ANARTHAER:

TING, DER INGEN VÆRDI HAR I KRISHNABEVIDSTHED, 2

Af Madhava Puri Dasa

I artiklen ’Sådan vækker vi vores kærlighed til Krishna’, der blev bragt i 1.2024, skrev Madhava Puri om fem positive aktiviteter, der vækker ens kærlighed til Krishna.

Denne diskussion opfølger han her med en gennemgang af de ting, der ødelægger udviklingen af vores kærlighed til Krishna, og som derfor skal undgås og elimineres. Dette er artiklens anden del. Første del bragtes i sidste nummer.

FORSEELSER

Forseelser mod Deiteten

Overtrædelser i denne underkategori omfatter at udvise respektløshed over for Guddommens Højeste Personlighed ved at betragte Deiteten som blot en genstand af sten eller metal og at undlade korrekt tilbedelse og renlighedsstandard. For at modvirke dette er det afgørende at engagere sig i Deitetstilbedelse (arcanam) med dyb ærefrygt og renhed. At nærme sig Guddommens Højeste Personlighed med et hjerte, der er fyldt med hengivenhed, og at følge de etablerede standarder for tilbedelse og renlighed, sådan som de angives i skrifterne og er fastsat af acaryerne, sikrer, at tilbedelsen er respektfuld og åndeligt berigende. Det uddyber en hengivens kontakt med Herren og skaber en dyb følelse af åndeligt nærvær.

Forseelser mod Herrens tilbehør

Denne underkategori omfatter respektløshed over for hengivne, hellige steder, hellige skrifter og åndelig mad (prasadam). At være bevidst om og behandle hengivne med venlighed og respekt er afgørende, ligesom det er vigtigt, når man kommer til hellige steder, at behandle dem med den ærefrygt, de fortjener. At engagere sig i uselvisk tjeneste og undgå egoistiske fortolkninger af hellige skrifter er også vigtigt. At respektere prasadam som guddommelig nåde snarere end almindelig mad er et andet afgørende aspekt. Disse tilgange skaber tilsammen ydmyghed og hengivenhed, der er afgørende for at kunne undgå aparadhaer og uddybe ens åndelige bevidsthed.

Forseelser mod andre levende væsener

Disse overtrædelser, der har deres rod i misundelse, uvidenhed og falsk ego, indebærer at forårsage smerte eller vise mangel på respekt for især åndeligt avancerede individer og undlade at vise medfølelse med levende væsener generelt. At acceptere den åndelige lighed af alle levende væsener og deres forbindelse med Krishna er grundlæggende for at undgå sådanne forseelser. At følge en livsstil, der lægger vægt på medfølelse, respekt og hengiven tjeneste er vejen til at skabe en respektfuld tilværelse for alle levende væsener og tilpasse ens handlinger til åndelige principper. At bevidst afstå fra handlinger eller ord, der skader, og at dyrke et tankesæt, der ser andre som forbundne med Herren, er vigtige skridt mod et vellykket åndeligt liv.

Længsel efter forgængelige ting
(asat-trsna)

At sætte sig ud over materielle begær er afgørende. Bhaktiens vej betoner uselvisk hengivenhed til Krishna, hvor selv stræben efter åndelig befrielse for personlig vinding betragtes som en materiel binding. Fokus er på at dyrke et forhold til Krishna og transcendere verdslige ambitioner såsom begær efter rigdom, himmelske nydelser, mystiske kræfter og personlig befrielse. Ved at sætte Krishna i centrum for sit liv og sine handlinger i stedet for sine egne materielle eller åndelige mål kan man på rette måde nærme sig det højeste mål for livet som menneske – at genopdage og uddybe sit evige forhold til Krishna. At leve et liv i tjeneste og hengivenhed uden personlige begær fører til den sande lykke og opfyldelse, der opstår fra at leve i harmoni med skabelsens ypperste formål.

Længsel efter forgængelige ting

Begær efter materielle ting

Længsel efter materielle objekter såsom luksusbiler, designertøj og ekstravagante boliger, en længsel, der ofte drives frem af samfundsnormer og personlig opdragelse, er tegn på et dybt behov for status og identitet. Disse begær får os til se ydre ejendele som veje til lykke. Dog lærer sastraerne os, at sådanne besiddelser er forbigående og i sidste ende ikke tilfredsstillende, og vejleder os i stedet til at søge åndelig tilfredsstillelse gennem forsagelse og hengiven tjeneste. Jo mere man gør fremskridt på denne vej, desto dygtigere bliver man til at bruge ting til at glæde Herren med i stedet.

Begær efter himmelske bekvemmeligheder

Dette sigter til længsel efter forøgede sanselige nydelser i bedre omgivelser såsom de himmelske planeter. Den åndelige tradition giver indsigt i disse nydelsers flygtige natur og anbefaler en ændring af fokus mod evig lykke gennem hengivenhed til Krishna. Derigennem kan man hæve sig over den tiltrækningskraft, som forbigående materielle bekvemmeligheder udøver.

Begær efter mystiske kræfter

At stræbe efter overnaturlige evner ses som en afvigelse fra vejen mod ren hengiven tjeneste til Krishna. Disse begær, der udspringer fra det falske ego og dets stræben efter personlig anerkendelse, frarådes til fordel for dyrkningen af ren kærlighed til Gud, en kærlighed, der er i harmoni med det åndelige selvs sande formål.

Begær efter befrielse

I stedet for den konventionelle længsel efter befrielse og undslipning af kredsløbet af fødsel, død og genfødsel stræber en vaisnava efter en dybere og mere kærlig relation til Krishna. En sådan relation kultiveres ved at recitere Krishnas navn, omgås med hengivne og tjene Herren med hengivenhed. Dermed giver man begærene en anden retning fra upersonlig befrielse til at opnå et personligt berigende forhold til Krishna.

Illusion om åndelig viden (tattva-vibhrama)

Vaisnavaer lægger stor vægt på at forstå og overvinde forskellige former for illusion og uvidenhed. Dette gælder især misforståelser om ens egen identitet, om Guddommens Højeste Personlighed samt om processerne for sadhana og prema bhakti. Det er også vigtigt at undgå at engagere sig i ting, der ikke fremmer Krishnabevidsthed. At identificere og fjerne disse illusioner er afgørende for en dybere forståelse og oplevelse af den åndelige virkelighed. Dette indebærer systematisk at studere og reflektere over skrifternes indhold samt at engagere sig i sadhana eller regulerede åndelige praksisser, der hjælper til gradvist at rense hjertet og styrke ens hengivenhed og kærlighed til Krishna.

Illusion om sin egen identitet

For en vaisnava er det centralt at forholde sig til ahankara, illusionen om sin egen identitet. Denne illusion giver sig til kende igennem, at man identificerer sig med den materielle krop og sindet i stedet for at acceptere sin sande natur som et evigt åndeligt væsen, der er en del af Krishna. At overvinde denne forkerte identifikation kræver en dyb forståelse af åndelig filosofi, især den, der findes i Bhagavad-gita, der får os til at se os selv som evige tjenere af Krishna. Regelmæssige studier af hellige tekster og selvransagelse er afgørende for at sprede denne form for illusion.

Illusion om Guddommens Højeste Personlighed

Misforståelser på grund af mayas indflydelse om Herren Krishnas natur fører til, at man ser Ham som upersonlig eller forveksler Ham med Hans skabelse. At bekæmpe denne illusion kræver et engagement i bhakti-yoga, og at man søger visdom fra rene hengivne og foretager et engageret studium af skrifternes tekster. At engagere sig i Deitetstilbedelse (arcanam) er også afgørende for at forstå Krishnas sande guddommelige natur og opbygge et personligt forhold til Ham.

Illusion om processerne for sadhana og prema bhakti

Misforståelser omkring processerne for sadhana bhakti (disciplineret åndelig praksis) og prema bhakti (ren kærlighed til Gud) er udbredte. Der er en tendens til at se disse praksisser som blot ritualer eller noget, der kan opnås med minimal anstrengelse, og man overser deres forvandlende og rensende natur. For at få bugt med dette på rette vis kræves det, at man følger avancerede acaryaers lære, er engageret i grundlæggende vaner som at synge og lytte samt har omgang med avancerede udøvere af bhakti. Disse fremgangsmåder sikrer, at den åndelige vej forbliver tro mod kernen i bhakti og er fri for fejltolkninger.

Illusion om ting, der ikke gavner Krishnabevidsthed

Denne illusion indebærer, at man fejlagtigt betragter materielle bestræbelser som gavnlige for åndeligt fremskridt. En god skelneevne er nøglen til at genkende og undgå sådanne faldgruber. Dette indebærer bevidst at undgå selskab, samtaler og aktiviteter, der afleder ens fokus fra Krishnabevidsthed. At bevare sin årvågenhed i denne henseende hjælper én til at tilpasse ens handlinger til de principper, der uddyber kontakten med Krishna.

***

Sammenfattende kan det siges, at det ikke kun er afgørende at gøre hengiven tjeneste, men også, at man genkender og forholder sig til anarthaer eller hindringer, der kan ødelægge bhaktiens vej. Dette kræver både forståelse og praktisk handling. Srila Bhaktivinoda Thakura gør os opmærksom på, at bhaktiens vækst aldrig bliver stærk, hvis vi ikke overvinder disse anarthaer, men han giver os også forhåbning om, at de forsvinder med nama-sankirtana.

Prøv at reflektere over disse spørgsmål for at uddybe din forståelse og praktisering:

Hvilke anarthaer kan jeg genkende i mit eget liv, og hvordan påvirker de mit åndelige liv?

Hvordan kan jeg praktisk anvende de metoder, der beskrives, for at overvinde disse hindringer?

På hvilken måde kan jeg integrere nama-sankirtana mere i mit daglige liv for at rense hjertet fra anarthaer?

Ved kontinuerligt at reflektere over og handle på disse områder kan vi gøre betydelige fremskridt på vores åndelige rejse i Krishnabevidsthed.