I december 2013 fejres bl.a. følgende:

Sri Saranga Thakura
Bortgangsdag søndag den 1.12.

Saranga Thakura levede på Caitanya Maha-prabhus tid i Bengalen i byen Mamagachi og tilbad Herren Krishna på et tilbagetrukket sted ved Ganges. Han ønskede ikke at tage disciple, men blev gentagne gange inspireret af Herren inde fra hjertet til at gøre så. En morgen besluttede han, at den første person, han mødte den dag, ville han acceptere som sin discipel. Han gik ned for at tage bad i Ganges, og mens han badede, flød liget af en ung dreng forbi og rørte hans krop. Drengen, der hed Murari, vågnede med det samme op, og
Saranga Thakura accepterede ham som sin discipel. Drengens forældre ønskede naturligt nok deres søn tilbage, men Murari ønskede at blive og tjene sin guru. Saranga Thakura blev herefter kendt som Saranga Murari Thakura, fordi han gav livet tilbage til Murari.

 

Odana sasthi

I begyndelsen af vinteren er der en ceremoni i Jagannatha Puri, Odana-sasthi. Fra den dag bliver en vinterdragt givet til Herren Jagannatha.

 

Gita-jayanti, Srimad Bhagavad-gitas fremkomstdag
Torsdag den 12.12.

Dagen, hvor Bhagavad-gita blev talt. Se side 16 for mere om den nye Bhagavad-gita.

 

Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura
Bortgangsdag lørdag den 21.12.

Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura, Srila Prabhupadas åndelige mester, var søn af Srila Bhaktivinoda Thakura. I det 19’ende århundrede drømte Bhaktivinoda Thakura om at starte en verdensomspændende Krishna-bevidst bevægelse og bad til Krishna om at få en søn, der kunne hjælpe ham i hans mission. Denne søn var Bhaktisiddhanta Sarasvati, der blev født den 6. februar 1874 i Jagannatha Puri.

Hans forældre gav ham navnet Bimala Prasada. Bimala Prasada var et vidunderbarn. Som syvårig havde han lært de mere end 700 vers i Bhagavad-gita udenad og kunne endda forklare dem. Han lærte sig engelsk ved at låse sig inde i et værelse i tre dage og lære en ordbog udenad, hvilket er en delvis forklaring på hans fabelagtige engelsk. Han beherskede udtryk og et sprog, som selv indfødte englændere ikke kunne hamle op med.

Hans far oplærte ham i at læse korrektur på vaisnava-magasinet Sajjana-tosani. Sammen med sin far besøgte han mange hellige steder og hørte foredrag med lærde panditaer.

Som skoleelev og studerende foretrak Bimala Prasada at læse de bøger, hans far havde skrevet, men han mestrede også megen anden viden. I virkeligheden læste han alt, hvad der var tilgængeligt om enhver slags filosofi. 25 år gammel havde han opnået en imponerende anseelse som lærd i sanskrit, matematik og astronomi og var kendt som forfatter af mange artikler og én bog, Surya-siddhanta, en astronomisk afhandling. For denne sidste blev han tildelt titlen Siddhanta Sarasvati og blev æresprofessor ved et universitet i Calcutta.

Da han var 26, bad hans far ham tage indvielse fra den forsagende vaisnava-helgen Gaurakisora Dasa Babaji, der rådede ham til ”at prædike den Absolutte Sandhed og glemme alt andet.“ Med Gaurakisoras velsignelser besluttede han at dedikere sin krop, sine tanker og sine ord til Herren Krishnas tjeneste.

Efter sin fars bortgang i 1914 og sin åndelige mesters i 1915 videreførte han Herren Caitanyas mission. Han redigerede Sajjana-tosani og startede Bhagwat-pressen i Krishnanagar. I 1918 tog han sannyasa og fik navnet Bhaktisiddhanta Sarasvati Goswami Maharaja. Han startede Gaudiya-matha med hovedkvarteret Caitanya Gaudiya-matha i Sridhama Mayapur, Herren Caitanyas fødested. Gaudiya-matha var de næste tyve år en af Indiens førende åndelige drivkræfter med titusinder af indviede disciple og 64 templer over hele landet.

Srila Bhaktisiddhanta tilpassede de Krishna-bevidste traditioner og principper til det 20’ende århundredes teknologiske og sociale omstændigheder. Traditionelt havde vaisnavaer og specielt sannyasier undgået tæt befolkede områder og boet på hellige steder som Vrindavana og Mayapur. Selv når de rejste for at prædike, foregik det mest til fods. Men Bhaktisiddhanta havde en anden forståelse. For Krishnas tjeneste kan en vaisnava bruge millioner af rupier. Hvorfor skal man forsage noget som helst, hvis alting er Guds energi? Er Gud god, er Hans energier også gode. Materielle ting bør ikke bruges på ens egen sansetilfredsstillelse, men de kan og bør bruges i Krishnas tjeneste.

Derfor inddrog han dygtigt selv den moderne verdens teknologiske frembringelser i Krishnas tjeneste. Han anbragte sine templer og dermed sine disciple midt i de store byer, hvor der var flest mennesker, for at gavne så mange som muligt, og han udnyttede sin tids teknologi til fulde. Han var den første åndelige mester, der tillod sine sannyasier at rejse i moderne transportmidler i stedet for til fods. Han så englændernes tilstedeværelse i Indien som et gode, en kanal for Krishna-bevidsthed til resten af verden, og han plejede omgang med dem og havde ved flere lejligheder engelske guvernører som æresgæster ved åbning af templer.

Bogtrykkerkunsten anså han for at være den meste effektive måde at sprede Krishna-bevidsthed over hele verden på. Han var selv forfatter til mange bøger, oversættelser, kommentarer og filosofiske afhandlinger, og han startede tre forlag og trykpresser, der udgav snesevis af bøger og seks journaler på forskellige sprog. Han udgav også en daglig avis, Nadiya Prakasa. 

Srila Bhaktisiddhanta gik bort den 1. januar 1937 i Jagannatha Puri.

 

Devananda Pandita
Bortgangsdag lørdag den 28.12.

Devananda Pandita var en professionel Srimad-Bhagavatam-recitatør, der under Herren Caitanyas tid omvendte sig til ren hengiven tjeneste. Devananda Pandita plejede at forklare Srimad-Bhagavatam upersonalistisk, for da han engang havde krænket Srivasa Thakura, en ren hengiven, kunne han ikke forstå essensen af Srimad-Bhagavatam, dvs. kærlighed og hengivenhed til Krishna. Men da Devananda Pandita ved en anden lejlighed gjorde tjeneste til Vakresvara Pandita, en avanceret hengiven, blev Herren Caitanya tilfreds med ham og viste ham vejen til hengivenhed til Krishna.

 

Mahesh Pandita
Bortgangsdag mandag den 30.12.

Mahesh Pandita var en af de tolv kohyrdedrenge (gopalaer), der var Herren Nityanandas nære ledsagere. Han rejste og prædikede med Nityananda Prabhu (se Sri Caitanya-caritamrta, Adi-lila 11.32.).

 

Uddharana Datta Thakura
Bortgangsdag mandag den 30.12.

Uddharana Datta Thakura var en anden af Nityananda Prabhus store hengivne. Ifølge Srila Krishnadasa Kaviraja Gosvami var han den 11. af de tolv gopalaer eller kohyrdedrenge, der nedsteg sammen med Nityananda. Uddharana Datta Thakura var en inkarnation af kohyrdedrengen Subahu.

Uddharana Datta Thakura fødtes i en velhavende bankierfamilie og var livet igennem en rig og indflydelsesrig godsejer. Han var fra Saptagrama, der senere udviklede sig til Calcutta, og tilhørte suvarna-vanik-kasten af guldhandlere og bankierer. Denne kaste var på hans tid dårligt anset, men på grund af Nityananda Prabhus nåde mod suvarna-vanik-kasten og specielt imod Uddharana Datta Thakura genvandt kasten sin respektabilitet. Srila Prabhupada skriver en del om dette i Caitanya-caritamrta, da han selv havde aner tilbage til Uddharana Datta Thakura.

I Saptagrama er der fortsat et tempel med en seksarmet Deitet af Sri Caitanya Maharabhu, der personligt blev tilbedt af Srila Uddharana Datta Thakura. Srila Prabhupada besøgte dette tempel i sin barndom, og da han i 1967 vendte tilbage til Indien fra Amerika sammen med nogle amerikanske disciple, inviterede templet ham igen på besøg.