Af Jayadvaita Swami

Som en aspirerende hengiven af Krishna er jeg konfronteret med et moralsk problem: Jeg går ind for mælkeprodukter, men er imod slagtning, og jeg ved, at mælkeindustrien og slagterindustrien er partnere i grusomhed og drab. Hvis jeg køber mælk i butikkerne, kan jeg være sikker på, at den kommer fra køer, der er blevet udnyttet og mishandlet og til sidst nådesløst slagtet.

Hvordan kan min etik tillade mig at købe en sådan mælk, ofre den til Krishna, der er køernes velønsker, og tilmed drikke den?

Alligevel lægger hele kulturen i Krishna-bevidsthed stor vægt på mælk og mælkeprodukter som ghee, yoghurt, smør, mælkekonfekter osv. Vi ofrer sådanne ting til Krishna, vi bruger dem til at bade vores Deiteter med, vi indtager dem selv, og vi bruger dem til den mad, vi serverer på vores festivaler og til vores fester og hjemmeprogrammer, på vores restauranter og hvor som helst, vi uddeler prasadam.

Hvad kan vi gøre?

Hvis vi er heldige, kan vi udelukkende bruge ahimsa-mælk, dvs. mælk fra køer, der er blevet draget omsorg for og beskyttet igennem hele deres naturlige liv. For dem, der har deres egne køer eller bor nær et Hare Krishna-landbrug eller har nogen anden måde at få ægte ahimsa-mælk på, er det måske den bedste mulighed. Men for de fleste af os er ahimsa-mælk sjældent tilgængeligt, om nogensinde overhovedet. En anden mulighed er at drikke mælkeindustriens mælk under alle omstændigheder og retfærdiggøre vores valg med forskellige begrundelser eller rationaliseringer eller bare ikke tænke så meget over det. Verden er hård. Hvad kan vi gøre (det er det valg, jeg selv har taget i mange år)?

Eller ellers kan vi vælge veganerens vej og fuldstændigt forsværge mælkeprodukter. Med dette valg kan vi tænke: ”Jeg vil ikke have noget at gøre med denne ondsindede industri.” Ved at nægte at købe slagterindustriens mælk kan vi ”stemme med vores pengepung” og berøve industrien vores penge. En lille gestus måske, men de kroner kan blive til mange.

Jeg har på det seneste tænkt på en anden mulighed, som jeg kalder ”afbalanceret ahimsa”.

Lad os sige, at vi ikke kan få ahimsa-mælk, men af en eller anden grund ikke er parate eller villige til at forsværge mælk. Vi kan stadig skride til handling imod slagterindustrien og stemme med vores pengepunge og tegnedrenge, hvis vi samtidigt giver et rimeligt bidrag til kobeskyttelse.

For hver krone, som jeg køber mælk for i en butik, kan jeg lægge en krone til side til at bekytte køer for. Eller hvis det er for meget, kan jeg lægge 50 øre til side, eller hvad jeg er i stand til. Hver eneste måned og hvert år kan jeg så tage de penge, der er lagt til side, og sende dem til et pålideligt ahimsa-mejeri (for mig er det nærmeste på min hjemmebane i New York gården Gita Nagari i Pennsylvania).

Som en økonomisk taktik er dette nok mere effektivt end blot at boykotte slagterindustriens produkter. Hvis jeg nægter at købe slagterindustriens mælk, lægger milliardfirmaer som Nestlé, Arla, Danone, Fonterra og Kraft Heinz næppe mærke til, at mine småører ikke er der. Alle verdens veganere ganget med ti ville dårligt nok påvirke deres pengestrøm. Men beskedne bidrag til små ahimsa-gårde kan gøre en stor forskel for disse gårde og hjælpe dem til at fortsætte og støtte deres mission med at give mælk fra beskyttede køer.

Enkeltpersoner kan bidrage såvel som familier, templer eller hvem og hvad som helst, der bruger mælk.

Hvis du er veganer, fint. Men bortset fra at sige nej til mælkeindustrien kan du også stadigvæk donere et konkret bidrag til kobeskyttelse ved at give til ahimsa-gårde.

For mit vedkommende har jeg lavet et groft overslag. Lad os sige, at jeg hver dag drikker et stort glas mælk og bruger en spisefuld ghee (jeg tror, det er i overkanten, men det er godt nok. Overkanten kan så dække for ekstra ting som tykmælk og mælkekonfekter). På et år bliver det til 125 liter mælk og 5 kg ghee. I New York koster mælk ca. 7,50 kr. for en liter, imens 1 kg ghee sælges for 100 kr. Når det bliver lagt sammen, bliver de mælkepenge, jeg vil modregne, til omkring 1450 kr. Hvis jeg lægger lidt ekstra oveni, kan jeg inden årets udgang donere 2.000 kr. til Gita Nagari.

Ved at nægte at drikke mælk eller bruge mælkeprodukter berøver jeg mælkeindustrien for meget mindre end det. For hver eneste krone, jeg bruger på mælk, går en del til supermarkedet, en del til at lave mælkekartonen, en del til transportfirmaerne, en del til de involverede banker og finansinstitutioner og en del til skatter langs hele forsyningslinien.

Så jo, jeg kan påføre mælkeindustrien et lillebitte slag, men med afbalanceret ahimsa kan jeg hjælpe til at give græs, omsorg og husly til køer, der bliver elsket og beskyttet af Krishnas hengivne og give mælkeindustrien et meget større slag ved som en kontrast til deres produkter, der er udvundet med grusomhed, at hjælpe til at give mælk, der virkelig står for kærlighed, hengivenhed og dharma.

Kilde: https://iskconnews.org/introducing-ahimsa-balancing,6833/