– Af Dandaniti Devi Dasi –

Denne gang skal vi høre om Krishnas overdådigheder, som de beskrives i tiende kapitel af Bhagavad-gita: ”Alle overdådige, pragtfulde og strålende skabelser udspringer fra blot en gnist af Min pragt.” (10.41).

I niende kapitel hørte vi om ”Den mest fortrolige viden”, nemlig viden om hengiven tjeneste. En af hemmelighederne i åndeligt liv er, at blot ved at høre om Krishna i samvær med hengivne kan man udvikle sin kærlighed til Ham. For at elske en person må man først kende personen. Derfor fortæller Krishna mere om Sine egenskaber og overdådigheder i tiende kapitel. Arjuna har hele tiden værdsat Krishna som en utrolig god ven, men jo mere han forstår Krishnas ophøjede position og fantastiske egenskaber, desto mere vokser hans kærlighed og værdsættelse af Ham.

”Jo mere man hører om den Højeste Gud, desto mere forankret bliver man i hengiven tjeneste. Man bør altid høre om Herren i selskab med hengivne. Det vil fremme ens hengivne tjeneste. Samtaler mellem hengivne kan kun finde sted blandt dem, der virkelig er ivrige efter at være i Krishna-bevidsthed.” (Bg. 10.1, forklaring)

”Normalt ved folk godt, at Gud er stor, men de ved ikke i detaljer, hvordan Gud er stor. Her får vi detaljerne. Hvis man virkelig ved, hvordan Gud er stor, bliver man automatisk en overgivet sjæl og engagerer sig i Herrens hengivne tjeneste.” (Bg. 10.7, forklaring)

 

Alting kommer fra Krishna

Tiende kapitel kaldes vibhuti-yoga eller på dansk ”Den Absoluttes overdådighed”. Ordet vibhuti angiver en overdådighed ud over det sædvanlige. Essensen af tiende kapitel er, at alt, der udviser en særlig kraft, styrke, skønhed osv. blot er en delvis manifestation af Krishnas energi. Ved at se alting i det lys kan man forstå, at alt kommer fra Krishna.

Krishna understreger, at Han er kilden til alt, der eksisterer, både i den åndelige og den materielle verden.

”Uanset hvad der findes af godt eller dårligt, har det sin oprindelse i Krishna. Intet kan manifestere sig af sig selv i den materielle verden, hvis det ikke er i Krishna. Det er viden.” (Bg. 10.4-5, forklaring)

 

Ingen forstår Krishna

”Hverken skaren af halvguder eller de store vismænd kender Min oprindelse eller overdådighed, for i alle henseender er Jeg oprindelsen til halvguderne og vismændene.” (Bg. 10.2)

”Hvis selv halvguderne og vismændene ikke kan forstå Krishna, hvad håb er der da for de såkaldte kloge mænd på denne lillebitte planet,” spørger Srila Prabhupada.

Ved hjælp af lærdom og filosofisk spekulation kan man måske nå en forståelse af, at der findes en højere herskende kraft bag denne verden, men Krishnas personlighed kan kun forstås ved at følge i fodsporene på hengivne som Arjuna.

”Vi kan faktisk forstå Krishna, der er evig og fuld af lyksalighed og viden, blot ved at studere Hans ord i Bhagavad-gita og Srimad Bhagavatam.” (Bg. 10.2, forklaring)

I virkeligheden er der ingen, der kan forstå Krishna et hundrede procent. Selv Krishna forstår ikke Sig selv fuldt ud. ϑ Derfor kommer Han som Caitanya Mahaprabhu, der er Krishna Selv i skikkelse af en hengiven.

”Ikke desto mindre forsøger de hengivne at forstå Krishna, ikke ud fra et ønske om på noget tidspunkt eller i nogen livstilstand at blive i stand til at forstå Krishna fuldstændigt, men fordi emnerne om Krishna i sig selv er så fulde af nydelse, at de forekommer de hengivne at være som nektar.” (Bg. 10.19, forklaring)

 

Bhagavad-gita i en nøddeskal

Vers 8-11 kendes som catursloki, Bhagavad-gitas fire ”nøddeskals”-vers, der forklarer essensen af videnskaben om Krishna.

aham sarvasya prabhavo mattah sarvam pravartate

iti matva bhajante mam budha bhava samanvitah 

”Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alt kommer fra Mig. De vise, der forstår dette til fulde, engagerer sig i Min hengivne tjeneste og tilbeder Mig af hele deres hjerte.” (Bg.10.8)

Hvordan denne tilbedelse giver sig udtryk, forklares i næste vers:

”Mine rene hengivnes tanker dvæler i Mig, deres liv er helt viet til Min tjeneste, og de erfarer stor tilfredsstillelse og lyksalighed ved altid at oplyse hinanden og tale om Mig.” (Bg. 10.9)

Fra forklaringen: ”Herren Caitanya sammenligner hengiven tjeneste med et træ. Denne hengivne tjeneste er som et frø, og hvis det bliver sået i hjertet på et levende væsen, og han fortsætter med at høre og recitere Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare, bærer frøet frugt, ligesom frøet til et træ vil bære frugt, når det vandes regelmæssigt.”

I tredje catursloki-vers beskriver Krishna, hvordan Han forholder Sig til de hengivne, der konstant tjener Ham:

”Til dem, der konstant hengiver sig til at tjene Mig med kærlighed, giver jeg den forståelse, gennem hvilken de kan komme til Mig.”

Hengiven tjeneste er ikke en mekanisk proces. Man kan ikke opnå viden om Krishna blot ved egne anstrengelser. Når Krishna imidlertid ser, at en person er ivrig efter at forstå Ham, hjælper Han ham og vejleder ham inde fra hjertet. Han vejleder også udefra i form af guru, skrifterne og hellige personer. Prabhupada forklarer, at selv hvis en person ikke er i stand til at drage fuld fordel af disse kilder til vejledning, hjælper Krishna ham indefra.

”Måske har man en ægte åndelig mester og er med i en åndelig organisation, men hvis man stadigvæk ikke er intelligent nok til at gøre fremskridt, vejleder Krishna én indefra, så man i sidste ende kan komme til Ham uden større besvær. Det eneste, der kræves, er, at man altid engagerer sig i Krishna-bevidsthed og med kærlighed og hengivenhed tjener Krishna på alle mulige måder. ” (Bg. 10.10, forklaring)

I sidste catursloki-vers forklarer Krishna, hvordan Han oplyser de hengivne:

”For at vise dem særlig barmhjertighed fordriver Jeg, der bor i deres hjerter, med kundskabens lysende lampe det mørke, der er født af uvidenhed.” (Bg. 10.11)

Dette anskueliggøres med en smuk og hyppigt anvendt analogi: ”Den rene hengivne har altid Krishna i sit hjerte, og med Krishnas tilstedeværelse, der er ligesom Solen, bortvejres uvidenhedens mørke omgående. Det er den særlige nåde, Krishna viser sin hengivne.” (Bg. 10.11, forklaring)

 

Arjunas forandring

Det siges, at efter at have hørt catursloki forsvandt alle Arjunas tvivl. I starten af Bha-gavad-gita kom Arjuna med mange argumenter over for Krishna. Senere overgav han sig som discipel, og indtil nu har han stillet spørgsmål for at få afdækket sine tvivl. Nu taler Arjuna igen. Denne gang bifalder han Krishnas instruktioner:

”O Krishna, jeg accepterer fuldstændigt alt det, Du har fortalt mig, som sandt. Hverken halvguderne eller dæmonerne kan forstå Din Personlighed, O Herre.” (Bg. 10.14)

Arjuna beder efterfølgende Krishna om at fortsætte Sine instruktioner. Arjuna ønsker at give folk en mulighed for at høre om Krishnas overdådigheder, så de kan gøre åndelige fremskridt. Samtidig længes han efter at høre om Krishna, fordi dette er som nektar (amrtam).

 

Krishnas overdådigheder

I vers 19-42 beskriver Krishna Sine overdådigheder. Det første, Han fastslår, er, at Han er kilden til alt levende. Som Oversjælen sidder Han i hjertet på alle levende væsener. Dernæst giver han omkring 80 eksempler på, hvordan forskellige manifestationer og personer repræsenterer Ham: af lyskilder er Han Solen, af halvguder er Han Indra (himlens konge), af bjerge er Han Meru, af vandreservoirer er Han havet, blandt vismænd er Han Bhrigu, blandt mennesker er Han kongen osv.

Krishna afslutter med at sige, at alt, der er mægtigt og overdådigt, kommer fra Ham, men at alt sammen blot er en gnist af Hans pragt. Dernæst stiller Krishna et spørgsmål: ”Hvad behov er der for al denne detaljerede viden?”

Arjuna havde specifikt spurgt om, hvordan man kan meditere på Krishna, så længe man er materielt tilknyttet. Prabhupada forklarer (Bg. 10.42, forklaring):

”Hvis man (derimod) studerer de forskellige beskrivelser af Krishnas overdådigheder og ekspansioner af Hans energier, kan man uden tvivl forstå Herren Sri Krishnas position og fæstne sit sind på at tilbede Krishna uden afvigelse.”

 

Spørgsmål til kapitel 10

Vers 1-7

  1. Forklar ordet bhagavan.
  2. Hvorfor kan selv store vismænd og halvguder ikke forstå Krishna? Hvilken erkendelse kan nås af personer, der befinder sig i den lavere energi?
  3. Hvem kan forstå Krishna, og hvad er processen?
  4. Beskriv de to forskellige slags ”aja” (ufødt).
  5. Hvad er de tre kilder til vejledning?
  6. Hvad er intelligens, og hvad er viden?
  7. Definér satyam (sandfærdighed), ahimsa (ikke-vold), samata (sindsligevægt) og tustih (tilfredshed).
  8. Hvad er årsagen til frygt? Hvordan opnår man frygtløshed?
  9. Giv en kort oversigt over universets befolkning.

 

Vers 8-11

  1. Forklar catursloki (vers 8-11).
  2. Giv skriftlige citater for, at Krishna er kilden til alting.
  3. Beskriv de rene hengivnes aktiviteter.
  4. Forklar analogien med frøet og den hengivne tjenestes plante. Hvad symboliserer Hare Krishna-mantraet i den forbindelse?
  5. Hvordan opnår en hengiven viden om Krishna? Hvad menes der med, at en hengiven ikke kan være uden kundskab? Forklar analogien med Solen.
  6. Hvad sker der, når Krishna overtager ledelsen i ens liv?

 

Vers 12-18

  1. Hvilken ændring skete der med Arjuna, efter at han havde hørt catursloki?
  2. Hvad er betydningen af, at Arjuna tiltaler Krishna som Purusottama, Bhutesa, Deva-deva og Jagatpati?
  3. Hvorfor beder Arjuna Krishna om at forklare Sine overdådigheder?
  4. Hvordan adskiller Puranaerne sig fra moderne fortællinger og verdslige historiebøger?

 

Vers 19-42

  1. Forklar betydningen af pradhanyatah og vibhuti.
  2. Hvorfor tiltales Arjuna som Gudakesa?
  3. Forklar sammenligningen mellem sjælen i kroppen og Oversjælen i universet.
  4. Hvad repræsenterer Solen ifølge Brahma-samhita?
  5. Hvad er den bedste og reneste offerhandling?
  6. Giv eksempler på retskafne konger, der repræsenterer Krishna.
  7. Hvad er en surabhi?
  8. Hvilken slags sexliv repræsenterer Krishna?
  9. Hvad er forskellen på Adityaer og Daityaer?
  10. Hvad er den vigtigste videnskab? I hvilke bøger finder man denne viden?
  11. Hvad er essensen af alle de eksempler, Krishna giver i denne passage?
  12. Hvorfor ligestilles en person, der anser Krishna for at være i samme kategori som halvguderne, med en ateist?
  13. Fortæl om de overdådigheder, du specielt husker.