VAISNAVA-ETIKETTE, 13

Af Bhakti Caru Swami (Oversat af Jesper Frydenlund)

I dette trettende afsnit om vaisnava-etikette diskuterer Bhakti Caru Swami etiketten i forbindelse med besøg på hellige steder.

”At tage på pilgrimsrejse betyder at tage hen, hvor sadhuerne opholder sig. Jeg er her, så hvorfor tager allesammen andre steder hen?”

”Du kan ikke se Vrindavana med visaya eller materiel mentalitet. Testen er, hvor meget du har fået bugt med at spise, sove og parre dig. Tro ikke, at du bare kan komme til Vrindavana og blive en goswami!” (Lilamrta V, s. 193)

  1. Vi kommer til et helligt sted for at blive renset og for at udvikle vores Krishnabevidsthed.
  2. Det er vigtigt ikke blot at opretholde en underdanig og ydmyg holdning over for andre ISKCON-hengivne, men over for alle indbyggere i dhamaen (vi bør især være opmærksomme på dette i ”hverdagsagtige” situationer, f.eks. når vi arrangerer transport, indkøb mm.).
  3. At være i den hellige dhama betyder faktisk at omgås med hengivne, at høre fra ældre vaisnavaer og at tjene dem. Vi kan ikke se et helligt sted med visaya (materiel mentalitet). Vi er afhængige af vaisnavaernes nåde.
  4. Vi skal værne om Srila Prabhupadas gode navn ved at være rene i alle vores foretagender (dette inkluderer alt fra at spise til at veksle penge).
  5. Vi skal være opmærksomme på, at Govardhanabjerget, Radha Kunda, Syama Kunda osv. er suverænt transcendentale personligheder. Hvis vi ønsker at tage deres darsana, må vi gøre det i den rette bevidsthed.
  6. Dyr er også beboere i dhamaen. Vi bør hverken blive venner med dem eller gøre dem til vores fjender. Det er bedst at indtage og opretholde en neutral position.
  7. Det er vigtigt at komme til dhamaen i en ånd af at gøre tjeneste snarere end at nyde. Så bliver vores besøg vellykket.

Citater fra Srila Prabhupada

”Dhama-overvejelser. Begyndere anbefales ikke at søge ensomhed. Omgang med hengivne er den eneste lindring for vores eksistens. New York er måske lidt mere travl end Boston, men så længe det er under vejledning af en erfaren hengiven, er sagerne i begge tilfælde i orden. Tendensen til ensomhed er en slags reaktion på vores tidligere materielle aktiviteter, men ensomhed er ikke særlig godt for en begynder … Det bedste er derfor ikke at søge ensomheden i begyndelsen, men at forblive midt blandt rene hengivne, så selv hvis maya angriber, vil selskabet beskytte os. Hvis du imidlertid altid har travlt med at prædike, er det rigtig godt. Men at forblive alene på et ensomt sted er ikke tilrådeligt for en ny mand.

Vrindavana er selvfølgelig meget imponerende for hengiven tjeneste, men her er det heller ikke tilrådeligt at forblive alene. Jeg forsøger at erhverve mig et godt sted i Vrindavana, og når stedet er der, vil jeg personligt være til stede med nogle hengivne og værdsætte atmosfæren i Vrindavana. Så længe vi er engagerede i hengiven tjeneste under ordentlig vejledning, er vi afgjort altid i en transcendental position, og denne transcendentale position er ubegrænset. Det er lige meget, om du er i Vrindavana eller i USA. Men selvfølgelig er Vrindavanas atmosfære meget dejlig. Men så længe vi ikke helt har givet slip på vores materielle tilknytning, bliver selv Vrindavana-livet ubehageligt. Ligesom i tilfældet med Kirtanananda, hvor det skete.
Vores fornuftige position er altid at være engageret i at tjene Krishna. Dét er en positiv holdning. (SP-brev til Yadunandana den 26. marts 1968)

Lær etiketterne

”I den hellige dhama vil alle bemærke det, hvis én af mine disciple drikker af en kande og forurener den kande. Bliv ikke kritiseret for denne urenlighed, for så bliver jeg kritiseret. Det er disciplenes pligt at følge disse etikette-henvisninger meget nøje.” [Dette refererer også til “Hvordan man tjener og ærer prasadam”](Lilamrta V, s. 17)

Alle dyr er dhama-beboere (hunde, svin, aber)

”Engang i Vrindavana forsøgte de hengivne at jage nogle herreløse hunde væk ved at kaste med sten og råbe ad dem, men Prabhupada stoppede dem. ”Lad dem være,” sagde han og begyndte at kaste prasadam fra sin tallerken hen til hundene.” (Lilamrta V, s. 25)

”Vær hverken abernes ven eller deres fjende. Hvis I bliver venner med dem, vil de ganske enkelt være generende. Hvis I bliver deres fjender, vil de blive meget hævngerrige. Bare indtag en neutral position.” (Lilamrta V, s. 42)

Vaisnava-adfærd er inspirerende for alle

”Ydmyghed bliver værdsat.” (SP-brev til Janardana den 21. januar 1968)

”Denne Krishnabevidsthedsbevægelse kulminerer i hengivnes ideelle karakter gennem musik, filosofi, åndelig kultur og personlig adfærd. Alle disse himmelske bidrag vil med sikkerhed kombineret medføre en stor forandring i vestlige menneskers liv.” (SP-brev til Sivananda den 14. september 1968)

”Du har ret. Vi skal alle udvikle ideelle karakterer, og så vil folk blive meget imponeret over en sådan renhed. En hengiven er fejlfri – han har ingen fejl.” (SP-brev til Batu Gopala den 1. februar 1975)

Men hvis vi på den anden side ikke følger:

Srila Prabhupada skrev i et brev til Madhavi Lata den 28. oktober 1968:

”Det er dejligt, at du udfører prædike-arbejde, men du bør vide, at en handling såsom at stjæle går imod Krishnabevidsthedens principper. Jeg ønsker altid, at mine elever skal have helt ideelle karakterer og ikke miskreditere vores samfund …

… Det er rigtig godt, at I har fået tilladelse til at synge og distribuere litteratur samt indsamle penge. Nu skal I koncentrere jer om at udvikle jeres åndelige kraft til at tiltrække faldne sjæle til Krishnabevidsthed. De daglige regulerende pligter skal udføres af alle meget nøje: recitér seksten runder på jeres bønnekæder og læs og diskuter vores litteratur. På denne måde vil alt forløbe fint. I skal lave sankirtana i gaderne og til forsamlinger og på denne måde vise, hvad denne Krishnabevidsthedsbevægelse er, og hvordan den er for alles evige velfærd og lykke. I skal gøre alle disse ting med stor entusiasme og være meget omhyggelige. Alle vores aktiviteter skal være åbne for alle, så ingen kan kritisere vores mission. Så alle forhold skal være i overensstemmelse med vaisnavisme og være op til standarden. Vi kan ikke misrepræsentere os selv med det formål at tage imod penge fra offentligheden, men når alt foregår på en direkte Krishnabevidst facon, vil Herren Krishna med glæde stille faciliteter til rådighed for at hjælpe os med at opretholde vores oprigtige tjeneste.” (SP-brev til Sridama den 8. juli 1970)