Verdens største Bhagavad-gita
December er måneden for Gita-jayanti, dagen, hvor Bhagavad-gita blev talt, og som i år falder på den 22. december. Det markeres med ikke bare Bhagavad-gita, men verdens største Bhagavad-gita, på forsiden.
Billedet er taget fra BBT’s lager i Italien, hvor hengivne har produceret denne flere hundrede kilogram tunge Bhagavad-gita, der efter planen skal stå i et tempel på Kuruksetra, hvor Bhagavad-gita blev talt.
Vores forslag er, at vi alle læser Bhagavad-gita ekstra meget i denne måned. Og hvad med at bruge måneden til at give Bhagavad-gita i gave? Har I f.eks. børn eller børnebørn, vil det være oplagt at give dem Bhagavad-gita, som de måske vil gemme og huske hele livet, fordi de fik den som en gave fra deres bedsteforældre.
I den forbindelse kan vi via Nyt fra Hare Krishna give et tilbud, hvis I har lyst til at distribuere mange Bhagavad-gitaer. Kontakt os og få tilsendt ti eksemplarer af den danske eller engelske Bhagavad-gita til gaveuddeling her i december for 1.000 kr.
Husk forresten, at for mange af jer, der er abonnenter til det trykte blad, er det igen tid til at betale for næste års abonnement. Prisen er uforandret 500 kr. for et år i Danmark. Bemærk også, at det første nummer i 2024 sandsynligvis kommer en uge eller to forsinket ind i det nye år. Tak for i år. Hare Krishna. Ld.