Opførelsen af det store tempel i Sridhama Mayapur – Temple of Vedic Planetarium – fortsætter med uindskrænket fart. Billederne foroven er fra sidst i 2018 og viser, hvordan templets ydre dekorationer begynder at tage form. Således er arbejdet på de tre kupler nu langt fremme og forventes at blive færdiggjort i 2019. Hvordan arbejdet skrider frem, kan man følge på tovp.org.
Hele templet er planlagt at skulle stå klart i 2022. I forbindelse med Mayapur-templet kan Danmark forvente at få besøg i 2019 af nogle af projektets ledere såsom Ambarisa Prabhu og Jananivasa Prabhu, der rejser rundt og fortæller om templet og rejser midler over hele verden til det, der med rette kan betegnes som ISKCON’s flagskibsprojekt. Deres besøg i Danmark forventes at falde i maj måned.