Et Youtube-interview fortæller, hvordan den tyske videnskabsmand Günther Bechly fra at kæmpe for Darwin blev tilhænger af og fortaler for intelligent design. Her følger en transkribering af videoen.
2009 markerede 200-året for Darwins fødsel og 150-året for hans skelsættende bog The Origin of Species. Over hele verden planlagde Darwins tilhængere et helt års festligheder. I Tyskland fandt en af de største jubilæumsbegivenheder for Darwin sted i Stuttgart på Statens Museum for Naturhistorie. Udstillingens leder var den tyske palæontolog Günther Bechly, en af museets kuratorer.
Bechly: ”Vi havde omkring 100.000 besøgende til den samlede udstilling sammen med det ledsagende program. Denne udstilling var en af de største, om ikke den største, af Darwin-fejringerne i Tyskland.”
Bechly besluttede at bruge udstillingen til ikke blot at fejre Darwins teori, men også gøre det klart over for offentligheden, at der ingen debat var om Darwins ideer blandt videnskabsmænd. For at tilbagevise den voksende ide om intelligent design besluttede Bechly at inkludere en udstilling om bakterieflagellen.
Bechly: ”Motivet til, at vi valgte bakterieflagellen som udstillingsobjekt, var i bund og grund at afsløre intelligent design, hvor bakterieflagellen har en slags ikonisk status. Vi byggede en bevægelig model af bakterieflagellen, så denne animation kunne vise, hvordan den kunne opstå belt naturligt. Udstillingen fremhævede Type 3 sekretionsystemet som forklaring på, hvordan flagellen kunne have udviklet sig.”
I tilgift til en udstilling om flagellen fandt Bechly på en anden demonstration for at tydeliggøre over for publikum, hvor overvældende de videnskabelige beviser var for Darwins teori: to vægtskåle med bøger.
Bechly: ”Ideen var, at på den ene vægtskål ville vi have alle bøger imod evolution, bøger af fortalere for kreationisme og intelligent design, og på den anden vægtskål ville vi have én bog: den originale Origin of Species. Vægten skulle gå ned på siden med den ene bog, for det er det virkelig tunge bevis.”
Udstillingen fik imidlertid ikke helt det udfald, som Bechly havde tænkt sig.
Bechly: ”Jeg begik en stor fejltagelse. Jeg gik i gang med at læse bøgerne på den lette side. Til min overraskelse opdagede jeg, at argumenterne, jeg stødte på i disse bøger, var helt anderledes, end hvad jeg havde hørt fra mine kolleger, eller når man ser Youtube-videoer, hvor diskussionen handler om intelligent design versus naturlig evolution. Jeg kunne på den ene side se, at disse folk ikke bliver ordentligt behandlet. Deres position fejlrepræsenteres. På den anden side kunne jeg forstå, at disse argumenter virkelig ikke får en passende respons, og at de er rigtige.”
En af bøgerne, Bechly læste, var Darwin’s Black Box. Darwin’s Black Box introducerer i bund og grund begrebet ’irreducibel kompleksitet’. Det gik hurtigt op for Bechly, at de foreslåede darwinistiske forklaringer for oprindelsen til flagellen ikke virkede.
Bechly: ”Type 3 sekretionens nålekompleks var til ingen hjælp, for det udviklede sig sandsynligvis efter flagellen. Det er en reduceret flagelmotor og ikke en forløber til en flagel. Oven i det gav forslaget om, at naturlig selektion gradvist kunne have bygget en flagel ved at optage dele fra andre systemer, ingen mening. Det er måske overbevisende på papiret, men hvis man forstår, hvordan flagelmotoren samler sig selv, er det fuldstændigt latterligt. Det holder slet ikke. Man kan ikke bygge flagellen blot ved at tilføje nogle proteinelementer uden for cellevæggen og gøre flagellen længere og længere. Et sådant scenarie giver ingen mening i lyset af, hvordan en sådan struktur samler sig selv.”
Ligesom Behe et par årtier før begyndte Bechly at grave dybere.
Bechly: ”Da jeg læste disse bøger om intelligent design, i særdeleshed bøger af Michael Behe og Bill Dembski – Stephen Meyer var ikke kommet på banen endnu – tænkte jeg, at de har fat i noget, og jeg kontaktede nogle af repræsentanterne for intelligent design. Den næste ting, jeg fandt ud af, var, at de er helt anderledes end det, jeg havde ventet. De er meget åbne, og de er ikke religiøse fanatikere, der forsøger at trække et teokratisk system ned over samfundet under navn af intelligent design. De er virkelig interesserede i at vide, om denne neodarwinistiske historie er sand, eller om der er videnskabelige grunde til at betvivle den.”
Bechly passer ikke ind i den almindelige stereotypiske ide om en Darwin-skeptiker. Mange vil tro om en, der kommer til at betvivle den neodarwinistiske proces og tilslutter sig intelligent design, at han sandsynligvis var religiøs fra begyndelsen og sikkert en missionerende kristen, der forsøger at mele sin egen religiøse kage.
Bechly: ”Jeg kom ad en helt anden vej til disse opfattelser. Jeg kommer fra en familiebaggrund, der er helt sekulær og agnostisk. Jeg blev ikke døbt og havde ikke nogen form for religiøs uddannelse og gik aldrig i kirke. Jeg var fuldstændig irreligiøs. Det meste af mit liv var jeg ikke engang interesseret i filosofiske eller metafysiske spørgsmål. Jeg interesserede mig for naturen, for dyr og for naturvidenskab.”
I 2015 gik Bechly for første gang offentlig med sin støtte for intelligent design.
Www.intelligentdesign.dk igen aktiv
Af Lalitanatha Dasa
Jeg har i mange år ejet Internetdomænet www.intelligentdesign.dk. I 00’erne var hjemmesiden meget aktiv. Jeg skrev på den næsten dagligt, andre bidrog også med indlæg, og som resultat havde den på sit højeste 500 læsere om dagen plus nogle gange over et par tusinde. Mange havde glæde af den og indså, at den moderne videnskabs ateistiske teorier om livets tilblivelse og historie ikke er så videnskabeligt solide endda, og at mange videnskabsmænd argumenterer overbevisende imod disse teorier. Siden nåede faktisk så langt ud, at den også fik mange modstandere, der var voldsomt irriterede over, at en anti-darwinistisk hjemmeside kunne være så populær.
Desværre var vi i længden ikke i stand til at holde den kørende. For at fastholde en læserskare skal man nærmest skrive noget dagligt. Hvis folk kommer til en hjemmeside igen og igen, og der ikke er noget nyt at komme efter, holder de op med at besøge den. Det er, hvad der skete med www.intelligentdesign.dk, da jeg og andre ikke længere kunne skrive så hyppigt. Derfor holdt vi helt op med at skrive til den i 2012.
Den gode nyhed er, at nu bliver den genoplivet. Karsten Pultz, en af de mest aktive i det danske ID-miljø, har lovet at skrive til den et par gange om ugen, andre vil også bidrage, og min egen situation er sådan, at jeg ser det muligt igen at fylde hullerne ud, hvor andre ikke skriver. Www.intelligentdesign.dk skulle atter blive et meget aktivt og spændende sted at besøge.
Prøv derfor at gå ind på www.intelligentdesign.dk hver dag og følg med. Vi er overbeviste om, at man vil finde det spændende og lærerigt (som en allerede kommenterede det: ”Det er altså vigtig læsning, venner!”). Ikke nok med det. Del den også dagligt på de sociale medier såsom Facebook og Instagram. På Facebook har www.intelligentdesign.dk allerede sin egen side (søg Intelligent Design DK), hvorfra det er nemt dele den med sin egen personlige side og de grupper og sider, som man er medlem af. Sammen kan vi forhåbentligt igen nå ud til rigtig mange med det centrale videnskabelige budskab om, at livet ikke kan være et resultat af tilfældighed.