BESØG HOS KSIRACORA GOPINATHA

BESØG HOS KSIRACORA GOPINATHA GOPINATHA, DER STJAL KHIR TIL SIN  HENGIVNE MADHAVENDRA PURI

Af Janardana Dasa

Jeg besøgte templet Ksiracora Gopinatha under min rejse til Indien i 2010. Sammen med hengivne fra Mayapur kørte vi i bus til forskellige hellige steder mellem Mayapur og Jagannatha Puri i Orissa. Ksiracora Gopinatha-templet var et af stoppestederne. Det er et lille, farvestrålende tempel, der ligger fredeligt og roligt og ikke er meget besøgt, når man sammenligner det med andre berømte templer i Indien. På vores syvdages bustur havde vi godt selskab i Narasimha Maharaja, der undervejs inspirerede os med nektariske historier fra de steder, vi kom til, herunder fortællingen om Gopinatha.

Ksiracora Gopinatha-templet ligger i staten Orissa lidt uden for byen Balasore, som man kommer til, når man kører ind i Orissa fra Bengalen med tog. Balasore var tidligere et vigtigt handelscenter for briterne på grund af beliggenheden tæt på den Bengalske Bugt på grænsen mellem disse for englænderne to vigtige stater.

Omkring otte kilometer fra Balasore inde i landet og 20 kilometer fra kysten ligger landsbyen Remuna, hvor Ksiracora Gopinatha-templet ligger. I Caitanya-caritamrita kan man læse denne fantastiske historie om Gopinatha i Remuna. Historien udspillede sig for knap 600 år siden, da Madhavendra Puri (ca. 1420-1490) rejste igennem denne region i Orissa. Madhavendra Puri er Sri Caitanya Mahaprabhus paramguru og en af de vigtigste acaryaer i Gaudiya-sampradayaen. I Madhavendra Puri spirede ren kærlighed til Krishna. I vores sampradaya var Madhavendra Puri den første, der manifesterede følelser af kærlighed til Krishna magen til gopierne i Vrindavana. Det er bemærkelsesværdigt, for Sri Caitanya Mahaprabhu ville senere manifestere den dybeste prema i Sine aktiviteter i Puri lig med Srimati Radharanis. Dette første frø spirede i Madhavendra Puri og voksede sig større i hans discipel Isvara Puri. I Sri Caitanya Mahaprabhu, som også var gartneren selv, blev det unge træ stammen til et enormt træ, hengivenhedens ønsketræ. Srila Madhavendra Puri er således roden til bhakti-træet.

Caitanya Mahaprabhu er Sri Krishna Selv og har selvsagt ikke brug for en åndelig mester. Men fordi Sri Caitanya Mahaprabhu er yuga-avatara, er Hans mission at vise alle i Kali Yugas tidsalder, hvordan man overgiver sig til Gud og praktiserer hengiven tjeneste. Derfor lod Han sig formelt initiere af Isvara Puri, Madhavendra Puris discipel.

Madhavendra Puri var ikke alene Isvara Puris åndelige mester, men også mange andres, heriblandt Advaita Acarya, Pundarika Vidyanidhi, Paramananda Puri, Ranga Puri, Brahmananda Puri, Brahmananda Bharati, Kesava Bharati, Krishnananda Puri, Ramacandra Puri, Nrsimha Tirtha, Sri Nityananda Prabhu, Raghupati Upadhyaya og Sukhananda Puri.

Madhavendra Puri selv var discipel af Laksmipati Tirtha, som tilhørte Udupis Krishna-matha. Under en af sine mange rejser tog Madhavendra Puri formelt initiering i Udupi i Sydindien i Brahma-Madhva-discipelrækken, der kommer ned fra Madhvacharya. Deraf navnet Brahma-Madhva og sidenhen med Mahaprabhus tilsynekomst Brahma-Madhva–Gaudiya-sampradayaen.

Da Madhavendra Puri på en af sine rejser besøgte Vraja og Vrindavana, gik han en dag ud til Govardhanabjerget for at vise sin respekt. Efter sin Govardhana-parikrama faldt Madhavendra Puri om af ekstase. Han vidste ikke, om det var nat eller dag.

Da Madhavendra Puri kom tilbage til ydre bevidsthed, tog han et bad i Govinda-kunda og satte sig derefter under et træ for at hvile. På dette magiske sted er der nu en lille bhajana-kutir mellem Govinda-kunda og Govardhana. Mens han sad under træet, kom en charmerende ung kohyrdedreng med en kop mælk og sagde: ”Drik venligst denne mælk, jeg har bragt. Vil du ikke også have noget at spise? Hvilken slags meditation gennemgår du?” Da Madhavendra Puri så den tiltrækkende dreng, blev han meget glad. Han stirrede på ham, da han hørte hans blide ord, og glemte sin sult og tørst. Madhavendra Puri spurgte: ”Hvem er du? Hvor bor du? Hvordan vidste du, at jeg fastede?” Drengen svarede: ”Baba, jeg er en kohyrdedreng, og jeg bor i denne landsby. I min landsby er der ingen, der sulter. Kvinderne, der kommer her for at hente vand, så dig og sagde, jeg skulle bringe dig noget mælk. Men jeg må tilbage nu for at malke køerne og kommer senere for at hente koppen.”

Madhavendra Puri var dybt forundret over drengen, og hvad han havde sagt. Da drengen aldrig vendte tilbage, lagde Madhavendra Puri sig til at sove. Men han kunne ikke lade være med at tænke på drengen, han havde set, og lå længe uden at kunne falde i søvn. Først ud på natten døsede han hen. I en drøm kom den selvsamme dreng og tog ham i hånden og førte ham til en busk i skoven. Drengen sagde: ”Jeg ligger under denne busk, og derfor lider Jeg under kulde, regn, blæst og brændende varme. Gå venligst til landsbyens beboere og bed dem om at konstruere et tempel på toppen af Govardhana, hvor Jeg kan tilbedes, så Jeg ikke behøver at ligge her længere. Bed dem vaske Min krop for støv med vand fra Govinda-kunda.

Længe har Jeg observeret din ekstatiske kærlighed til Mig og tænkt: ”Hvornår kommer Madhavendra Puri her for at tjene Mig?” Jeg er Govardhanabjergets Herre. Da muslimerne angreb, gemte præsten Mig i dette buskads, hvorefter han løb sin vej af frygt for aggressorene. Siden har Jeg opholdt mig her.” Efter at have sagt dette forsvandt drengen.

Madhavendra Puri vågnede og begyndte at tænke på sin drøm. Han beklagede sig: ”Åh nej! Det var selveste Herren Krishna, der tidligere kom med mælk til mig, men jeg kunne ikke genkende Ham!” Da dette gik op for Madhavendra Puri, faldt han om i ekstatisk kærlighed, rullede rundt på jorden og græd. Efter et stykke tid faldt han til ro og satte sig for at føre Gopalas ordre ud i livet.

Efter at have taget sit morgenbad gik Madhavendra Puri til landsbyen og samlede alle beboerne for at betro dem, hvad han havde oplevet i sin drøm. Han foldede hænderne og berettede hele historien for dem: ”For at finde Deiteten af Krishna må vi rydde en vej, da skoven er meget tæt. Vi vil ikke kunne komme derind uden brug af økser og spader.”

Derefter ledsagede de Madhavendra Puri med stor fornøjelse og fulgte hans anvisninger ved at rydde en sti ind i skoven. De fandt omsider Gopala og bragte Ham til toppen af Govardhana, hvor de begyndte at vaske Hans krop ren med vand fra Govinda-kunda. Selveste Sri Krishnas oldesøn Vajranabha havde begyndt tilbedelsen af denne Deitet for mere end 5.000 år siden, så Hans transcendentale form var tydeligt mærket af tidens tand. Denne form eller murti blev sidenhen bragt til Rajasthan, hvor Han tilbedes den dag i dag i Nathdwar.

Som Gopala ønskede det, blev et tempel bygget på toppen af Govardhanabjerget, og Gopala blev tilbedt i pomp og pragt. De lokale brijbasier bragte ris, grøntsager og mælkeprodukter, og nogle brahmanaer fik til opgave at tilbede Ham. Madhavendra Puri sørgede for, at alt blev udført korrekt.

Tilbedelsen fortsatte smukt på den måde i henved to år. Landsbyboerne medbragte bhoga, og brahmanaerne tilberedte den og sørgede for Gopala. Alt imens boede Madhavendra Puri ved foden af Govardhanabjerget ikke langt fra templet.

En dag havde Madhavendra Puri endnu en drøm. I denne drøm sagde Gopala: ”Jeg har det meget varmt her. Hent venligst noget sandeltræ og kamfer fra Jagannatha Puri og smør Mig ind i det for at afkøle mig. Ingen andre end dig kan gøre det. Tag af sted med det samme.”

Da Madhavendra Puri blev instrueret således, tøvede han ikke et øjeblik. Han blev overvældet af ekstase af kærlighed til Guddommen og begav sig øjeblikkeligt på vej. Hans færd bragte ham blandt andet østover gennem Bengalen. Her gjorde han holdt i Santipura i Advaita Acaryas hjem, hvor han opholdt sig i flere dage. Advaita Acarya var meget glad for at se det høje niveau af ekstatisk kærlighed manifestere sig i Madhavendra Puri. De diskuterede Krishna-katha, og Advaita Acarya bad om at blive indviet af Madhavendra Puri.

Senere i Navadvipa besøgte Madhavendra Puri Sri Jagannatha Misra og Saci Mata, Mahaprabhus kommende forældre. Derefter begav Madhavendra Puri sig ud på den sidste del af sin lange rejse til Orissa.

Efter nogle dage ankom han til Remuna, hvor Gopinathas tempel ligger. Da Madhavendra Puri så Gopinatha-Deitetens skønhed, blev han overvældet af ekstase, og i templets korridor begyndte han at synge og danse. Gopinatha var overdådigt dekoreret og meget smuk at betragte.

Madhavendra Puri spurgte den tilstedeværende brahmana, hvad Gopinatha blev ofret. Til det svarede brahmana-præsten, at Gopinatha blev ofret sødris (khir) om aftenen: ”Smagen er som nektar, og derfor kaldes den amrita-keli, der serveres i små lerkrukker.” Mens Madhavendra Puri talte med brahmana-præsten, blev lerkrukkerne med khir bragt på alteret. Da Madhavendra Puri så dem, tænkte han: ”Hvis jeg blot kunne smage denne khir, kunne jeg lave en lignende tilberedelse til min Herre Gopala.” Da Madhavendra Puri greb sig selv i at ønske at smage tilberedningen, før den var blevet ofret til Herren, forlod han straks templet. Han begav sig hen til en nærliggende markedsplads, hvor han satte sig ned og reciterede.

Om natten havde præsten i Gopinatha-templet en drøm, hvor Herren fortalte ham om en lerkrukke med khir, som Han i hemmelighed havde stjålet og holdt skjult bag et klæde. I drømmen instruerede Gopinatha præsten, at han skulle finde Madhavendra Puri for at give ham krukken. Præsten stod med det samme op, tog et bad og gik ind på alteret, hvor han rigtigt nok fandt lerkrukken med khir. Derefter gik han ud for at overdrage den til Madhavendra Puri. Han gik til markedspladsen, mens han råbte: ”Vil han, der hedder Madhavendra Puri, venligst komme og tage denne krukke med khir? Herren Gopinatha har stjålet denne khir, så du kan smage den. Du er den heldigste og mest velsignede sjæl i de tre verdener.” Efter nogen tid fandt han Madhavendra Puri, der tog imod krukken med khir og nød den med stor tilfredsstillelse. Da han havde spist indholdet, slog han lerkrukken i små stykker, som han gemte på sig. Derefter ville han dagligt tage et lille stykke af lerkrukken og spise det.

Madhavendra Puri drog videre til Jagannatha Puri for at indsamle sandaltræspasta og kamfer. Efter at hans opgave var løst, begyndte han sin lange rejse tilbage til Vrindavana. På vejen tilbage til Vrindavana kom han igennem Remuna, hvor han igen besøgte Gopinathas tempel. Præsten genkendte med det samme Madhavendra Puri og tilbød ham khir, som han på ekstatisk vis nød. Han blev tilbudt at blive for natten. Den nat havde Madhavendra Puri endnu engang en drøm, hvor Gopala kom til ham. Han instruerede ham i at smøre Gopinatha ind i sandeltræspastaen. Det ville tjene det samme formål, da der ingen forskel er mellem de to, Gopala og Gopinatha.

Madhavendra Puri var overordentlig glad for igen at modtage instruktionerne fra Gopala og sørgede for, at Gopinatha blev smurt ind i sandeltræspastaen. Alle Gopinathas tjenere var også overmåde glade. Madhavendra Puri forblev i Remuna, indtil al sandeltræspastaen var blevet brugt, hvorefter han drog mod Vrindavana.

Srila Madhavendra Puri var så stor en hengiven af Herren Krishna, at blot ved synet af en mørkeblå regnsky ville han falde om, da den ville minde ham om Sri Krishna. Når han hørte Krishnas navne, ville han falde om i ubehersket ekstase.

Når man besøger Ksiracora Gopinathas tempel, bliver man tilbudt khir i små lerkrukker akkurat, som Madhavendra Puri gjorde det. Det er god stil at slå den lille lerkrukke i små stykker og spise et af dem hver dag, ligesom Madhavendra Puri gjorde det.

Det er nemt at komme til templet med både tog og bus fra enten Calcutta eller Puri. Templet er åbent for vesterlændinge, der er iklædt vaisnava-klæder.