ANGKOR WAT – MYSTERIER OMKRING VERDENS STØRSTE TEMPEL

Af Lalitanatha Dasa

Angkor Wat i Cambodja er verdens største tempelkompleks. Så vidt jeg kan huske, har vi skrevet meget lidt om Angkor Wat i Nyt fra Hare Krishna igennem tiden. Det har jeg tænkt mig at råde bod på over nogle gange.

Et nærmere kig på dette fascinerende sted viser sig nemlig igen at afsløre forskellige mysterier i stil med dem, vi tidligere har set på i artikler om det mystiske Indien og vores mystiske verden.

Vi har før set på eksempler på spor af meget gamle kulturer, der er meget ældre, end det skulle kunne lade sig gøre ifølge den nuværende gængse historieopfattelse. Vi har også set på spor, der tyder på en avanceret teknologisk kunnen i fjern fortid. Det vigtigste spor på dette er utvivlsomt de vediske tekster, der ikke blot fortæller om en sådan avanceret kultur i en fjern fortid, men også selv er det bedste bevis på det. Hvordan skulle en så avanceret litteratur med en så avanceret spirituel, filosofisk og videnskabelig tankegang kunne være samlet på ét sted, hvis det ikke havde været for en meget avanceret kultur?

Sådanne spor finder man også på Angkor Wat, der ifølge historikerne blev bygget for omkring 900 år siden med simple redskaber inden for en periode på 37 år af en konge ved navn Suryavarman. Templet dækker over et areal på 1,6 kvadratkilometer, hvilket er større end Vatikanet. Mindst 1 kvadratkilometer eller en million kvadratmeter er dækket af bygningsværker.

Betragter vi det tredimensionelt, består templets strukturer af lag på lag af stenblokke, søjler, lofter og tårne. Det ikoniske midtertårn, der er afbilledet på Cambodjas flag, er 71 meter højt.

Mængden af sten, der er blevet anvendt, er enorm, og der er forskellige beregninger, helt op til 52 millioner tons. Et mere konservativt tal når frem til en femtedel, mindst 10 millioner tons. Det inkluderer ikke stenene til fundamentet og de millioner af stenblokke, der er blevet brugt på den 5-10 meter dybe, 190 meter brede og over fem kilometer lange voldgrav, der omgiver Angkor Wat. De synlige sten er sandsten, der er meget nemme at udhugge og polere, imens en ikke så pæn lavasten sammen med sand er blevet anvendt som ballast og fyld i murene og hulrummene.

Historikerne hævder, at templet blev bygget på kun 37 år. Det lyder lidt utroligt. Hvis arbejdsdagen har været på 12 timer uden pauser, hviledage og ferier eller afbræk på grund af regntid eller andet, giver det 162.060 arbejdstimer. Hvis der er blevet lagt 10 millioner tons sten i den periode, skal der være lagt cirka 60 tons sten i timen eller ét tons sten hvert minut. Det vil sige, at hvert minut skal ét tons sten være brudt i et stenbrud 80 kilometer borte og transporteret til Angkor Wat, måske sejlet ned ad en flod. Stenene skal også være målt op, hugget til, sat på plads, poleret til perfektion og udstyret med de mest komplicerede udhugninger af de fineste figurer, som findes noget sted (alle synlige områder på Angkor Wat er spækket med de utroligste udhuggede skulpturer). Det skal alt sammen være sket i tempoet med et tons hvert minut uden afbrydelse tolv timer i døgnet dag ud og dag ind i 37 år.

Måske nogle fornemmer, at et eller andet stemmer ikke her. Selv i vore dage med moderne maskinteknologi kan vi næppe bryde, transportere, placere, tilpasse, polere og udhugge figurer på et tons sten i minuttet, uanset hvilket byggeri der er tale om. Det er et af Angkor Wats åbenlyse mysterier, der sikkert kunne lede nogle på den tanke, at der kan være mere til Angkor Wat end den traditionelle historie.

Angkor Wat blev efter sigende bygget som et hindutempel og dedikeret til Herren Visnu af Kong Suryavarman. Generationen efter blev hans søn omvendt til buddhismen og ændrede Angkor Wat til et buddhistisk tempel. Det er standardhistorien.

At Angkor Wat oprindeligt var et hindutempel, kan ingen bestride, og alligevel er det på mange måder forskelligt fra noget andet hindutempel i Indien eller Cambodja. En tilsvarende arkitektur findes intet andet sted, hverken fra før eller efter Angkor Wats opførelse, hvilket er påfaldende. De fleste templer er inspireret af for ikke ligefrem at sige kopieret fra tidligere templer eller har lagt arkitektur til senere templer. Men Angkor Wat er enestående og står arkitektonisk alene.

Angkor Wats oprindelige navn var Parama Visnu Loka, Herren Visnus hellige verden.

De astronomiske detaljer bygget ind i Angkor Wat er mange. Hvert år ved solhverv kommer titusinder af turister for at betragte solopgangen, når Solen står op præcist over hovedtårnet set fra den store indgangsbro, hvilket vidner om præcise astronomiske beregninger. Templet blev oprindeligt bygget som et gigantisk symbol på kosmologi med tolv tårne, der symboliserede dyrekredsens tolv stjernetegn, selv om nogle af tårnene siden er blevet ødelagt.

Et andet interessant eksempel på astronomisk viden ser man et sted, hvor solguden Surya er afbilledet sammen med planeterne. Ni planeter for at være helt præcis. Det er også det antal planeter, vi nu kender til i solsystemet. I Europa blev de tre yderste planeter dog først opdaget efter opfindelsen af teleskopet i 1600-tallet, og den sidste planet, Pluto, blev sågar først fundet i 1930. At Surya eller Solen i Angkor Wat ikke desto mindre flankeres af ni planeter, kan man derfor godt have lov til at kalde et mysterium.

Standardhistorien om, at templet blev bygget af Kong Suryavarman, der var hindu og efter sin død blev efterfulgt af sin søn, der kort tid efter blev buddhist og derefter brugte en masse energi på at ødelægge hindumonumenterne og i stedet opføre buddhistiske statuer, har også sine forklaringsproblemer. Således er der en markant forskel på de oprindelige hindumonumenter og de formodede umiddelbart efterfølgende buddhiststatuer i deres kunstneriske og håndværksmæssige niveau. Førstnævnte vidner om en perfektion og en overlegenhed i stenskæring og evne til at tilpasse sten, så f.eks. overgange ikke kan anes. Derimod repræsenterer den efterfølgende buddhistiske æras statuer et markant ringere stenarbejde. Det er underligt, for de samme stenhuggere og den samme håndværkstradition og erfaring burde have stået til sønnens rådighed, hvis kun nogle få år skiller de to epoker.

Snarere ser det ud til, at de to former for stenværk må repræsentere to vidt forskellige kulturer med store tidsrum imellem dem. Den første kultur beherskede en avanceret teknologi, imens den senere kultur tilsyneladende kun kan have haft primitiv teknologi og erfaring til rådighed.

Et slående eksempel på dette er en buddhistisk stupa, der står inde på Angkor Wats område. Den er nu så godt som en ruin, ikke fordi nogen har forsøgt at ødelægge den, men simpelthen fordi den ikke var bygget til at holde i mange århundreder. Derimod har de store og tidligere tempelstrukturer i langt højere grad modstået tidens kræfter. Det kunne tolkes som, at det buddhistiske element er fra en mere primitiv civilisation, der først kom på scenen på et langt senere tidspunkt end Angkor Wats oprindelige byggeherrer. Så hvem byggede virkelig Angkor Wat? (Læs mere om Angkor Wat i næste Nyt fra Hare Krishna)

Denne artikel bygger et langt stykke ad vejen på en nylig diskussion, som Praveen Mohan havde om Angkor Wat. Se https://www.youtube.com/watch?v=nZ8L_tWxSKc.