Af SB Kesava Swami
I flere af Bhagavad-gitas vers skitserer Krishna kvaliteterne hos yderst succesfulde spiritualister. Han nævner blandt andet tolerance, fred, medfølelse, frygtløshed og tilgivelse. Det kan være en kamp at udvise sådanne egenskaber i dagligdagen, når situationer nogle gange synes at kræve andre reaktioner. Skal den fredelige ikke til tider være lidenskabelig? Skal den tolerante ikke reagere kraftigt for at løse visse problemer? Bør vi ikke alle nogle gange være frygtsomme for at overleve? Det kan synes endimensionelt og prætentiøst blot at følge disse kvaliteter på et overfladisk niveau. Skal man følge disse karaktertræk på alle tidspunkter, alle steder og i alle situationer?
Sådanne spirituelle kvaliteter gives som en ramme til at lede vores beslutninger, reaktioner og færden i denne komplicerede verden. Når spiritualisten beslutter sig for en hvilken som helst handling, husker personen de kardinalprincipper, han lever efter. Man skal imidlertid besidde visdommen til intelligent og passende at kunne anvende sådanne principper i enhver given situation. Vi har måske et stereotypt billede af, hvordan ydmyge, tolerante og fredelige spiritualister opfører sig, men disse kvaliteter stikker meget dybere, end hvad der ses på overfladen. De umiddelbare handlinger, vi kan se med egne øjne, afslører måske ikke altid den sande natur af en persons karakter – vi er nødt til at forstå og værdsætte motivationen og bevidstheden bag disse handlinger.
Der er aldrig et tidspunkt, hvor spiritualister ikke er tolerante. Til tider kan de dog tale hårdt, udtrykke utilfredshed og handle meget beslutsomt for at skabe en forandring. På trods af dette føler de aldrig personlig utilfredshed eller ubehag, men handler blot til fordel og gavn for andre.
Der er aldrig et tidspunkt, hvor spiritualisten ikke er frygtløs. Til tider kan de dog instinktivt manifestere visse psykofysiske symptomer på nervøsitet, alarmering og frygt med henblik på overlevelse. På trods af dette bevarer de en følelse af ligevægt, fred og klarhed i alle situationer, ligesom det dybe hav, hvor bølgerne slår mod havoverfladen, men selve havet forbliver roligt under overfladen.
Der er aldrig et tidspunkt, hvor spiritualisten ikke er ydmyg. Til tider kan de dog handle dristigt og modigt og udstråle både selvtillid og selvsikkerhed. På trods af dette forbliver de rene i motivationen og opfører sig aldrig på sådanne måder med henblik på berømmelse eller prestige. Selvtilliden kommer fra troen på det guddommelige, og motivationen er tjeneste til andre.