Af Caitanya-carana Dasa
Når alkoholikere på afvænning har været ædru og ikke drukket et stykke tid, kan de somme tider føle sig fristet: ”Lad mig bare tage et enkelt glas. Hvad skade kan det gøre?”
Det kan gøre masser af skade, for det vil ikke blive ved bare ét glas. Afhængighedsskabende ønsker vokser af sig selv. Når de først er sluppet løs, vokser de og trækker med magt deres ofre ned i lavere og mørkere lastefuldhed.
Måske er vi ikke alkoholikere, men dette princip gælder for alle vores yndlingsfristelser, specielt dem, der er tilbøjelige til at være vanedannende og destruktive. Bhagavad-gita understreger vores sårbarhed igennem metaforen med en båd, der fanges i en storm. Når vi tillader sindet at fokusere på de sanseobjekter, som vores sanser støder ind i, bliver vi ramt af et vindstød af ønsker, der snart bliver en storm, der river vores intelligens med sig og derpå os med.
Kan en båd i en storm reddes? Det er vanskeligt, men ikke umuligt. Hvis den kan ankres til noget urokkeligt, kan den modstå stormen. Hvis vi på samme måde kan ankre os til den højeste uforanderlige virkelighed, Krishna, kan den forbindelse beskytte os, selv efter at stormen af ønsker har fanget os. Det kan aktivere vores højere intelligens og give os en højere tilfredsstillelse, hvilket giver os styrke til at modstå ønskerne.
Denne positive beskyttende kraft kan selvfølgelig beskytte os, selv før stormen begynder. Hvis vi forbliver forbundet fast med Krishna ved indadtil at huske på Ham og udadtil tjene Ham, vil vi ikke blive lokket af vores lavere ønsker og derved blive sparet for tonsvis af problemer.
Når vi føler os fristet til at slække på vores praktisering af bhakti og derved gør os selv sårbare for at falde tilbage, kan vi styrke vores overbevisning ved at være nøje forbundet med Krishna ved at minde os selv om, at bare at give efter én gang er én gang for mange.
Kilde: https://iskconnews.org/one-drink-is-one-too-many,6382