Af Janardana Dasa
Vedaerne erklærer, at Herren Krishnas kvaliteter er ubegrænsede og evige. Landet Braja eller Vraja-bhumi er vi bekendte med som et helligt sted af stor betydning, fordi Sri Krishna manifesterede Sine transcendentale barndomsaktiviteter i Vrindavana.
Det er et vigtigt pilgrimsrejsested, og Vraja tiltrækker hvert år masser af pilgrimme, der besøger de mange templer i og omkring Vrindavana, tilbeder Yamunafloden og går rundt om det hellige Govardhanabjerg. Rundt om Govardhanabjerget er der også utallige pilgrimssteder såsom Uddhavakunda, Govindakunda, Radhakunda og Syamakunda. Der er Harideva-templet, Manasi-ganga og Kusum Sarovara.
Radhakund og Syamakunda, de helligste af alle søer
En ”kunda” er navnet på en dam eller en lille sø. Radhakund og Syamakunda ligger for enden af Govardana i landsbyen Radhakunda ca. 30 kilometer fra Mathura og Vrindavana.
Radhakunda er det helligste sted i hele Brahmas skabelse. Radhakunda og Syamakunda repræsenterer øjnene på Govardhana, der har form som en påfugl. Her fortryllede Sri Radha og Sri Krishna alle på vidunderlig vis og manifesterede disse to små søer på følgende måde.
En af dæmonerne ved navn Arista, der var sendt af den onde Kong Kamsa for at dræbe Krishna og Balarama, antog formen som en tyr og angreb Krishna. Men han blev let overmandet af Krishna og mødte sin endelige død. Et af Sri Krishnas utallige navne er derfor Aristanasana, dræber af Aristadæmonen. Dette udspillede sig om eftermiddagen, da Krishna og kohyrdedrengene passede køerne.
Da Krishna den nat gik ud for at møde Sin elskede Srimati Radharani, forbød hun i spøg Ham at røre ved Hende og sagde: ”I dag har du dræbt en tyr, der er dharma personificeret. Du har begået synden af at dræbe en ko. Rør venligst ikke ved Min rene krop.”
Krishna svarede smilende, at tyren i virkeligheden var en meget farlig dæmon, og ved at dræbe den pådrog Han sig ingen synd, da dæmonen blot midlertidigt havde antaget den form som forklædning. Men Radharani godtog ingen af Sri Krishnas forklaringer, og Hendes mange sakhier støttede hende.
Derpå spurgte Krishna Srimati Radharani, hvordan Han kunne bøde for Sin synd. Til det svarede hun, at Han måtte tage bad i alle de hellige floder. Sri Krishna, der er den Højeste mystiker, lavede med hælen en fordybning i jorden, hvor Han stod, og hidkaldte herefter alle de hellige floder til at fylde fordybningen med deres vand. I løbet af få øjeblikke formedes en sø med det reneste vand fra alle de hellige floder. Derefter tog Sri Krishna Sit bad i søen og nærmede Sig forsigtigt Srimati Radharani, da Han nu havde sonet for Sin synd. Han pralede af, at Hans sø eller kunda var den smukkeste af alle, og hvordan Han på magisk vis havde skabt den.
Da Radharani hørte Sin elskede Sri Krishnas pralerier, besluttede Hun sammen med Sine sakhier at udgrave en endnu mere udsøgt kunda ved siden af. Med deres armbånd og andre smykker lavede de en fordybning akkurat ved siden af den, Sri Krishna allerede havde lavet. Da ikke en dråbe vand manifesterede sig i kundaen, sagde Krishna, at de kunne tage vand fra hans kunda. Det nægtede Radharani og besluttede sammen med Sine mange sakhier at fylde Sin kunda med vand fra Manasi-ganga. Men fordi Manasi-ganga ligger et stykke derfra, beordrede Sri Krishna de hellige floder, at de skulle komme til Srimatí Radharani og Hendes sakhier og tilbyde at fylde hendes sø med vandet fra Hans kunda. De hellige floder glorificerede og tilfredsstillede Radharani og hendes sakhi-venner på mange måder og bønfaldt hende. På den måde gik Radharani med til, at vandet fra Krishnakunda strømmede over i Radhakunda.
Efter at Radhakunda var blevet fyldt med helligt vand fra floderne, fortalte Krishna Srimati Radharani, at Hendes kunda ville være det mest berømte sted i verden, og at Han dagligt ville bade i Hendes kunda. Herren Krishna erklærede herefter, at Radhakunda er Ham lige så kær som Srimati Radharani Selv, og alle, der bader i dens vand, vil blive opfyldt med kærlighed til Krishna. Radhakunda er Srimati Radharanis kærlighed til Krishna personificeret.
Disse to kundaer manifesterede sig ved midnat på Krishnashtami (den ottende dag i den mørke måne) i måneden Kartika. Derfor bader tusinder af mennesker her ved midnat på denne dag, der er kendt som Bahulashtami.
Om dette sted, hvor Radha og Krishna mødtes og havde denne mest transcendentale udveksling, fortalte Srila Prabhupada, at man ikke skulle nærme sig Radhakunda på en letfældig måde. Det vil ikke hjælpe én til at gøre fremskridt i åndeligt liv. Man bør høre om disse transcendentale udvekslinger med den største respekt og ærbødighed.
Govardhana kommer til Vraja
Ifølge de vediske skrifter accepteres Govardhana som et helligt bjerg, der stammer fra Goloka Vrindavana, den åndelige verden. Govardhanabjerget betragtes som Vrajas kronjuvel og kongen af alle bjerge og kaldes derfor også Giriraja. Govardhana er otte kilometer langt med byen Govardhana beliggende i sin midte. Dette er omtrent 21 km fra den hellige by Vrindavana. Vrindavana ligger i Mathura-distriktet i den indiske delstat Uttar Pradesh. Vrindavana har fået sit navn fra ”Vrinda” eller tulsi-planten. ”Van” betyder skov. Nogle steder i Vedaerne beskriver Govardhana som den største hengivne af Sri Krishna og andre steder som Sri Krishna selv.
Garga Samhita er en gammel sanskrittekst, der beskriver Krishna-lila. I Garga Samhitas tredje khanda bliver historien om Govardhanas nedstigning fra Goloka Vrindavana beskrevet.
Engang stillede Nanda Maharaja, Sri Krishnas far, sin bror Sananda et spørgsmål om, hvordan Govardhana var kommet til det hellige land Vrindavana? Sananda svarede, at Kong Pandu, Pandavaernes far, havde stillet det samme spørgsmål til Bhismadeva, som derpå havde fortalt følgende historie fra Garga Samhita.
I Goloka Vrindavana fortalte Sri Krishna engang Srimati Radharani, at De i den nærmeste fremtid ville manifestere Deres evige transcendentale aktiviteter eller lilaer på Jordplaneten. Til det udtrykte Srimati Radharani, at Hun ikke kunne tolerere adskillelse fra Vraja Dhama, Sri Yamuna og Sri Govardhana. Hvis Hun skulle til Jorden, måtte de tre følge med. Sri Krishna lovede, at Srimati Radharanis ønske ville blive opfyldt, og at Vraja Dhama, Yamuna og Govardhana alle tre inden længe ville være til stede på Jorden.
Længe inden Sri Krishnas nedstigen i Dvapara Yuga i landet Salmali Dvipa fødte konen til det store bjerg Dronacala en søn ved navn Govardhana. Ved den lejlighed dukkede alle halvguderne op og kastede blomster fra himlen på tidspunktet for Govardhanas fødsel. De store bjerge under ledelse af Himalaya og Sumeru kom også dertil for at vise deres respekt. De gik rundt om Govardhana i stor ærbødighed og tilbad ham som deres konge med udsøgte lovprisninger. De glorificerede Govardhana for at være nedstammet fra Goloka Vrindavana, den åndelige verden og beskrev ham som ”Vrajas kronjuvel”.
Den store vismand Pulastya Muni besøgte Salmali Dvipa i begyndelsen af Satya Yuga. Han så det smukke Govardhanabjerg med de dejligste planter, træer fyldte med den dejligste frugt og de smukkeste blomster, dybe huler, lyden af brusende vandløb, yndefulde skråninger, lyden af påfugle og andre kvidrende fugle. Pulastya Muni blev fascineret af Govardhans skønhed og vidste, at Govardhanabjerget med al sin skønhed havde evnen til at fortrylle alle og give befrielse til dem, der påskønnede det. Pulastya Muni besøgte Dronacala, Govardhanas far, som med stor respekt og ærbødighed bød Pulastya Muni velkommen. Han spurgte vismanden, hvormed han kunne tjene ham.
Pulastya Muni hilste på Dronacala og sagde: ”O Drona, du er bjergenes konge. Du bliver tilbedt af halvguderne og er fyldt med transcendentale medicinske urter, der kan forynge de levende væseners liv. Jeg kommer til dig med en anmodning. Jeg er en vismand fra Kasi. Giv mig venligst din søn. Jeg har ikke brug for andet.”
Pulastya Muni udtrykte sit ønske om at tage Govardhanabjerget til Kasi. Dér var der en hellig flod, Ganges, men ingen bjerge. Han bad Dronacala om at give ham Govardhana, så han kunne udføre sin askese der og sidde på toppen af bjerget og meditere.
Da Dronacala hørte Pulastya Munis bøn, blev han med det samme grebet af frygt for at skulle blive adskilt fra sin elskede søn Govardhana og var ikke villig til at lade sig skille fra ham. Da Pulastya Muni forstod, at Dronacala ikke var indstillet på at eftergive ham hans ønske, blev han vred. For at redde sin far Dronacala fra at blive forbandet af Munien spurgte Govardhana Pulastya Muni om, hvordan han havde tænkt sig at bære ham hele vejen til Kasi? Pulastya Muni svarede, at han ville bære ham (Govardhana) på sin højre hånd. Govardhana indvilligede i at tage med vismanden på den betingelse, at hvis vismanden satte ham ned nogetsteds på deres vej mod Kasi, ville vismanden ikke igen være i stand til at løfte ham. Pulastya Muni gik med til Govardhanas betingelse og erklærede, at han ikke ville sætte Govardhana fra sig, før han nåede Kasi. Munien bevægede sig derefter igennem luften mod Kasi med Govardhana på sin højre hånd.
Den Højeste Herre ville, at på vej mod Kasi passerede Pulastya Muni over Vrajadhama. Da Govardhana genkendte Vrajadhama, huskede han sit tidligere liv og gentog for sig selv: ”Sri Krishna, Guddommens Højeste Personlighed, som er Herre over utallige universer, vil inden længe stige ned til Vraja. Her vil Han tilbringe Sin tid i samværet med indbyggerne i Vrindavana. Jeg burde ikke forlade dette sted, hvor Yamuna flyder.”
Govardhana vidste, at Vraja var det hellige sted, hvor han hørte til. Med dette i tankerne gjorde Govardhana sig meget tung i vismandens hånd, hvorefter Munien af udmattelse glemte løftet, han havde givet. En anden version er, at Pulastya Muni måtte følge naturens kald, men uanset hvad er den Højeste Herres veje uransagelige. Vismanden placerede Sri Giri Govardhana i Vraja-mandala, så Sri Krishna kunne forlyste Sig med alle kohyrdedrengene og gopierne.
Efter at have badet vendte vismanden tilbage til Govardhanabjerget for at begive sig videre. Han forsøgte at løfte bjerget, men Govardhana bevægede sig ikke en tomme. Pulastya Muni var med al sin mystiske styrke ikke i stand til at løfte Govardhanabjerget igen. Efter gentagne forgæves forsøg på at løfte Govardhana forbandede Pulastya Muni i et anfald af vrede Govardhanabjerget til gradvist at synke i jorden med, hvad der svarer til et sennepsfrø om dagen.
I begyndelsen af Satya Yuga, da Govardhana først kom til Vraja, var han otte yojanaer lang (104 km), fem yojanaer bred (65 km) og to yojanaer høj (26 km). En yojana er 13 km. Det siges, at når der er gået 10.000 år af Kali Yuga, vil Govardhana være fuldstændig forsvundet.
Efter at have berettet den vidunderlige historie om Govardhanas åbenbaring fortalte Sananda Nanda Maharaja, at så længe Govardhanabjerget og floden Yamuna er synligt manifesterede, kan Kali Yuga ikke udøve sin fulde effekt. Sananda sagde også, at enhver, der er så heldig at høre beskrivelsen af Govardhanabjergets åbenbaring, vil blive befriet fra alle synder.
Således ender denne vidunderlige historie om Sri Govardhanas nedstigning fra Goloka Vrindavana. Hvis du aldrig er gået rundt om Giri Govardhana, så lov dig selv, at du skal komme der mindst én gang i dette liv. Det siges, at der er fem måder at få åbenbaret Krishna-lila på. Det er med enten Gopesvara Mahadeva, Yamuna, Tulsi Maharani, Govardhana eller guru-paramparas barmhjertighed.
Giriraj Maharaja kijay!