BHAKTI-YOGA I HJEMMET
Af Rohininandana Dasa (Oversat af Jesper Frydenlund)
I min sidste klumme skrev jeg om at invitere Herren ind i hjemmet og byde Ham velkommen i Hans Deitetsform, uanset om det er i form af et billede eller en figur.
Nu vil jeg fortælle, hvordan man kan glæde en sådan særlig gæst. En smuk metode er at have arati, som vi har fået indsigt i indholdet af gennem den oplyste lære i de hellige skrifter, fra de tidligere helgener og fra de ægte åndelige mestre.
Arati er en ceremoni, hvor man ofrer forskellige ting til Herren. Men den vigtigste ingrediens af dem alle er kærlighed, for det er kærligheden, der gør enhver ofring acceptabel for Herren Krishna. Lad os derfor udforske, hvordan følgende procedurer kan styrke både vores hengivenhed og kærlighed.
Før man har arati, er der nogle foranstaltninger. Man skal have taget et bad, man skal have påført tilaka, iført sig rent tøj og udført acamana. Men hvis det ikke er muligt at træffe disse foranstaltninger, kan man altid tage tilflugt i Herrens hellige navne ved at recitere Hare Krishna-mantraet. Srimad Bhagavatam forklarer, at selv om denne tidsalder, Kali Yuga, er fyldt med fejl, indeholder den én overlegen kvalitet: Herrens hellige navn kan overvinde det hele. Hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre, hvis man føler, man har begået en fejl, eller hvis man føler sig ufuldkommen i sin praksis, så syng Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare, så skal det hele nok gå. Ved at recitere de hellige navne bliver fejl korrigeret, ufuldkommenhed bliver til fuldkommenhed, al usikkerhed og frygt forsvinder, samt renhed genoprettes i sind og sjæl. Så tag ly i de hellige navne og, som Herren Krishna siger det, ”Frygt ikke.” (Bhagavad-gita 18.66)
Acamana er processen, hvor man nipper til vand for renselse. For at udføre acamana skal man bruge en lille kop eller et bæger med vand og en ske. Man kan enten købe et sæt i den nærmeste tempelbutik eller bruge noget lokalt tilgængeligt (som helst ikke er blevet brugt til andre formål). Rens begge hænder ved at stænke dem med vand. Hold derefter skeen i venstre hånd og hæld tre dråber vand i højre håndflade. Reciter så om kesavaya namah (”Jeg tilbyder mine respektfulde ærbødigheder til Kesava, Herren Krishna”) og nip til vandet. Hæld yderligere et par dråber i håndfladen og reciter om nara-yanaya namah (”Jeg tilbyder mine respektfulde ærbødigheder til Narayana, Herren Krishna”) og nip igen. Hæld endnu en gang et par dråber i håndfladen og reciter om madhavaya namah (”Jeg tilbyder mine respektfulde ærbødigheder til Madhava, Herren Krishna”) og nip.
Mens man ringer med en klokke i venstre hånd, kan man ofre røgelse til sin Deitet efterfulgt af en brændende ghee-lampe, en blomst og en vifte (camara). Brug acamana-koppen/bægeret og skeen til at stænke et par dråber vand på hver af de pågældende tilbedelsesgenstande, der skal ofres, hvorefter de ofres til Krishna. Ifølge Pancaratra-pradipa, ISKCON’s guide til Deitetstilbedelse, skal man ofre røgelse ved at svinge røgelsespinden i syv yndefulde cirkler i urets retning rundt om Herrens krop. Den flammende ghee-lampe ofres ved at lave fire cirkler om Herrens lotusfødder, to cirkler om Hans navle, tre cirkler om Hans ansigt og syv cirkler rundt om hele Hans krop. Blomsten (eller blomsterne) ofres på samme måde som røgelsen, og til sidst skal man vifte Herren gentagne gange med camara-viften som tegn på hengivenhed, kærlighed og respekt.
For at lave et ghee-lys skal man trille en vatkugle, trække en lille tot vat ud og sno denne sammen til en væge. Hele vatkuglen med vægen gennemvædes dernæst i ghee (klaret smør). Selv om det kan lyde simpelt at lave en ghee-væge, kræver det lidt øvelse at gøre det rigtigt. Hvis man bor tæt på et tempel, kan man spørge en erfaren hengiven om hjælp til at lære det.
Hvis man ønsker det, kan man også ofre vand fra en lille konkylie og derefter et stykke klæde. Dette kan gøres efter, man har ofret flammen, på samme måde, som man ofrer røgelse og blomster.
Vi kan ikke nærme os Herren direkte og tilbede Ham, medmindre vi er rene hengivne. Derfor laver vi arati på vegne af vores åndelige mester, som på sin side laver arati på vegne af sin åndelige mester og så fremdeles. Så før vi ofrer hver genstand til Deiteten, skal vi først vise den til et billede af Hans Guddommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada (eller allerførst til et billede af vores egen åndelige mester og dernæst til Srila Prabhupada), så til Prabhupadas åndelige mester, derefter til den næste åndelige mester osv. Herefter begynder man at ofre genstanden til Krishna. Når man har gjort det, ofres den til Srimati Radharani (hvis det er Radha-Krishna, man har Deiteter af), derefter til den næste i rangfølgen osv. Til slut kommer man tilbage og ofrer den til Srila Prabhupada og til sin åndelige mester. Som afslutning kan man vende sig mod de andre hengivne i lokalet og ofre den samlet til dem.
Mens man laver arati, kan andre familiemedlemmer og venner som deres ofring til Krishna synge, danse, klappe og spille på musikinstrumenter. Hvis man er alene, kan man vælge selv at synge eller afspille en båndet kirtana eller bhajana.
Som nævnt tidligere betragtes Krishna som ens gæst. Men faktisk er vi Hans gæster, og dette kan vi vise ved at etablere et alter i vores (Krishnas) hjem. Når vi rengør eller forbedrer en del af vores hjem, kan arbejdet dermed udføres som en del af vores tilbedelse af Krishna. Køkkenet, især når man tilbereder madofringer til sin Deitet, er en direkte forlængelse af alteret. Derfor bør man holde køkkenet så rent og ryddeligt som muligt.
Dette er den simple oversigt og fremgangsmåde. Hvis man ønsker at kende og lære flere detaljer, kan man rådføre sig med sine hengivne venner eller med forskellig tilgængelig litteratur som Pancaratra-pradipa.