Af Lalitanatha Dasa
Dette afsnit om at leve Krishna-bevidst diskuterer en hengivens påklædning, og hvordan man påfører tilaka-mærker.
Selv om man kan være en vaisnava og tjene Krishna i enhver form for tøj, ville Srila Prabhupada gerne have, at hans tilhængere klædte sig på den traditionelle vaisnava-måde, når det var muligt. Hvis man klæder sig som en vaisnava, får det én til at føle sig som en vaisnava. Det er ligesom en politimand, der klæder sig i politiuniform. Han kan godt være politimand uden at have uniformen på, men uniformen får ham alligevel til at føle sig mere som en politibetjent.
For mænd betyder denne vaisnava-klædedragt dhoti og kurta, og kvinder bærer sarier. Hvordan man ifører sig dette tøj, kan læres fra andre hengivne. Når man først har lært at klæde sig rigtigt, er det en elegant og respektabel klædedragt, der minder både én selv og andre om Krishna. Det får desuden én til at huske på, at siden man repræsenterer Krishna, er man også nødt til at handle derefter.
Vores vestlige tøj påvirker også vores bevidsthed, men på en anden måde end vaisnava-tøj. Vestligt tøj er ofte formet til at fremhæve kroppens seksuelle sider og styrker derfor vores kropslige identifikation med alt, hvad det indebærer. Det er også en grund til, at hengivne foretrækker at klæde sig som traditionelle vaisnavaer.
Hvis det i nogle situationer ikke er praktisk eller muligt at have vaisnava-tøj på, eller man helst ikke vil ses offentligt på den måde, bør man klæde sig i pænt og rent tøj (som ”gentleman and ladies” ifølge Srila Prabhupada). Men er der noget i vejen for at klæde sig som hengivne, når man er alene hjemme foran sit alter eller besøger et tempel eller andre hengivne?
For mænds vedkommende klæder gifte mænd eller ugifte mænd, der ikke lever som brahmacarier eller sannyasier, sig som regel i hvidt. Brahmacarier eller sannyasier er i safranfarvet tøj. Håret er raget af eller meget kortklippet, og man er glatbarberet uden skæg, overskæg, bakkenbarter osv.
Kvinder klæder sig i sari uden løsthængende hår og gerne med hovedet dækket af sariens endestykke.
Både mænd og kvinder bærer en halskæde af tulasi-træ (kanti-mala) og påfører tilaka-mærker tretten steder på kroppen (se nedenunder).
Tilaka
Efter bad er det normalt for hengivne at komme tilaka på kroppen. Tilaka er vaisnavaernes tegn, som anbringes tretten steder på kroppen inklusive på panden/næseroden, hvor det er synligt for alle (se tegning). At komme tilaka på kroppen angiver, at kroppen er Krishnas tempel, hvilket minder os om vores virkelige identitet.
Man laver tilaka af en slags gult ler, gopi-candana, der kommer fra Ganges’ bred. Det kan købes i en tempelbutik. Kom nogle dråber vand i venstre håndflade og lav med et stykke gopi-candana i højre hånd en lind blanding, som man kan male på kroppen. Stil dig foran et spejl, så du kan se dit ansigt. Dyp højre ringfinger og træk fingeren fra næseroden op ad panden og lav to parallelle linier. Kom derefter gopi-candana fra næseroden og nedad på næsen, så tre fjerdedele af næsen er dækket. Ret tilaka-mærket til med højre lillefinger, så de to tynde parallelle linier er ens, og den nederste del på næsen har perfekt bladform.
Det er fint at have tilaka på hele tiden, men hvis det er til gene i forbindelse med arbejde, eller når man er sammen med andre, kan man nøjes med at lave en usynlig vand-tilaka, så man i det mindste har mindet sig selv om, at kroppen er Krishnas tempel.
Med hensyn til de mantraer, man siger, når man laver tilaka og anbringer tilaka-mærkerne på kroppen, se Vaisnava sange side 40.