– Af Dandaniti Devi Dasi –

Med tolvte kapitel er vi nået til afslutningen på den fortrolige midtersektion af Bhagavad-gita. Som tidligere omtalt inddeles Bhagavad-gita i tre sektioner, der hver består af seks kapitler. Kapitlerne 7-12 handler udelukkende om hengiven tjeneste og kulminerer derfor meget passende med afsnittet om ”Hengiven tjeneste” eller bhakti-yoga på sanskrit.

Bhakti er bedre end upersonalisme

I kapitel 11. viste Herren Krishna Sin universelle form for Arjuna. Kapitlet endte med, at Krishna fastslog, at Han (Krishna) kun kan forstås gennem hengiven tjeneste. Det er flere gange tidligere blevet fastslået, at det højeste mål er at opnå Krishnas bolig, og at den bedste proces er bhakti-yoga. Se f.eks. 6.47, 7.19, 8.5, 9.18, 10.3 og 11.54

Vi er blevet præsenteret for både det personlige, det upersonlige og det universelle aspekt af Herren. For Arjuna er der ingen tvivl: Han er mest tiltrukket af Krishna i Hans smukke Syamasundara-form. For at afklare sin egen situation og bringe fokus tilbage på hengiven tjeneste spørger Arjuna derfor, om det er bedst at være engageret i Krishnas hengivne tjeneste eller at tilbede den upersonlige Brahman.

Krishna svarer klart og tydeligt i vers 2:

sri bhagavan uvaca
mayy avesya mano ye mam  nitya yukta upasate
sraddhaya parayopetas  te me yukta-tama matah 

Guddommens Højeste Personlighed sagde: ”De, der fæstner deres sind på Min personlige form, og som konstant er optaget af at tilbede Mig med stærk og transcendental tro, anser Jeg for at være de mest perfekte.” (Bg. 12.2)

I de følgende tre vers belyser Herren nogle af de vanskeligheder, der er forbundet med tilbedelse af det upersonlige. Først og fremmest er det meget vanskeligt at tilbede noget upersonligt. Hvordan kan man fiksere sindet og sanserne på noget, der ligger uden for sansernes opfattelsesevne? En anden udfordring er, at det er svært i længden at udføre askese og opgive ønsket om materiel nydelse, hvis man ikke oplever den højere smag af at være beskæftiget i Krishnas tjeneste.

 

Hengiven tjeneste

I vers 6-7 forherliger Sri Krishna bhakti-yoga som den hurtige proces til udfrielse fra oceanet af fødsel og død. Prabhupada bruger tit eksemplet med elevatoren, hvor bhakti-yoga er som en elevator, der hurtigt og nemt bringer én til toppen, mens de andre processer er som en lang og stejl trappe. Her får vi en anden analogi: ”Selv om en person, der er faldet i vandet midt ude i havet, er en meget dygtig svømmer og kæmper bravt, kan han ikke redde sig selv. Men hvis der kommer nogen og løfter ham op af vandet, er han nemt reddet. På lignende vis løfter Herren den hengivne op fra denne materielle eksistens. Det eneste, man behøver at gøre, er at praktisere denne lette Krishna-bevidste proces og helt og holdent engagere sig i hengiven tjeneste.” (Bg. 12.6-7, forklaring)

 

Direkte eller trin-for-trin

Bhagavad-gita er en meget praktisk bog, og i de følgende fem vers (8-12) beskriver Krishna,  hvordan alle mennesker kan avancere i Krishna-bevidsthed, uanset hvilken situation de befinder sig i.

Først nævnes den bedste og direkte metode:

1) ”Blot fokuser dit sind på Mig, Guddommens Højeste Personlighed, og engager  hele din intelligens i Mig. Således vil du med sikkerhed leve i Mig.” (Bg. 12.8)

Prabhupada forklarer: ”Hvis man er engageret i Herrens Krishnas hengivne tjeneste, lever man i et direkte forhold til den Højeste Herre.” Hvordan dette manifesterer sig, beskrives yderligere: ”Når en hengiven derfor synger Hare Krishna, danser Krishna og Hans indre energi på den hengivnes tunge. Når han ofrer mad til Krishna, tager Krishna direkte imod denne mad, og den hengivne bliver Krishna-iseret ved at spise resterne.” (Bg. 12.8, forklaring). For at forstå dette, må man dog selv praktisere processen. Man siger nogle gange, at for at smage honningen må man åbne glasset. Det er ikke nok at slikke uden på glasset.

Dette vers beskriver dem, der allerede har udviklet kærlighed til Krishna. Hvis man ikke har det, siger Krishna:

2) ”Hvis du ikke er i stand til at fæstne dit sind på Mig uden afvigelse, følg da bhakti-yogaens regulerende principper, for på den måde vil du udvikle et ønske om at nå Mig.” (Bg. 12.9)

Kærlighed til Gud ligger latent i alles hjerter, men for at den kan komme til udtryk, må hjertet først renses. Dette sker ved at følge processen af bhakti-yoga eller sadhana-bhakti, en daglig reguleret åndelig praksis, der udføres under vejledning af en åndelig mester. Dette indebærer at stå tidligt op, tage bad, besøge templet, synge Hare Krishna, ofre sin mad til Krishna, læse skrifterne og tjene de hengivne. Ved at følge en sådan  praksis vil ønsket om at nå Krishna forstærkes, og man vil i sidste ende udvikle ren kærlighed til Krishna.

Udadtil vil hengivne på disse to niveauer måske praktisere på samme måde,  men forskellen er, at den første har udviklet kærlighed til Krishna, mens den anden ikke har.

3) ”Hvis du ikke kan følge reglerne for bhakti-yoga, prøv da blot at arbejde for Mig, for ved at arbejde for Mig vil du komme til det fuldkomne stadie.” (Bg. 12.10)

Hvis man ikke er i stand til at være direkte beskæftiget i Krishnas tjeneste, kan man gøre åndeligt fremskridt ved at assistere de hengivne, der arbejder på at udbrede Krishna-bevidsthed. Her giver Prabhupada eksempler på, hvordan man kan arbejde for Krishna:

”Ligesom man i forretningsverdenen har brug for et sted at være, kapital at bruge af, arbejdskraft og organisering for at kunne vokse, er der brug for det samme i Krishnas tjeneste… Hvis man har penge nok, kan man hjælpe til med at bygge et kontor eller tempel for at udbrede Krishna-bevidsthed. Eller man kan støtte udgivelsen af blade og bøger.” (Bg. 12.10, forklaring)

I forklaringen til Bg. 11.55 findes andre eksempler på Krishna-karma, arbejde for Krishna.

4) ”Hvis du imidlertid ikke kan arbejde i denne bevidsthed om Mig, forsøg da at opgive alle resultater af dit arbejde og være forankret i selvet.” (Bg. 12.11)

Man kan være i en situation, hvor man ikke direkte kan sympatisere med Krishna-bevægelsen. Det kan skyldes sociale forhold, éns familiesituation eller religiøse tilhørsforhold. I det tilfælde kan man gøre åndeligt fremskridt ved at kultivere en uselvisk holdning, hvor man giver det hårdttjente resultat af sit arbejde til velgørende formål. Dette vil gradvist rense bevidstheden, og hvis det gøres i en ånd af at ofre sig for den højeste sag, vil det lede til forståelsen af, at Krishna er den højeste sag.

5) ”Hvis du ikke kan arbejde i denne ånd, engager dig da i at kultivere viden. Meditation er dog bedre end viden, og bedre end meditation er forsagelse af handlingernes frugter, for gennem en sådan forsagelse kan man opnå fred i sindet.” (Bg. 12.12)

Starten på viden er at forstå, at man ikke er kroppen, men en ren åndelig sjæl. En sådan viden vil lede til meditation, der leder til forståelse af Oversjælen, og gradvist vil man komme til forståelsen af Guddommens Højeste Personlighed. Det understreges dog igen, at man må forsage frugterne af sine handlinger. Hvis man ikke kan give frugterne af sit arbejde til Krishna, må man give dem til andre gode formål.

Kort sagt er der to måder at nå Krishna på: den direkte og den gradvise proces. Arjuna befinder sig allerede på det højeste niveau, så det er underforstået, at den gradvise proces ikke anbefales for ham. Den er kun beregnet for dem, der ikke er i stand til at følge den direkte proces.

 

En ren hengivens kvaliteter

Efter at have beskrevet både den direkte og indirekte proces vender Krishna tilbage til ren hengiven tjeneste. Resten af kapitlet (vers 13-20) er dedikeret til at beskrive en ren hengivens transcendentale kvaliteter. Her nævnes omkring 30 egenskaber såsom ikke-misundelig, tolerant, barmhjertig, ligevægtig osv., alt sammen kvaliteter, der gør en hengiven meget kær til Krishna, sådan som det angives med ordet priya (højtelsket) i slutningen af hvert vers. Umiddelbart kan nogle af kvaliteterne minde om hinanden. Prabhupada kommenterer:

”Vi ser flere gentagelser i beskrivelsen af en hengivens kvaliteter, men det er kun for at understrege, at en hengiven skal erhverve sig alle disse egenskaber.” (Bg. 12.18-19, forklaring)

Som tidligere forklaret er Krishna ikke så interesseret i selve den tjeneste, der udføres, som i den kærlighed, der ligger bag. Derfor er det essentielt at udvikle disse vaisnava-kvaliteter. Prabhupada forklarer hvordan:

” Vil man anerkendes som en hengiven, bliver man nødt til at udvikle disse gode egenskaber. Den hengivne bestræber sig selvfølgelig ikke separat for at erhverve sig disse kvalifikationer, men engagement i Krishna-bevidsthed og hengiven tjeneste hjælper automatisk én til at udvikle dem.”  (Bg. 12.18-19, forklaring)

 

Spørgsmål til kapitel 12

Du ønskes god fornøjelse med at læse 12. kapitel og svare på spørgsmålene. ϑ

Vers 1-7

  1. Hvilken af de to processer/transcendentalister er bedst?
  2. Giv citater fra Bhagavad-gita til støtte for den personlige opfattelse.
  3. Beskriv den upersonlige proces og hvilke vanskeligheder, der er forbundet med den.
  4. Hvad er fordelene ved den personlige proces?
  5. Forklar analogien med postkassen.
  6. Forklar analogien med barnet og forældrene + mestersvømmeren i havet.
  7. Hvorfor er bhakti-yoga-processen hurtigere end andre processer?

 

Vers 8-12

  1. Forklar de forskellige bhakti-yoga-stadier, der er beskrevet i vers 8-12.
  2. Hvorledes er en hengivens aktiviteter transcendentale? Hvad menes der med, at en hengiven lever i Krishna?
  3. Nævn forskellige elementer af reguleret hengiven tjeneste (sadhana-bhakti).
  4. Giv eksempler på arbejde for Krishna
  5. Hvad sker der med den, der beslutter sig for at tjene den højeste sag, men ikke ved, at den er Krishna?
  6. Hvad kan man opnå ved at opgive frugterne af sit arbejde? Hvad er forskellen mellem at ofre frugterne til Krishna og til ”et godt formål”?
  7. Forklar, hvordan viden og meditation gradvist leder til bhakti.
  8. Hvilken proces anbefales for Arjuna? Og for resten af os?

 

Vers 13-20

  1. Lav en liste over en hengivens transcendentale kvaliteter. Diskuter, hvordan de manifesterer sig i den hengivnes adfærd.
  2. Hvordan forholder en hengiven sig til lidelser og fjendtlige personer?
  3. Hvordan reagerer en materialist almindeligvis på sansenydelse for ham selv og for andre?
  4. Hvad betyder tavshed for en hengiven?
  5. Hvad er resultatet af at tilegne sig vaisnava-kvaliteterne?
  6. Hvordan udvikler disse kvaliteter sig i en hengiven?
  7. Hvad menes der med, at ikke-hengivne ingen gode egenskaber har?
  8. Hvornår kan den upersonlige opfattelse være gavnlig?
  9. Beskriv bhakti-processen ud fra forklaringen til vers 20.

 

Personlige spørgsmål: 

Hvilket niveau af Krishna-bevidst praksis anser du dig selv for at være på?

Synes du, at du har udviklet nogle af vaisnava-kvaliteterne, efter at du er påbegyndt den hengivne tjenestes proces?