Som optakt til Govardhana-puja, der i år fejres søndag den 15. november, bringes anden del af et uddrag fra Srila Prabhupadas bog Krishna, Guddommens Højeste Personlighed.

Denne bog er ved at blive gjort til en genudgivelse på dansk som e-bog, og uddraget kommer fra det løbende arbejde med klargøring af bogen. Første del bragtes i sidste nummer.

Efter at have hørt Krishna tale således svarede Nanda Maharaja: ”Min kære dreng, siden Du beder derom, skal jeg sørge for en særskilt ofring til de lokale brahmanaer og Govardhana, men lad mig i første omgang afholde denne ofring, der er kendt som Indra-yajna.”

Men Krishna svarede: ”Min kære fader, vent ikke. Ofringen, du foreslår at afholde for Govardhana og de lokale brahmanaer, vil tage lang tid. Tag hellere det arrangement og tilbehør, som du allerede har gjort klar til Indra-yajnaet, og anvend det med det samme til at tilfredsstille Govardhana og de lokale brahmanaer.”

Omsider gav Maharaja Nanda efter. Kohyrderne spurgte derefter Krishna, hvordan Han ønskede, at yajnaet skulle udføres, og Krishna gav dem følgende anvisninger: ”Lav alle mulige slags god mad af kornet og smørolien, der er blevet samlet til yajnaet. Tilbered ris, dal, derefter halava, pakora, puri og alle mulige retter af mælk som sødris, rabri, søde kugler, sandesa, rasagulla og laddu og inviter de lærde brahmanaer, der kan synge de vediske hymner og ofre til ilden. Brahmanaerne bør gives alle mulige slags korn i velgørenhed. Udsmyk som det næste alle køerne og bespis dem godt. Giv derefter penge i velgørenhed til brahmanaerne. Hvad angår de laverestående dyr som hundene og de lavere klasser af mennesker som candalaerne eller den femte klasse af mennesker, der anses for at være urørlige, kan vi også give dem rigeligt med prasadam. Efter at køerne har fået frisk græs, kan ofringen, der er kendt som Govardhana-puja, begynde med det samme. Denne ofring vil tilfredsstille Mig meget.”

I denne udtalelse beskriver Herren Krishna praktisk taget hele vaisya-samfundets økonomi. I alle fællesskaber i menneskesamfundet og i dyreriget blandt køer, hunde, geder osv. har enhver sin bestemte plads. Alle skal arbejde sammen til hele samfundets bedste, hvor samfundet ikke kun består af levende væsener, men også af livløse genstande som bjerge og marker. Vaisya-fællesskabet har især ansvar for samfundets økono­miske fremskridt ved at dyrke korn, give køerne beskyttelse og transportere fødevarer, når det er nødvendigt, og gennem forretning og finansiering.

Af denne udtalelse lærer vi også, at selv om katte og hunde, der nu er blevet så vigtige, ikke bør overses, er køernes beskyttelse i virkeligheden vigtigere end at beskytte hunde og katte. En anden hentydning, vi får fra denne udtalelse, er, at candalaerne eller de kasteløse heller ikke må forsømmes af de højere klasser, men skal gives den nødvendige beskyttelse. Alle er vigtige, men nogle er direkte ansvarlige for menneskesamfundets fremskridt, og andre er kun indirekte ansvarlige. Når der imidlertid er Krishnabevidsthed, sørges der for alles bedste.

Ofringen, der er kendt som Govardhana-puja, afholdes i Krishnabevidstheds­bevægelsen. Herren Caitanya har anbefalet, at fordi Krishna er tilbedelsesværdig, er Hans land, Vrindavana og Govardhanabjerget, også tilbedel­sesværdige. For at bekræfte denne udtalelse nævnte Herren Krishna, at Govardhana-puja er lige så god som tilbedelse af Ham. Siden den dag har Govardhana-puja til stadighed fundet sted og er kendt som Annakuta. I alle templer i eller uden for Vrindavana bliver der under denne ceremoni tilberedt store mængder mad, der meget rundhåndet uddeles til den almindelige befolkning. Nogle gange bliver maden kastet ud til menneskemængden, og folk morer sig med at samle den op fra jorden. Deraf kan vi forstå, at prasadam, der er blevet ofret til Krishna, aldrig bliver forurenet eller besmittet, selv hvis den bliver kastet på jorden. Folk samler den derfor op og spiser den med stor tilfredshed.

Guddommens Højeste Personlighed, Krishna, rådede således kohyrderne til at standse Indra-yajnaet og påbegynde Govardhana-pujaen for at give Indra, der var meget opblæst over at være den højeste hersker over de himmelske planeter, en lærestreg. De ærlige og simple kohyrder under anførsel af Nanda Maharaja accepterede Krishnas forslag og gjorde i mindste detalje alt, som Han havde anbefalet. De afholdt Govardhana-tilbedelsen og gik rundt om bjerget (folk i Vrindavana følger stadig eksemplet fra den første Govardhana-puja og klæder sig fint på og samles nær Govardhanabjerget for at tilbede det og gå rundt om bjerget sammen med deres køer). I overensstemmelse med Herren Krishnas instruktion tilkaldte Nanda Maharaja og kohyrderne lærde brahmanaer og begyndte at tilbede Govardhana­ ved at synge vediske hymner og uddele prasadam. Vrindavanas indbyggere samledes, udsmykkede deres køer og gav dem græs. Med køerne foran sig begyndte de at gå rundt om Govardhana. Gopierne klædte sig også overdådigt og sad i oksetrukne kærrer, mens de sang om Herren Krishnas lege. Brahmanaerne mødte op som præster ved Govardhana-pujaen og gav deres velsignelser til kohyrderne og deres koner, gopierne.

Da alt var komplet, antog Krishna en mægtig transcendental form og erklærede over for Vrindavanas indbyggere, at Han Selv var Govardhana, for at overbevise de hengivne om, at Govardhana og Krishna Selv er identiske. Derefter begyndte Krishna at spise al den mad, der var blevet ofret der. At Krishna og Govardhana er identiske, respekteres stadig, og store hengivne tager sten fra Govardhana­ og tilbeder dem på samme måde, som de tilbeder Deiteten af Krishna i templerne. Hengivne samler derfor små klippestykker eller småsten fra Govardhana og tilbeder dem hjemme, for denne tilbedelse er lige så god som at tilbede Deiteten. Formen af Krishna, der begyndte at spise ofringerne, var en separat form, og Krishna Selv bøjede Sig sammen med de andre af Vrindavanas indbyggere ned for Deiteten såvel som for Govardhana. Krishna frembar hyldester til den mægtige form af Krishna Selv og Govardhana og erklærede: ”Se blot, hvordan Govardhana har antaget denne enorme form og begunstiger os ved at modtage alle ofringerne.” Krishna erklærede også ved denne sammenkomst: ”Den, der undlader at gøre Govardhana-puja, sådan som Jeg personligt udfører den, vil ikke blive lykkelig. Der er mange slanger på Govardhana, og personer, der forsømmer deres foreskrevne pligt til at udføre Govardhana-puja, vil blive bidt af disse slanger og dø. For at sikre køernes og deres egen medgang skal alle folk fra Vrindavana nær Govardhana tilbede bjerget, sådan som det foreskrives af Mig.”

Ved således at afholde ofringen Govardhana-puja fulgte alle Vrindavanas indbyggere instruktionerne fra Krishna, Vasudevas søn, og bagefter vendte de hjem.