Af Lalitanatha Dasa

I artikel nr. 2 om Angkor Wat skal vi ikke se på selve templet, men kun på det, der først møder øjet, når man kommer til Angkor Wat. Selve templet kan man nemlig først skimte lidt senere, når man er kommet tættere på.

I stedet er det første, man ser, en stor sø. Eller man tror, at det er en stor sø, hvis man ikke ved bedre. I virkeligheden er det verdens største voldgrav, der omgiver hele Angkor Wat-komplekset. Med andre ord er det ikke en naturlig sø, men et menneskeskabt, udgravet arrangement, der er det største af sin art noget sted i verden.

Det betyder således, at Angkor Wat ligger på en kunstig ø, der er skabt ved at udgrave en voldgrav omkring hele komplekset. Derfor kaldes det Ø-templet, og øen er kunstig.

Voldgraven strækker sig 1,3 km fra syd til nord og 1,5 kilometer fra øst til vest. Det giver en sammenlagt længde på 5,6 km. Den er omkring 190 m bred, og vanddybden svinger fra 4 til over 8 m. Hvis vi antager en gennemsnitsdybde på 6 meter, betyder det, at der er blevet fjernet ca. 6,4 mio. kubikmeter jord under gravearbejdet. 

Hvordan er voldgraven blevet udgravet? Ifølge historikerne blev hele Angkor Wat-komplekset bygget for 900 år siden inden for en kort årrække på 37 år. Gravearbejdet skal ifølge dem være foregået med simple håndredskaber som skovle, hakker og spader. Hvordan er ikke nødvendigvis let at se, for selv i vore dage med vores avancerede graveteknologiske udstyr ville det stadig være en stor opgave at grave en sådan voldgrav. Ikke umulig, men en temmelig omfattende opgave ikke desto mindre.

Hvad mere er, er hele voldgraven på begge sider beklædt med udhuggede sandstensblokke, der danner de typiske trapper ned i vandet, som man ser det mange steder ved søer og damme. Det giver over 10 km stenbelægning med store stenblokke, der hver vejer måske et par hundrede kg.

Nogle påstår, at fortidens mennesker i Cambodia var barbarer, der tvang titusindvis af slaver til at udgrave voldgraven. Men hverken voldgraven eller resten af Angkor Wat er et primitivt opført eller forhastet værk. Det udviser tværtimod en perfektion i alle detaljer og overgås ikke af noget andet sted i verden. Det tyder altså snarere på dygtige håndværkere og kunstneres værk. Hvordan skal det kunne være bygget af utrænede og modvillige slaver?

Det er også værd at bemærke, at voldgraven aldrig tørrer ud, som den ville gøre det, hvis den bare var en dyb grøft. En del af forklaringen på det er, at der er indbygget et avanceret afløbssystem under hele Angkor Wat, der afleder alt vand, så det ikke samler sig under bygningerne og ødelægger dem. Dette vand løber ud i voldgraven og bidrager til dets vandstand. Men den virkelige forklaring er, at voldgraven er en del af et større system, der via et sindrigt system af kanaler er forbundet med en flod, der løber igennem den nærliggende egn. Derfor tørrer voldgraven aldrig ud. Det betyder også, at anlægsarbejdet omfattede meget mere end bare selve voldgraven.

Hvad var formålet med voldgraven? Normalt antager man, at en voldgrav er en del af et forsvarsværk, og Angkor Wats voldgrav har helt sikkert gjort komplekset meget svært at indtage. Efter sigende var voldgraven tidligere fyldt med tusindvis af krokodiller, der ville have ædt enhver, der forsøgte at svømme eller sejle over voldgraven i båd, og kun de to broer i de østlige og vestlige sider gav adgang til templet. Men på trods af dette næsten uindtagelige forsvarsarrangement var det ikke desto mindre et tempel og ikke et fort eller en konges palads. Hvorfor skulle et tempel beskyttes med så omfattende et forsvarsværk som denne voldgrav? Det spørgsmål har ingen et egentlig svar på. Selve voldgraven er derfor noget af et mysterium. Hvad var formålet med den? Den indgår som sagt i et større system af kanaler, søer og vandreservoirer, der også er blevet brugt i forbindelse med overrisling af landbrugsjord, men det giver stadigvæk ikke nogen egentlig forklaring, hvorfor en så omfattende voldgrav var nødvendig omkring templet Angkor Wat.

Voldgraven er således det første mysterium, der møder de besøgendes øjne, når de kommer for at se verdens største tempel, Angkor Wat.

Baseret på Praveen Mohans besøg på Angkor Wat, se https://www.youtube.com/watch?v=wO5rowQ4dzw&t=9s. Mere om Angkor Wat i næste nummer.