– Af Dandaniti Devi Dasi –

Sammenhængen med foregående kapitel

I trettende kapitel blev det forklaret, at det levende væsens lidelse og nydelse i denne verden skyldes indflydelsen fra den materielle naturs tre kvaliteter:

”På denne måde følger det levende væsen livets gang i den materielle verden og nyder naturens tre kvaliteter. Dette skyldes hans omgang med den materielle natur. Således mødes han med godt og ondt i forskellige livsformer.” (Bg. 13.22)

Fjortende kapitel forklarer mere præcist, hvad disse tre kvaliteter er. Kapitlet kan inddeles i tre afsnit:

  1. Hvordan sjælen bliver betinget (vers 1-4).
  2. Hvordan han er betinget af naturens kvaliteter (vers 5-18).
  3. Hvordan han opnår befrielse (vers 19-27).

Den bedste af al viden

De første to vers forherliger den viden, der gives i dette kapitel: Det er den bedste af al viden, den leder til fuldkommenhed og frihed fra fødsel og død, og den er afprøvet af store vismænd.

Det siges, at denne viden er bedre end den viden, der er blevet givet tidligere. Hvordan kan den være bedre end ”den mest fortrolige viden” i kapitel 9? Den er bedre, fordi den beskriver den viden, der leder til hengiven tjeneste. Før man kan frigøre sig fra materien, må man forstå, hvordan man er bundet.

”Denne kundskab er langt bedre end alle de andre kundskabsprocesser, der hidtil er blevet forklaret, og mange opnåede fuldkommenhed ved at forstå den. Det er således at forvente, at den, der forstår kapitel 14, opnår fuldkommenhed.” (Bg. 14.1, forklaring)

 

Filosofisk spekulation

”Hvis man forstår dette kapitel gennem filosofisk spekulation, får man en forståelse af hengiven tjeneste,” skriver Srila Prabhupada i forklaringen til første vers. Normalt anses filosofisk spekulation ikke som den bedste metode til at forstå den Absolutte Sandhed, da det i reglen leder til en upersonlig opfattelse af Gud. Prabhupada advarede ofte imod ”at spekulere”, men filosofisk spekulation kan undertiden være på sin plads, som Srila Prabhupada skrev det i et brev til Chaturbhus den 21. januar 1971:

”Filosofisk spekulation er det samme som mental spekulation, hvis det blot er hjernens vilkårlige forsøg på ved et tilfælde at forstå alting og lave teorier, ”hvis” og ”måske.” Men hvis filosofisk spekulation foregår under ledelse af sastra og guru, og hvis målet med sådanne filosofiske bestræbelser er at opnå Visnu, er en sådan filosofisk spekulation ikke mental spekulation. Det er præcis således: Krishna siger i Bhagavad-gita, at ”Jeg er smagen i vand.” Filosofisk spekulation i den godkendte mening betyder at forstå under ledelse af sastra og guru, præcist hvordan Krishna er smagen i vand.”

Man kan altså spekulere over, hvordan Krishna er smagen i vand, men ikke om, hvorvidt Han er det eller ej.

 

Naturen som moderen og Krishna som Faderen

I vers 3-4 fortæller Krishna, hvordan Han sørger for, at det levende væsen kan blive født ind i denne verden alt efter sine ønsker på skabelsestidspunktet.

sarva-yonisu kaunteya
 murtayah sambhavanti yah
tasam brahma mad yonir
 aham bija-pradah pita 

”Det må forstås, at alle livsarter muliggøres ved at blive født i denne materielle natur, og at Jeg er den sædgivende fader, O Kuntis søn.” (Bg. 14.4)

Prabhupada forklarer, at der er levende væsener overalt: ”Der er levende væsener inde i Jorden og selv i vand og i ild. Fremkomsten af alle disse levende væsner skyldes moderen, den materielle natur, og den sædgivende fader, Krishna.” (Bg. 14.4, forklaring)

 

Hvordan kvaliteterne binder det levende væsen

Lige så snart sjælen forlader den åndelige verden og kommer til den materielle verden, bliver Han underlagt naturens tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed. Sanskrit-ordet for kvalitet er guna, der betyder reb. Naturens kvaliteter er som forskellige slags reb, der binder den betingede sjæl. Al materie, både grov og subtil, befinder sig i en blanding af disse kvaliteter.

Vers 6-8 skildrer, hvordan de tre kvaliteter binder sjælen på hver deres måde. Et dominerende karaktertræk hos en person, der er påvirket af hver af kvaliteterne, gives her: ”Nogle er lykkelige, andre er meget aktive, og andre er hjælpeløse.” (Bg. 14.6, forklaring)

Godhedens kvalitet er den reneste kvalitet i den materielle verden. Den er oplysende, befrier én fra syndige reaktioner og leder til en følelse af viden og lykke. Problemet med denne kvalitet er, at den kan lede én til at tro, at man er bedre end andre (stolthed hører under uvidenhedens kvalitet). Desuden påvirkes en person i godhedens kvalitet ikke så meget af den materielle verdens lidelser, hvilket kan føre til dovenskab mht. åndeligt liv. Livet i den materielle verden forekommer simpelthen for behageligt for en person i godhed.

Lidenskabens kvalitet er kendetegnet af umættelige begær og længsler, der binder det levende væsen til at arbejde hårdt. Personen i lidenskabens kvalitet ønsker at nyde frugterne af sit arbejde. Det typiske eksempel er manden, der arbejder hårdt for at opretholde sin familie, sine materielle besiddelser og sin anseelse i samfundet.

Uvidenhedens kvalitet er mørkets kvalitet, der betinger sjælen til vanvid, sløvhed og søvn. ”Uvidenhedens kvalitet er det stik modsatte af godhedens kvalitet. I godhedens kvalitet kan man igennem udvikling af viden forstå, hvad der er hvad, men i uvidenhedens kvalitet forholder det sig præcist omvendt… I stedet for at gøre fremskridt glider han ned.” (Bg. 14.8, forklaring)

Vers 9 sammenfatter: ”Godhedens kvalitet betinger én til lykke, lidenskab betinger én til frugtstræbende handling, og uvidenhed, der tilslører ens viden, binder én til galskab.” (Bg. 14.9)

 

Kampen mellem gunaerne

I denne verden er der en uafbrudt kamp mellem naturens kvaliteter. Der er altid et anstrøg af de andre kvaliteter i en person eller en ting. Der findes ikke noget, der er helt ”rent”.

”Nogle gange er godhedens kvalitet fremherskende og overskygger lidenskabens og uvidenhedens kvaliteter. Nogle gange vinder lidenskabens kvalitet over godhed og uvidenhed, og andre gange bliver godhed og lidenskab overskygget af uvidenhed. På den måde foregår der en konstant kamp om herredømmet.” (Bg. 14.10)

Hvilken kvalitet, der er fremherskende, kan ses i en persons handlinger, spisevaner, arbejdsmoral, talemåde osv. Dette kommer vi til at høre mere om i de kommende kapitler, hvor Krishna beskriver mad, askese, ofringer, beslutsomhed m.fl. i naturens kvaliteter.

 

Symptomer på naturens kvaliteter

Vers 11-13 beskriver de symptomer, der viser sig, når en kvalitet er fremherskende i en person.

Først står der, at manifestationen af godhedens kvalitet kan opleves, når alle kroppens porte er oplyste af viden. Der er ni porte: øjne, næse, mund, kønsdele og anus. Prabhupada forklarer: ”I godhedens kvalitet kan man se ting i deres rette perspektiv, man kan høre ting i deres rette perspektiv, og man kan smage ting i deres rette perspektiv.” (Bg. 14.11, forklaring)

Lidenskabens symptomer er stærke tilknytninger, frugtstræbende handlinger, intense bestræbelser samt ustyrlige længsler og begær. Et kendetegn på en person i lidenskabens kvalitet er, at han aldrig er tilfreds med det, han har opnået. ”Skal han bygge et hus, gør han alt for at få et palads, som om han kunne bo der for evigt.” (Bg. 14.12, forklaring)

Symptomerne på uvidenhed er mørke, uvirksomhed, galskab og illusion. Prabhupada kalder det ”fravær af viden”. En egenskab ved et menneske i uvidenhedens kvalitet er, at det handler lunefuldt. Dovenskab er et andet træk: ”Selv om det er i stand til at arbejde, gør det sig ingen anstrengelser.” (Bg. 14.13, forklaring)

 

Død og destination 

Krishna fortæller hvilke resultater, man opnår både inden for dette liv og det næste alt efter hvilke kvaliteter, man har udviklet.

Når man dør i godhedens kvalitet, kommer man til de højere planeter, når man dør i lidenskabens kvalitet, bliver man født som menneske igen, og i uvidenhed bliver man født i dyreriget/helvedesagtige regioner. Dette forklares i vers 14, 15 og 18.

Nogle har den opfattelse, at når man først har nået menneskelivet, kan man ikke falde ned i dyreriget igen, men det er ikke Bhagavad-gitas lære. Prabhupada understreger derfor, at man bør tage menneskelivet meget seriøst og kultivere godhedens kvalitet, mens man kan.

Fra godhed udvikles virkelig viden og lykke, lidenskab resulterer i grådighed og lidelse, og uvidenhed medfører tåbelighed, galskab og illusion.

 

At hæve sig over naturens kvaliteter

For at hæve sig over naturens kvaliteter, skal man ifølge Bg. 14.19 være i stand til to ting: 1) at se og forstå naturens kvaliteter og 2) kende den Højeste Herre.

”Når det legemliggjorte væsen er i stand til at hæve sig over disse tre kvaliteter, der er forbundet med den materielle krop, kan han blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende lidelser og nyde nektar allerede i dette liv.” (Bg. 14.20)

Arjuna stiller tre spørgsmål:

  1. Hvad er symptomerne på en person, der har transcenderet naturens kvaliteter?
  2. Hvad er hans opførsel?
  3. Hvordan kan man hæve sig over naturens kvaliteter?

De næste fire vers beskriver en person, der har hævet sig over naturens kvaliteter. Vi kan genkende disse kvaliteter fra tidligere kapitler. En sådan person er ligevægtig og vedholdende i alle situationer.

Prabhupada kommenterer: ”Hvordan bliver man transcendental? Det gør man ved hverken at ønske at nyde kroppen eller at slippe ud af den.” (Bg. 14.22-25, forklaring)

I næste vers besvarer Krishna Arjunas tredje spørgsmål.

mam ca yo ’vyabhicarena
 bhakti yogena sevate
sa gunan sama tityaitan
 brahma-bhuyaya kalpate

”Den, der engagerer sig fuldstændigt i hengiven tjeneste uden afvigelse under nogen omstændigheder, hæver sig øjeblikkeligt over den materielle naturs kvaliteter og kommer således til Brahman-niveauet.” (Bg. 14.26)

Krishna afslutter kapitlet med at understrege, at Han er grundlaget for Brahman. Med andre ord leder hengiven tjeneste ikke kun til upersonlig Brahman-erkendelse, men inkluderer Paramatma– og Bhagavan-erkendelse.

 

Spørgsmål til kapitel 14

Vers 1-4

  1. Hvorfor anses kapitel 14 for bedre end den viden, der er blevet givet før?
  2. Hvad er resultatet af at forstå denne viden?
  3. Forklar analogien med skorpionens æg og risen.
  4. Hvad er forskellen på materiel og transcendental viden?
  5. Hvad er den rette anvendelse af filosofisk spekulation?

 

Vers 5-18

  1. Beskriv godhedens kvalitet, og hvordan den betinger det levende væsen. Hvad er problemet med godhedens kvalitet? Giv eksempler på personer i denne kvalitet.
  2. Beskriv lidenskabens kvalitet. Nævn et typisk kendetegn på denne kvalitet. Hvilken betydning har det, at lidenskabens kvalitet anses for den mest avancerede i moderne civilisation?
  3. Beskriv uvidenhedens kvalitet, og hvordan den betinger det levende væsen. Nævn nogle af symptomerne på uvidenhedens kvalitet.
  4. Hvad er definitionen på uvidenhed ifølge vedisk litteratur?
  5. Hvordan kan man udvikle godhedens kvalitet?
  6. Forklar vasudeva-stadiet.
  7. Beskriv kampen mellem de tre kvaliteter. Hvad er symptomerne, når henholdsvis godhed, lidenskab og uvidenhed tiltager?
  8. Hvordan manifesteres godhedens kvalitet i kroppen?
  9. Hvilke destinationer nås efter døden af personer i hver af de respektive kvaliteter?
  10. Hvad er resultatet af handlinger i de respektive kvaliteter?
  11. Diskutér, hvorfor dyreslagtning kategoriseres som den dybeste form for uvidenhed.

 

Vers 19-27

  1. Forklar vigtigheden af at høre fra de rette sjæle.
  2. Hvad er kvalifikationerne for at opnå Krishnas åndelige natur og smage nektar allerede i dette liv?
  3. Beskriv symptomerne på en person, der har hævet sig over naturens kvaliteter.
  4. Hvordan er hans handlemåde?
  5. Hvorledes hæver man sig over naturens kvaliteter og opnår den transcendentale position?
  6. Forklar analogien med guld og guldminen.
  7. Forklar analogien med kongen og tjeneren.
  8. Hvorfor kræver det to personer, hvis bhakti-yoga skal give nogen mening?
  9. Lav en liste over hengivne aktiviteter fra forklaringen til vers 27.

 

Spørgsmål til eftertanke: 

  1. Hvilke af naturens tre kvaliteter kan du iagttage i dig selv og dine omgivelser?
  2. Hvad kan du gøre for at udvikle godhedens kvalitet?