet.” (Bg. 16.24)
I forklaringen giver Prabhupada en opsummering af kapitlet og en smuk sammenfatning af den hengivne tjenestes proces som givet af Caitanya Mahaprabhu: ”Han bad kort og godt alle synge Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare, engagere sig i Herrens hengivne tjeneste og spise resterne af den mad, der er ofret til Deiteten.”
Spørgsmål til kapitel 16
Vers 1-6
- Gør rede for hvilke kvaliteter der er knyttet de forskellige varnaer og asramaer, og hvorfor de er vigtige for den bestemte person eller livssituation.
- Hvor længe skal man leve i hver asrama?
- Forklar ahimsa, satyam, akrodhah, apaisunam, hrih og acapalam.
- Nævn de 6 dæmoniske egenskaber, og hvordan de leder til helvede.
- Hvad fører henholdsvis transcendentale og dæmoniske kvaliteter til?
- Hvorfor ansås Arjunas deltagelse i krigen ikke for dæmonisk?
- Hvad er hovedforskellen på de to klasser af mennesker?
- Forklar garbhadhana-samskara og standarden for kønsliv i Krishna-bevidsthed.
Vers 7-20
- Hvilke kvaliteter finder man ikke hos en dæmon?
- Forklar indre og ydre renlighed?
- Hvilke regler gælder for beskyttelse af kvinder?
- Hvad er dæmonernes syn på verdens skabelse, formålet med livet og Guds eksistens?
- Giv eksempler på ugra-karma (skadelige handlinger).
- Hvad er resultatet af at søge tilflugt i lyst (kamam-asritya)?
- Forklar den dæmoniske persons tankegang ud fra vers 13-15.
- Forklar ordet moha-jala.
- Sammenlign Ravana med moderne dæmoner.
- Hvad er kendetegnene på dæmonisk ”religion”?
- Hvad vil det sige, at dæmonerne er misundelige på deres eget selv?
- Hvad sker der med dæmoniske personer i næste liv?
- Hvordan viser Gud barmhjertighed mod dæmonerne?
- Forklar avidhi purvakam.
Vers 21-24
- Hvad er de tre porte til helvede? Hvordan undgår man dem?
- Forklar ordet kama-karatah.
- Beskriv Caitanya Mahaprabhus proces ud fra forklaringen til vers 24.
- Hvad er de fire grundlæggende fejl hos den betingede sjæl?
- Hvad beskriver Prabhupada som den største forseelse i menneskelivet?
- Indsæt det manglende ord i sætningen: ”I det mindste må man hæve sig til ….. kvalitet, før døren til at forstå den Højeste Herren kan blive åbnet.”
- Hvorfor er det vigtigt at følge skrifterne?
- Diskuter betydningen af at blive vejledt af en åndelig mester.
Ekstra opgaver:
Sammenlign kvaliteterne nævnt i Bg. 16.1-3 med Bg. 10.4-5 og Bg. 13.8-12.
Kan du genkende nogle guddommelige eller dæmoniske egenskaber i dig selv?