Af SB Kesava Swami
Da en vordende billedhugger henvendte sig til sin mester for vejledning, modtog han nogle kryptiske råd.
Efter at være blevet spurgt om sin hensigt svarede den unge håndværker: ”Mere end noget andet vil jeg gerne forme en smuk elefant.” Uden at blinke satte mesteren en stenblok og noget værktøj foran fyren. ”Her er noget marmor, en hammer og en mejsel,” sagde mesteren. ”Alt, du nu skal gøre, er at hakke alt væk, der ikke ligner en smuk elefant!” Så simpelt er det!
Mens vi skaber og former vores ideelle liv, kan vi overveje disse ord og finde værdifuld indsigt. Vi sidestiller ofte fremskridt med at vinde, vokse, øge og tilføje. Vi drømmer om at udvikle os til noget andet, end vi er. Der er dog en hel verden af åndelig udvikling, som handler om at skille sig af med, skære ned, give slip og reducere. Det var den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry, der sagde: ”Perfektion opnås ikke, når der ikke er mere at tilføje, men når der ikke er mere at trække fra.” På det praktiske plan må vi således fortsætte med at skære i de aspekter af vores liv, der ikke bidrager til det endelige mål. Over tid vil en sådan trinvis proces forme en fokuseret og ren livsstil. Dårlige vaner, tidsspilde og udsættelse hæmmer momentum, og mange af de øvrige ting, vi gør, har bare ingen relevans i det store billede. Som vi gradvist lader det meningsløse smuldre væk, bliver vores livsbyrde lettere og lettere, hvilket åbner døren til ægte befrielse og ultimativ frihed.
På et dybere åndeligt plan skal vi finde vores rigtige jeg. Vi tror ofte, at spiritualitet betyder at blive til noget. Måske handler rejsen dog ikke så meget om at blive til noget, men derimod at ”ublive” alt det, der egentlig ikke er dig, så du kan være den, du var bestemt til at være til at begynde med! Sanskritteksterne forklarer, hvordan vi er fyldt med anarthaer (”unyttige kvaliteter”) og upadhier (”falske identiteter”). De blokerer os fra at se det virkelige jeg. Oplysning og indsigt er at få disse usandheder til at smuldre væk. Det er at se gennem forestillingens facade. Det er den fuldstændige udslettelse af alt, hvad vi forestillede os var sandt. For at huske, hvem vi virkelig er, er vi nødt til at glemme alt, hvad verden fortalte os, vi skulle være. Dette er oppositionel oplysning.
”De, der kan se sandheden, har konkluderet, at det ikke-eksisterende [den materielle krop] ikke varer ved, og at det evige [sjælen] aldrig forandres. Dette har de sluttet ved at studere begges naturer.” –Bhagavad-gita 2.16