Srila Thakura Bhaktivinoda og Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura skrev i deres bog Vaishnavism and Nam-Bhajan:
Ægte vaisnavisme: Ordet ‘vaisnavisme’ angiver den normale, evige og naturlige tilstand, funktion og det hengivne karakteristika, der kendetegner alle individuelle sjæle i relation til Visnu, den Højeste, den allestedsnærværende Sjæl. Men en unaturlig, ubehagelig og beklagelig betydning er blevet tillagt ordet, så vaisnava får én til at tænke på en menneskelig form med tolv særegne tegn (tilaka) og særegne tøjstykker, som tilbeder mange guder forklædt som en bestemt Gud, og som hader enhver anden menneskelig form, der markerer sig med andre tegn, klæder sig i anderledes tøj og tilbeder en anden Gud på en anden måde og betegner sig med ord som ’Siva’, ’Sakta’, ‘Ganapatya’, ‘jaina’, ‘buddhist’, ’muhamedaner’, ‘kristen’ osv.
Dette er den mest unaturlige, ubehagelige og beklagelige betydning af ordet ‘vaisnava’, som ordret og helt naturligt betyder en, der tilbeder Visnu med ren kærlighed uden at forvente noget fra Ham til gengæld.