af Bhakti Caru Swami
Dette er Bhakti Caru Swamis forord til bogen Srila Prabhupada: The Founder-Acarya of ISKCON, en officiel GBC-udgivelse fra 2014.
Imens bogen er skrevet Ravindra Svarupa Prabhu og alene af den grund fortjener at blive læst af ISKCON’s hengivne, udtrykker forordet Bhakti Caru Swamis ånd og absolutte hengivenhed til Srila Prabhupada, hvorfor vi fandt det passende at bringe det som en hyldest til Bhakti Caru Swami.
Srila Prabhupada var utvivlsomt den person, Sri Caitanya Mahaprabhu sendte for at opfylde Sin profeti: “Jeg har inkarneret for at indvarsle sankirtana-bevægelsen. Jeg vil udfri alle de faldne sjæle i denne verden … Min nama-sankirtana-bevægelse vil blive spredt til hver by og landsby.” (Caitanya Bhagavata, Antya 4.120 og 126).
For at forstå Srila Prabhupadas særlige rolle fra et Gaudiya-perspektiv må vi gå tilbage i tiden for at få en historisk forståelse af, hvordan Caitanya Mahaprabhus plan om at virkeliggøre Hans forudsigelse gradvist skulle udfoldes.
Ved Sin tilbagevenden fra Gaya begyndte Sri Caitanya Mahaprabhu Sin nama-sankirtana-mission, og ved udbredelsen af nama-prema “tog Han og Hans fæller ikke hensyn til, hvem der var en kvalificeret kandidat, og hvem der ikke var det, eller hvor en sådan udbredelse skulle eller ikke skulle finde sted. De stillede ingen betingelser. Hvor som helst de fik muligheden, uddelte medlemmerne af Panca-tattva kærlighed til Gud.” (Caitanya-caritamrita, Adi-lila 7.23).
Denne oversvømmelse af nama-prema væltede i alle retninger og fortsatte med at velsigne denne verden under beskyttelse af bemyndigede prædikanter som de Seks Gosvamier, Srinivasa Acarya, Narottama Dasa Thakura and Syamananda Prabhu.
Efter Sri Caitanya Mahaprabhu og disse Hans bemyndigede fællers bortgang faldt en meget mørk tid desværre over Gaudiya-vaisnavaernes verden. Ved Kalis indflydelse overskyggede mange apasampradayaer eller afvigende sekter fuldstændigt Caitanya Mahaprabhus rene præsentation af Krishna-bevidsthed med deres samvittighedsløse, materialistiske doktriner og kutymer. Og de gjorde det i Hans navn! Snart blev Hans lære identificeret med usædelighed og fanatiske, antisociale elementer. Som resultat udviklede Indiens kultiverede og uddannede mennesker en dyb modvilje mod Caitanya Mahaprabhu. Denne mørke tid varede i næsten 250 år.
For at genoplive Sin sankirtana-bevægelse og endnu engang oplyse Gaudiya-himlen sendte Sri Caitanya Mahaprabhu en af Sine nære fæller, Bhaktivinoda Thakura, til denne verden. Bhaktivinoda Thakura var i besiddelse af transcendental dygtighed og skrev utrætteligt for at nedkæmpe alle uautoriserede og afvigende filosofier, der gik imod Caitanya Mahaprabhus præsentation af Krishna-bevidsthed. Igennem sine utrættelige idealistiske skriverier afslørede han alle den tids adharmiske filosofier og åbenbarede endnu engang for verden Caitanya Mahaprabhus vej til det højeste gode og den største medfølelse: Hans nama-sankirtana-mission. Bhaktivinoda Thakuras bøger ville senere blive det filosofiske grundlag for Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras systematiske og institutionelt baserede plan om at få gang i opfyldelsen af Caitanya Mahaprabhus forudsigelse. Bhaktivinoda Thakuras genopdagelse af Caitanya Mahaprabhus fødested og hans detaljerede plan (i form af hans “namahatta”) om at virkeliggøre Caitanya Mahaprabhus ønske om, at nama-sankirtana skulle udbredes over hele verden, var tydelige og bemærkelsesværdige tegn på hans absolutte overbevisning om Sri Caitanya Mahaprabhus ord. Han vidste imidlertid, at denne enorme opgave med at sprede Krishna-bevidsthed over hele verden ville kræve den kollektive indsats fra tusinder af mennesker i mange generationer fremover. Det kunne og ville ikke være kun én mands værk. En transcendental institution var en absolut nødvendighed.
Hans inderlige bønner til Herren Jagannatha blev hørt, og Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura åbenbarede sig i denne verden som hans søn for at give praktisk form til hans plan i form af Gaudiya Mission. Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura spredte i løbet af femten korte år Caitanya Mahaprabhus sankirtana-bevægelse over hele Indien og tiltrak mange af den tids ledende skikkelser til at hjælpe ham i hans mission. 64 mathaer, der var viede til at sprede Caitanya Mahaprabhus lære, blev etableret i Indien på den tid.
Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakura anerkendte vigtigheden af hans institution til at fortsætte den energiske prædiken efter hans bortgang fra denne verden. Han gav på det kraftigste og helt åbent sine ledende disciple ordre til, at hans Gaudiya Mission skulle styres og vedligeholdes af et Styrende Råd [’Governing Body’]. Til alles overraskelse udpegede han ikke nogen som sin åndelige efterfølger. Han forlod denne verden den 1. januar 1937, og næsten med det samme opstod der uenighed og strid inden for Gaudiya Mission. Meget hurtigt blev institutionen, der altid havde været kendt for sin rene og dristige prædiken af Caitanya Mahaprabhus lære, berømt for sine rivaliserende grupper og retssager. To stridende partier kæmpede om positionen som acarya, og mange befarne disciple forlod institutionen med afsky. Gaudiya Missions forenede institution som et organ for hele Indien med mange centre, flere trykpresser og tusinder af hengivne, der samarbejdede under en samlet ledelse, ophørte med at eksistere. Illusioner om ejerskab og prestige fordunklede Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras ordre, og hans mission – at udvikle en verdensomspændende bevægelse til udbredelse af Caitanya Mahaprabhus lære – gik fuldstændigt i stå.
Vores Srila Prabhupada, Hans Guddommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami, var sønderknust over begivenhedernes tragiske vending, men det var alligevel tydeligt fra hans handlinger, at han til fulde forstod sin åndelige mesters hjerte og mission:
1. Så snart nogle få tilhængere i New York tog hans budskab til sig, stiftede han formelt sin institution. Han gav den navnet Det Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed og fastsatte også juridisk dens syv formål. Dette skete alt sammen så tidligt som 1966.
2. For at fortsætte Caitanya Mahaprabhus mission og sikre ISKCON’s transcendentale arv etablerede Srila Prabhupada systematisk The Governing Body Commission (GBC) og instruerede meget grundigt sine ældre tilhængere: ”Lad være med at lave den samme fejl, som mine Gudsbrødre begik efter min Guru Maharajas bortgang. Led samfundet kollektivt gennem GBC.”
3. For at sikre ISKCON som en transcendental mission med et stærkt filosofisk og kulturelt fundament oversatte og kommenterede han utrætteligt det vigtigste og mest ophøjede i Sri Caitanya Mahaprabhus lære i form af Bhagavad-gita, Srimad-Bhagavatam og Caitanya-caritamrta og instruerede hinsides enhver tvivl, at hans bøger er grundlaget for hans Krishnabevidstheds-bevægelse og institutionen ISKCON.
4. Ligesom sin Guru Maharaja udnævnte eller valgte han ikke nogen til at være hans efterfølger i hans ISKCON. Tværtimod ville han have sine disciple til kollektivt at lede institutionen gennem et Styrende Råd.
Da jeg var Srila Prabhupadas personlige tjener, lagde jeg mange gange mærke til, hvordan han insisterede på, at på alle tryksager skulle titlen Grundlægger-Acarya og hans fulde navn være trykt under samfundets navn, ISKCON. Jeg var meget umoden og uerfaren dengang og undrede mig ofte: ”Srila Prabhupada er sådan en ydmyg og ophøjet vaisnava. Hvorfor insisterer han så hårdnakket på dette?” Jeg udtrykte det aldrig åbent over for Srila Prabhupada, men det fortsatte med at forvirre mig. Men med tidens løb forstod jeg langsomt gennem hans guddommelige nåde hans hensigt. Udtrykket grundlægger-acarya er ikke bare en titel, men et transcendentalt system, der har til formål at beskytte, bevare og sikre en lang levetid for en institution, der er dedikeret til massebefrielsen af betingede sjæle over hele verden i denne Kalis mørke og rædselsfulde tidsalder.
Store vaisnava-supermænd som Sri Madhvacarya og Sri Ramanujacarya etablerede med held dette system. Det er indlysende, at en vellykket etablering af dette system i ISKCON er afgørende for den fuldstændige opfyldelse af Caitanya Mahaprabhus forudsigelse. Jeg delte denne erkendelse med flere af mine ældre Gudsbrødre og opdagede til min glæde, at Srila Prabhupada havde velsignet dem med den samme indsigt.
I 2006 dannede GBC-rådet forskellige komiteer til at planlægge og opnå forskellige strategiske mål. En sådan komite er Srila Prabhupada Position Committee (SPPC), hvis mission er at assistere eksisterende bestræbelser og udvikle nye initiativer til for evigt at etablere Srila Prabhupada som ISKCON’s grundlægger-acarya og som den allervigtigste siksa-guru for alle ISKCON-hengivne. Denne bog er et initiativ fra SPPC.
Hans Nåde Ravindra Svarupa Prabhu, der utvivlsomt er en af ISKCON’s mest begavede tænkere og forfattere, har skrevet bogen, og alle medlemmer af GBC og mange ældre hengivne har omhyggeligt og dygtigt gennemgået den.
Denne bog er videnskabeligt grundigt gennemforsket og baseret på sastra og historiske kendsgerninger. Den er akademisk af natur og giver et fundament, hvorpå vi kan bygge en holistisk uddannelseskultur for på en solid og meget praktisk måde at etablere Srila Prabhupadas position som ISKCON’s grundlægger-acarya. Ren Krishna-bevidsthed vedkender sig ingen teknik. Dens eneste fundament er ydmyghed og absolut overgivelse. Det er i den ånd, at vi fremlægger denne udgivelse som en ofring til Caitanya Mahaprabhu, Srila Prabhupada og alle hans hengivne.
Bemærk, at denne bog er ikke beregnet til henkastet læsning, men til at blive givet praktisk form. Hvis vi gør det, vil vores personlige og kollektive forhold til Srila Prabhupada florere mere og mere, og vi vil komme til at forstå i praksis, at vores elskede grundlægger-acarya ikke er fastfrosset i tid. Han er en evig assistent i Caitanya Mahaprabhus guddommelige oversvømmelse af medfølelse og Krishna-prema. Hans hjerte smelter og flyder uden forbehold og hindring mod alle og enhver, der viser den mindste interesse i hans lære og nama-sankirtana-missionen.
Vi beder ydmygt om jeres venlige og aktive støtte til at gennemføre det næste vigtige skridt i Sri Caitanya Mahaprabhus plan om at oversvømme hele verden med Krishna-prema, nemlig solidt og meget praktisk at etablere Srila Prabhupada som ISKCON’s grundlægger-acarya for al tid fremover.
Mange tak.
Jeres i Srila Prabhupadas tjeneste,
Bhakti Caru Swami, Vrindavana, Indien, november 2013
Bogen kan læses eller hentes ned fra Internettet her: https://www.founderacharya.com/wp-content/uploads/2013/12/FounderAcharya.pdf. Den kan også fås i en kindlekopi via Amazon: https://www.amazon.com/Srila-Prabhupada-Founder-Acarya-Revival-Movement-ebook/dp/B014I7M30A.