Af SB Kesava Swami 

Da vores Air India Flight 002 nærmede sig Heathrow Lufthavn, bød piloten os velkommen til London, annoncerede den lokale tid og sagde til sidst, at vejret var ”overskyet”. Sikken overraskelse!

Jeg kom til at tænke på et vers i Bhagavad-gita, hvor følelser af lykke og lidelse sammenlignes med de konstant skiftende årstider. Ligesom vinteren kommer og går og så kommer igen året efter, er udsvingene af lykke og lidelse lige så midlertidige, hvilket betyder, at man bør tolerere dem og forblive ligevægtig. Jeg tænkte et øjeblik … spiritualisten skal udholde lykke. Det lyder mærkeligt. Vi udholder fornærmelser og kritik, den omskiftelige verden, ulykker i livet – men hvorfor skal vi udholde lykke? Er det ikke netop den følelse af glæde, vi alle leder efter?

På en nylig rejse til Indien gik jeg blandt andet ud for at købe noget tøj til munkene derhjemme. Jeg stødte på en grossist og spurgte, hvad prisen på 60 meter stof var. Grossisten svarede bestemt tilbage: ”5.000 rupier.” Min indre lommeregner gik straks i gang med at kværne tal, og jeg fandt frem til, at han bad om noget i omegnen af £70. ”Det er virkelig billigt,” tænkte jeg. Det ville givetvis koste det tredobbelte i London! Jeg skulle lige til at gribe ned i lommen og afslutte handelen, da jeg kom i tanke om den gyldne regel for handel i Indien – den faktiske pris er typisk omkring halvdelen af den pris, de starter med at bede om. Mens jeg pruttede og diskuterede, skændtes og nægtede og endda truede med at finde et andet sted at handle, gav grossisten sig og kom til sidst ned på 3.000 rupier. Dét var en god handel! Selv om den indledende pris virkede fantastisk, var der stadig plads til noget endnu bedre.

I løbet af vores åndelige udvikling præsenteres vi på samme måde for forskellige tilbud om materiel lykke og fornøjelse undervejs. Sådanne fristelser og tillokkelser i form af berømmelse, tilbedelse, materiel overflod og følelsen af overlegenhed kan tiltrække vores opmærksomhed og hengive vores sind. Man må tolerere og udholde disse fristelser af materielle glæder og i stedet stræbe efter spiritualitetens virkelige frugter, idet man ved, at midlertidige, flygtige glæder er mikroskopiske i forhold til sjælens lykke. Vores iboende natur er at være fuldt ud lykkelige, men denne lykke er åndelig lykke. De forskellige former for materiel lykke, der viser sig for os, skal tolereres, så vi ikke blot fanger skyggen og går glip af selve substansen.

”O du bedste blandt mænd [Arjuna], den, der ikke lader sig forstyrre af lykke og lidelse og er vedholdende i begge, er afgjort kvalificeret til at blive befriet.” (Bhagavad-gita 2.15)