VAISNAVA-ETIKETTE, 11

Af Bhakti Caru Swami

I dette ellevte afsnit om vaisnava-etikette diskuterer Bhakti Caru Swami etiketten i forbindelse med servering og indtagelse af prasadam.

”Jeg er vældig glad for den idé – at vores sang af de hellige navne er medicinen, og vores prasadam er kosten, der helbreder den materielle sygdom.” (SP-brev til Dayananda den 17. oktober 1968)

Således æres prasadam

”Når en hengiven uddeler prasadam, dvs. rester af mad, der er ofret til Guddommens Højeste Personlighed, må vi for at bevare vores hengivne ånd acceptere denne prasadam som Herrens nåde, der bliver modtaget gennem de rene hengivne.” (Nectar of Instruction, tekst 4, forklaring)

  1. Husk, at Krishna-prasadam ikke er forskellig fra Krishna. Recitér bønnen sarira avidya-jal for at huske det.
  2. Benyt højre hånd til at spise og drikke.
  3. Meditér på, hvordan Krishna smagte på ofringen. Man kan også meditere på Krishnas barmhjertighed ved at tilvejebringe prasadam samt Sri Caitanya Mahaprabhu og Herren Krishnas lilaer med prasadam.
  4. Tal ikke, mens du ærer prasadam (ud over at forherlige Krishna og Hans prasadam).
  5. Kast ikke med prasadam. Rør aldrig prasadam med dine fødder.
  6. Vask hænder, fødder og mund før og efter spisning.
  7. Drik et glas vand en time, før du spiser. Drik ikke i en rum tid efter at have spist. Hvis du er nødt til at drikke, så drik noget varmt.
  8. Srila Prabhupada sagde: Fyld en fjerdedel af din mave med vand, halvdelen af din mave med mad og den sidste fjerdedel med luft. UNDGÅ AT OVERSPISE!

Således serveres prasadam

”Vi bør aldrig lade Krishnas prasadam gå til spilde. Det bedste er kun at lave den mængde mad, der kræves, og derefter give hver person, hvad han ønsker. Det er det vediske system. Folk sidder på rækker [på gulvet] med deres tallerkener, og tjenere passerer gennem rækkerne og placerer en meget lille portion af hver madvare på hver tallerken, medmindre der er indvendinger fra personen. I så fald serveres der ikke noget. Hvis nogen så vil have mere, passerer tjenerne fortsat gennem rækkerne og uddeler mere, hvis nogen anmoder om det. På denne måde går intet til spilde, og alle er tilfredse.” (SP-brev til Kirtiraja den 27. november 1971)

  1. Alle, der bliver serveret mad for, bør inviteres til at sidde på gulvet, og prasadam bør uddeles af kvalificerede hengivne.
  2. De, der serverer, bør være meget rene, fredfyldte og tilfredse. De kan om nødvendigt spise inden servering af prasadam. De bør forsøge ikke at tale, mens der serveres.
  3. Servér lige nøjagtig den rette mængde, så intet går til spilde.
  4. Ældre hengivne skal serveres først. Husholdere bør tjene gæsterne. Ældre mennesker og børn bør serveres først.
  5. Læg salt og citron på hver tallerken, inden dem, der skal serveres for, har indtaget deres plads.
  6. Servér altid vand først.
  7. Prasadam skal serveres i følgende rækkefølge:
    a) Først de bitre tilberedninger som sukta og bittermelon.
    b) Dernæst spinat og andre astringerende madvarer.
    c) Stegte retter og dhal.
    d) Forskellige krydrede grøntsager.
    e) Surt.
    f) Sødt.
    g) Ris og capatier er basisfødevarer og skal hele tiden være på tallerkenen.
  8. Gå rundt og servér ekstraportioner, indtil alle er tilfredse. Vær ikke nærig og hold ikke noget tilbage, fordi du vil have det senere. Prasadam er beregnet til at blive serveret.
  9. Rør ikke ved tallerkenerne med serveringsskeerne. Berøring med tallerkenerne forurener serveringsskeen. Skulle en serveringsske blive forurenet, skal den vaskes.
  10. Lad ikke dine fingre røre nogen af tilberedningerne, heller ikke vandet. Salt må aldrig serveres med hånden. Brug en ske.
  11. Rør aldrig prasadam med fødderne og træd heller ikke over den.
  12. Uddel prasadam fra serveringsspande eller -skåle.
  13. Slæb ikke serveringsspande langs gulvet og lav ikke klirrende eller andre larmende lyde med håndtag eller køkkenredskaber. Servér stille og roligt.
  14. Når alle er færdige med at ære prasadam, skal du straks rengøre stedet.

Citater fra Srila Prabhupada

Historien om Prabhupadas besøg sammen med nogle af hans disciple i Puri Maharajas asrama i Visakhapatnam beskrives i Prabhupada Lilamrta V, side 66-67:

”Prabhupadas Gudsbroder Ananda var ivrig efter at lave mad og servere for ikke blot Srila Prabhupada, men for alle hans disciple. Ananda var en ældre mand, men alligevel indtog han den position, at han altid tilbød ydmyg tjeneste. Selv om han talte meget lidt engelsk, kunne Prabhupadas disciple opfange Anandas og Srila Prabhupadas hengivenhed for hinanden. Anandas kommunikation med Srila Prabhupadas disciple kom især til udtryk gennem hans madlavning og servering af prasadam …

[Herefter gives en fantastisk beskrivelse af, hvordan Ananda ville tjene alle hengivne med prasadam:]

Hver morgen samledes alle på verandaen uden for Prabhupadas bolig. Mændene sad på den ene side og kvinderne på den anden. Ananda gik raskt ned ad midtergangen for at servere prasadam, mens Prabhupada sad for enden i en træstol og fingerede med sin japa-kæde, mens han observerede de hengivne indtage prasadam. Prabhupada havde givet penge til asramaen, og Ananda lavede regelmæssigt overdådige festmåltider – friturestegte kartofler fyldt med krydderier, ris, yoghurt, dhal, tre forskellige slags sabjier, pommes frites, chutney, malpura, rajkeli, sandesa, ksira – og alt var tilberedt til en nektarisk standard af fremragende kvalitet.

Prabhupada ville sidde for enden af de to rækker og opmuntre de hengivne til at spise mere prasadam: ”Giv ham mere!” Prabhupada ville rose Anandas madlavning og smile ved synet af hans disciples indtagelse af prasadam. De hengivne ville til sidst blive færdige efter at være blevet tilskyndet til at spise så meget, som de overhovedet kunne, og Srila Prabhupada ville højt fremsige prema-dhvani. Så råbte alle de hengivne ”Jaya!” tilbage!

Efter et sådant festmåltid kaldte Prabhupada de hengivne ind på sit værelse og påpegede: ”Se, hvordan han laver mad. Han laver det hele, han serverer det, og så spiser han ikke selv, før alle er fuldt ud tilfredse. Det er sådan, en vaisnava skal agere. Han er mere tilfreds med at tjene end med at hygge eller more sig.”