Af Gaura Nitai Dasa

Gaura-Nitai Dasa fra København skrev for et par år siden en bog, Den lille bog om selvdisciplin, som blev populær blandt mange her i Danmark. Nu har han udgivet en ny bog, Den bevidste livsstil, og fortæller her om baggrunden for og ideen bag bogen.

Den største indflydelse på ikke blot ens lykke og livskvalitet, men også ens sundhed, er tilstanden af ens bevidsthed.

Dette er en sandhed, jeg ville ønske, jeg havde forstået tidligere, for på trods af, at jeg som brahmacarya (studerende munk i cølibat) havde alle forudsætninger for at fremelske et billedskønt mønster af tanker og følelser, der ville have bidraget til et robust helbred, levede jeg i en årrække i uvidenhed om en stribe af uhensigtsmæssige tendenser, der langsomt underminerede min sundhed.

Som så mange andre lod jeg mig stresse unødvendigt over trivielle omstændigheder, slog større brød op, end jeg med sindsro kunne bage, og bar mit søvnunderskud som en anden æresmedalje. Disse tendenser er desværre ikke ualmindelige blandt dem, der praktiserer Krishnabevidsthed, hvilket er et paradoks, for når Krishna i Bhagavad-gita beskriver en Krishnabevidst person, maler Han et andet billede end en stresset stakkel, der er ved at gå i spåner over livets dualiteter.

Krishna erklærer, santustha-satatam-yogi: En yogi er altid tilfreds, og han er santi eller fredfyldt og oplever ananda, dvs. lykke og livsglæde. En yogi, især en bhakti-yogi, der er engageret i Herrens hengivne tjeneste, bør være opløftet og ikke tynget af sin åndelige praksis. Bhakti-yogiens forsøg på at absorbere sig i Krishnabevidsthed, både gennem japa, sankirtana, sadhu-sanga og de mange elementer af hengiven tjeneste, bør resultere i en indre glæde, der langt overgår, hvad den materialle sansenyder eller den mentale spekulant i sin vildeste fantasi kan forestille sig. Og hvis man i sandhed lever med en sådan bevidsthed, bør en håndgribelig sidegevinst være et godt fysisk helbred.

Ideen om, at bevidsthed influerer helbred, både på godt og ondt, har i den moderne verden længe været delvist anerkendt, men de seneste år er der sket et gennembrud. Vi kan i dag foretage scanninger og se den øjeblikkelige forandring i en mediterende persons hjernebølger, når man ophøjer sin bevidsthed. Ved at analysere en dråbe blod kan man observere den biokemiske effekt af en følelse, og vi kan følge med i de mikroskopiske processer, der udfolder sig i hver eneste af vores krops trilliardvis af celler. Konklusionen er uomtvistelig: Den vigtigste faktor for ikke blot ens lykke og livskvalitet, men også ens sundhed er tilstanden af ens bevidsthed.

Det er gode nyheder for os, der praktiserer Krishnabevidsthed og sætter pris på vores fysiske skal. For hvis ens tanker og følelser kombineret med ens livsstil bestemmer, hvor højt der er til loftet, når det kommer til ens helbred, giver det os muligheden for at kaste vores midlertidige legeme helhjertet ind i bålet af Krishnabevidsthed og træde genfødte, sundere og stærkere ud af ilden i denne krop. Det stemmer overens med Bhagavad-gita (6.17), hvori Krishna lover, at en person kan mindske alle materielle lidelser ved at regulere sin adfærd med hensyn til spisning, søvn, arbejde og afslapning. Og Krishna giver ikke tomme løfter.

Men hvad nu, hvis vi praktiserer Krishnabevidsthed uden santustha, santi og ananda? Man kan sagtens være ramt af stress, selv om man går med dhoti, og så kan det godt være, at vi ikke er denne krop, men teoretisk forståelse hjælper ikke én med at transcendere den fysiologiske effekt af ens stressrespons. Derfor er det vigtigt, når vi praktiserer Krishnabevidsthed, at vi rent faktisk praktiserer Krishnabevidsthed, ikke blot på overfladen, men på alle niveauer med krop, sind og ånd.

Det ville jeg som sagt ønske, jeg havde forstået tidligere, for forebygning er bedre end helbredelse, og efter at have ramt bunden har jeg måttet kæmpe for at genvinde mit helbred. Det har været en lang kamp, som fandt sted mest på slagmarken af min egen bevidsthed. Mange gange havde jeg lyst til i afmagt at kaste håndklædet i ringen og drukne mig i Gangesfloden med håbet om at få lov til at fortsætte min tjeneste i det næste liv. Men i dag takket være og ikke på trods af Krishnabevidsthed føler jeg mig sundere og stærkere end nogensinde før. Det var min motivation, da jeg for tre år siden begyndte at skrive på min nye bog, Den Bevidste Livsstil. Bogen læner sig meget op ad moderne forskning inden for neurologi, biokemi og andre videnskabelige grene, der relaterer til vores helbred, og trækker derfra tråde tilbage til vedisk visdom og vaisnava-traditionen.

Bogen er inddelt i følgende kapitler, og en gennemlæsning af titlerne burde give en god idé om bogens indhold:

KAPITEL 1.  Moderne stress: imaginære dødstrusler

KAPITEL 2.  Tanker, følelser og biokemi: det er tanken, der tæller

KAPITEL 3. Emotionelle afhængigheder, du ikke vidste, du havde

KAPITEL 4.  Troens magi: placeboeffekten og dens onde tvilling

KAPITEL 5.  Transformerende oplevelser: positive traumer

KAPITEL 6. Friheden til at vælge: en ret, der må fortjenes

KAPITEL 7.  Ungdommens kilde: aldrings- processen i slowmotion

KAPITEL 8.  Barndommelig bevægelsesfri – hed: lad ikke livet blive en byrde

KAPITEL 9.  Selvisk uselviskhed: at investere i god karma

KAPITEL 10. Meditation afmystificeret: fitness for bevidsthed

KAPITEL 11 Det åndelige element: en livsanskuelse, der giver mening

KAPITEL 12. En smuk død: noget at glæde sig til

Srila Prabhupada ville altid ende sine breve med en velsignelse: “I hope this meets you in good health.” Det er mit håb, at denne bog vil hjælpe dig med netop at modtage Prabhupadas budskab i en tilstand af godt helbred. Jeg vil nødigt distrahere de hengivne fra at følge yuga-dharma og praktisere ren hengiven tjeneste, men forhåbentlig vil min bog kunne hjælpe en sjæl eller to til at påskønne den livsstil og livsanskuelse, som vi er blevet foræret, som en komplet løsning, ikke blot for sjælen, men også for kroppen og ikke mindst sindet.

”Hvis man lever således, kan man aspirere efter at leve i hundredvis af år, for den slags arbejde vil ikke binde én til karmaloven. Der er intet alternativ til denne vej for mennesket.” (Sri Isopanisad, Mantra 2)

Jeg håber, at du vil passe godt på dig selv med troen på, at din bedste tjeneste endnu ligger foran dig.

Din tjener, Gaura Nitai Dasa