Af SB Kesava Swami (Oversat af Jesper Frydenlund)

Stress synes at være tidens frygtede sygdom. Selv om vi flittigt forsøger at undgå den, bør vi tænke på, hvordan selv stress har sin nytte og funktion.

At leve livet på kanten er ikke altid dårligt. En passende mængde stress kan hjælpe os med at gro, presse os til at opnå fantastiske ting og tilføje et element af spænding og eventyr.

Moderne psykologer omtaler dette sunde fænomen som ”eustress”. Hvis livet blot er fredeligt, forudsigeligt, roligt og ordentligt, kan vi måske ikke maksimere det potentiale, vi besidder. Afmålte mængder stress pifter også livet op – for lad os se det i øjnene, for meget fred og ro kan også drive os til vanvid!

Så hvordan presser man sig selv uden at knække? Hvordan skubber man til sine egne grænser uden at falde ud over kanten? Hvordan stræber man efter succes, mens man samtidig bevarer både sin sunde fornuft og sin ro?

Skyskrabere er kendte for deres dybe fundament. Dybdeberegningen er primært baseret på tre ting:

  • Bygningens højde
  • Jordens blødhed
  • Intensiteten i vejrbegivenheder

Mens vi konstruerer vores livs bygning, er det vigtigt, at vi udgraver et passende åndeligt fundament for at balancere det hele.

Overvej først, hvor høj bygningen er. Jo mere ansvar man pådrager sig, jo flere udfordrende projekter, man omfavner, jo flere stressende situationer, man tackler, og jo mere succes, man møder, des dybere skal ens fundament være. For det andet skal man tage højde for den jord, man bygger på. Iboende svaghed i hjertet, flimrende beslutsomhed og et skrøbeligt sind er arketypiske karakteristika for nutidens håbefulde spiritualister. Ustabile som vi er, skal fundamentet kompensere for det. Til sidst skal man have det klima, man arbejder i, for øje. Vi lever i en verden, der fremmer et andet paradigme, en verden fuld af fristelser, adspredelser og et væld af muligheder for at flytte os væk fra den åndelige vej. Der kræves et dybt fundament for at forblive fast forankret og fokuseret.

Problemet er ikke, at vi stræber efter at gøre fantastiske ting, men snarere, at vi samtidig forsømmer at investere i kvalitetstid, hvor vi nærer os selv åndeligt. Når man er forankret i en dyb følelse af spiritualitet, øges ens evne til at skabe positive forandringer. Det er muligt at hæve sig højt op, påvirke verden og stadig forblive stærk, stabil og ydmyg.