KRISHNA-BEVIDST HJEMME HOS SIG SELV, 11

Af Lalitanatha Dasa

Dette afsnit om at leve Krishna-bevidst diskuterer vigtigheden af at ofre sin mad til Krishna.

Mange har den opfattelse af åndeligt liv, at når det kommer til spisning, handler det om at spise så lidt og så asketisk som muligt. Intet kan være mere forkert, når det kommer til et Krishnabevidst liv. Hengivne spiser både mere velsmagende og sundere mad end folk flest, for selv om de ikke laver god mad til sig selv, laver de god mad til Krishna. Efter at have ofret maden til Krishna for Krishnas tilfredsstillelses skyld spiser de den ofrede mad, der nu kaldes prasadam (’nåde’).

Krishna anbefaler i Bhagavad-gita, at for at gøre spisning til en åndelig handling bør man spise mad, der først er blevet givet til Ham i ofring. At love sig selv og Krishna, at man ikke vil spise noget, der ikke først er ofret til Krishna, er et stort skridt fremad i ens åndelige liv. Det er også en smart måde at beherske sine sanser på. Man vil opdage, at problemer med en ustyrlig tunge eller trøstespisning forsvinder, når man følger princippet om kun at spise mad, der er ofret til Krishna.

Hvad mere er, gør det madlavning og spisning til en spændende oplevelse. Alle ved, hvor meget mere spændende det er at lave mad til andre, og hvor kedeligt det kan være at lave mad til sig selv. Har man inviteret venner til middag, kan man bruge flere timer på at trylle lækkerier frem, imens når det kun er til én selv, er det mest noget, der skal overstås.

At ofre mad til Krishna er teknisk set måden at undgå karma – materielle reaktioner – på, når man laver mad. Vi får karma, når vi gør ting for vores egen skyld, men når vi gør dem for Krishnas skyld, er der ingen materielle reaktioner forbundet med dem. For hengivne, der gør en kunst ud af at lave den bedste mad til Krishna, betyder dette dog mindre. For dem er det mere en direkte måde at glæde Krishna på og lære, at Hans tilfredsstillelse går forud for ens egen.

Krishna spiser faktisk det, man ofrer til Ham, når det ofres med hengivenhed og kærlighed. Krishna er dog så almægtig, at Han ikke behøver at fortære maden for at spise den eller smage den. Blot ved at se på den kan Han smage den. Når man bagefter selv spiser prasadam, som Krishna først har smagt på, kan man smage forskellen. Udenforstående kan ikke forstå det eller tro det, men lad det komme an på en prøve og se, om det ikke er rigtigt.

Lad os se på nogle konkrete detaljer.

 

Tilberedning

Både under indkøb og tilberedning er det vigtigste hele tiden at tænke på at glæde Krishna. Hvad kan ofres til Krishna? Krishna siger i Bhagavad-gita (9.26), at Han tager imod ”et blad, en blomst, frugt eller vand, når det ofres med kærlighed og hengivenhed.” Den vigtigste ingrediens er således hengivenhed. Det næste punkt er, at Krishna accepterer vegetariske fødeemner inklusive mælkeprodukter.

Man kan ikke ofre kød, fisk eller æg. Visse vegetabilske ting kan heller ikke ofres. Disse omfatter hele løgfamilien (løg, hvidløg, porrer, purløg osv.), svampe og champignon og rusmidler inklusive kaffe og te.

Allerede færdiglavede ting kan generelt ikke ofres. Så vidt muligt anvender man råvarerne fra det uforarbejdede stadie. ’Så vidt muligt’ betyder, at visse ting, man ikke selv har mulighed for at fremstille, som sukker, mel og mælkeprodukter, kan ofres. Brød, der er bagt af ikke-hengivne, kan ikke ofres.

Det, der allerede er blevet ofret én gang, kan man ikke ofre igen. Man kan altså ikke blande det uofrede med noget allerede ofret og ofre det igen. Det er et vigtigt princip at holde de to ting adskilte.

Renlighed i køkkenet er vigtigt. Man bør have taget bad og have rent tøj på. Har man hår, skal det bindes på plads, f.eks. med et tørklæde, så der ikke falder hår ned i maden. Køkken og redskaber skal være skinnende rene. Er der ikke rent i køkkenet, bør man gøre rent, før man går i gang med selve madlavningen. Brug gryder og køkkenting, hvor der aldrig har været kød i.

Ét princip forbavser mange: Man må ikke smage på maden, når den tilberedes, ikke engang for at smage den til. Krishna og ingen anden er den første, der skal smage på den. Man må derfor igennem erfaring lære, hvor meget der skal i af de forskellige ingredienser og krydderier, ved at måle dem i hånden eller med en måleske. Det er ikke svært, når man først har lært det.

Med hensyn til opskrifter kan man stå i lære hos rutinerede hengivne kokke eller anskaffe sig nogle gode kogebøger. Mange Hare Krishna-hengivne har skrevet kogebøger. På dansk har vi Hellige Kalorier, en introduktion til det indiske vegetarkøkken. Bogen kan fås igennem Nyt fra Hare Krishna. Kan man læse engelsk eller andre sprog, er der mange andre muligheder.

 

Ofring

Når man er færdig, ofrer man maden til Krishna. Man anretter det, man har lavet, på en tallerken, der kun bruges til Krishna. En håndfuld af hver ret er en passende mængde. Mange bruger små skåle, en til hver ret. Stil også et frisk glas vand og læg en ske på tallerkenen. Om man vil, kan man pynte tallerkenen med et par blomster.

Stil Krishnas tallerken foran alteret eller et billede af Srila Prabhupada og Krishna. Hvis man er indviet, har man også et billede af sin åndelige mester. Husk, at vi ikke ofrer ting direkte til Krishna, men altid igennem den åndelige mester/Srila Prabhupada.

Herefter knæler man ned, og imens man ringer med en klokke i højre hånd, reciterer man de tre ofrings-mantraer (se Vaisnava Sange side 38). Kan man ikke disse mantraer, kan man også recitere Hare Krishna-mantraet tre gange. Samtidigt beder man i sindet Krishna om at være venlig at acceptere ofringen.

Lad ofringen stå foran Krishna i 10-15 minutter, så Han har god tid til at spise. Derefter tager man Krishnas tallerken ud i køkkenet, kommer den ofrede mad, der nu er prasadam, enten tilbage i gryderne og skålene til resten af retterne eller i en skål for sig til senere servering. Inviter familie og venner og smag alle sammen, hvordan Krishna har smagt på prasadamen.

 

Servering af prasadam

Lidt om servering af prasadam. Det vediske system er, at de, der spiser, ikke serverer maden til sig selv, og at de, der serverer, ikke spiser, imens de serverer. Dette gøres af flere grunde. Det er et renlighedsprincip ikke at røre ved det, der bliver serveret fra, når man har rørt ved munden. Det er også en form for venskabsudveksling imellem hengivne, når man får lov til at servere for hinanden på skift.

Normalt sidder man på gulvet i rækker over for hinanden med mellemrum imellem, hvor tjenerne kan gå frem og tilbage. Selv om det ikke er et absolut princip, er det det bedste, så det går vi ud fra i det følgende. Her er nogle retningslinier for servering:

  • Alle, der skal serveres, inviteres til at sidde.
  • De, der serverer, bør være rene, fredfyldte, glade og tilfredse. De kan evt. spise, før de serverer, hvis det er nødvendigt.
  • De ældste serveres først.
  • Server vand eller drikke først.
  • Fortsæt med at servere, til ingen vil have mere.
  • Rør ikke tallerknerne med serveringsskeen. Sker det, vaskes skeen af med det samme.
  • Rør aldrig prasadam med fødderne eller træd hen over prasadam, da det ikke er forskelligt fra Krishna.
  • Undgå at lave støj, f.eks. ved at serveringsskåle og skeer slår mod hinanden. Server så lydløst som muligt.
  • Rengør med det samme stedet, hvor der er blevet spist, når alle er færdige.