KAN KVINDER KALDES ‘PRABHU’?

Af Sivarama Swami

En hengiven har spurgt mig, hvorfor kvinder nogle steder i ISKCON bliver tiltalt som ’Prabhu’. Jeg svarede, at jeg ikke rigtig vidste, hvorfor denne skik er blevet indført i ISKCON, for det er en ny introduktion. Det foregik ikke på Prabhupadas tid og heller ikke i tiden efter Prabhupada. Så vidt jeg ved, er det kommet inden for de senere år, og jeg mener ikke, det er den rigtige ting. Det har ikke nogen anden reference, end at Srila Prabhupada ved lejlighed skulle have kaldt nogle af sine kvindelige disciple ’Prabhu’.

Det kan han have gjort, men det var ikke, hvad jeg oplevede, da jeg begyndte at komme hos de hengivne i 1970. Jeg fik at vide, at alle kvinder skulle anses for at være ens mødre. Da jeg så begyndte at kalde min egen kone for ’moder’, blev jeg irettesat: ”Nej, nej, ikke din egen kone, men alle andre kvinder.” Siden da har jeg læst overalt i Srila Prabhupadas bøger, samtaler og klasser, at Srila Prabhupada hele tiden refererer til dette ideal med at tiltale kvinder som ’Mødre’. Det er, hvad der er foregået i ISKCON siden da.

For mig er det ligesom at hive en kanin op af en hat. Pludselig skal vi vise respekt for kvinder ved at kalde dem ’Prabhu’. Jeg kan ikke få øje på, at det er, hvad Srila Prabhupada vil have os til. Han vil have os til at praktisere og følge vaisnava-traditionen, hvilket betyder, at tiltalen følger en persons køn. Man kalder en mand for ”Hr. Smith”, og hustruen kalder man ”Fru Smith”. Man kalder ikke mandens hustru for ”Hr. Smith” blot for at vise respekt. Respekten er der og er iboende i titlen, der bliver brugt. ’Moder’ er ikke en mindre titel end ’Prabhhu’, men den er kønsligt korrekt.

Prabhupada refererer hele tiden til Canakya Panditas matrivat paradaresu [”at se andres hustruer som mødre”] som sastra. Alle andre – paradaresu – undtagen ens hustru skal kaldes Moder – matrivat. Det er meningen, at dette skal være vores sociale omgang. Nogle vil indvende, at i ren vaisnavisme og transcendental Krishna-bevidsthed betyder kroppens betegnelser intet. Det tror jeg ikke er rigtigt. For det første er det ikke meningen, at vi skal handle, som om vi er på det transcendentale niveau, selv om vi eventuelt skulle være det. Vi skal handle som betingede sjæle inden for en varnasrama samfundsramme og tage dennes betegnelser og benævnelser til os. Jeg mener ikke, at transcendentalisterne opfører sig sådan. Vores tradition omtaler for eksempel Jahnava Devi. Vi kan læse en masse om hende i Bhakti-ratnakar og andre vaisnava-bøger. Hun kaldes altid Jahnava Ma såvel som Sri Isvari og Acarya Rani. Disse benævnelser er kønsbestemte og overskrider ikke de kulturelle normer. Fra hvad vi læser om hende, kan vi se, at hun ikke blandede sig med mænd, selv om hun var acarya og uden tvivl en perfekt transcendentalist. Hun spiste ikke sammen med mændene, men adskilt fra dem. Hun lavede mad til dem og serverede for dem, men hun spiste ikke med dem.

Vi siger også Srimati Radharani og ikke Sriman Radharani eller Srimat Radharani, ligesom vi siger Radharani og ikke Radharana eller Radharaj. Når Srila Prabhupada initierede kvinder, gav han dem kvindenavne og kaldte dem Devi Dasi. Jeg er ikke bekendt med, at Prabhupada i nogen initieringsklasse kaldte nogen kvinde for ’Prabhu’. Derfor giver det for mig ingen mening, at man vil introducere en ny skik efter så lang tid, og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor nogle overhovedet køber dette.

Så hvorfor tiltalte Srila Prabhupada ved lejlighed nogle kvinder sådan. Jeg ved det ikke. Hvorfor kaldte han engang en fem år gammel gurukula-dreng for ‘Hr. Dwarakadesa’? Antydede han, at vi skal kalde alle gurukula-børn for ’Hr.’? Selvfølgelig ikke. Det ville ikke være godt for dem, og ISKCON ville blive til grin. Det gør man bare ikke. Man kalder ikke børn for ’Hr.’. Sådan tiltaler man ældre og modne personer. Srila Prabhupada gjorde det måske engang, men det er ikke den generelle skik og ikke, hvad der står i skrifterne. Det er, hvad samfundet gjorde på Prabhupadas tid og efter Prabhupadas tid. Hvorfor skulle vi indføre noget, som intet andet vaisnava-samfund gør eller noget andet samfund for den sags skyld og isolere ISKCON og få os til at se særdeles tåbelige ud.

Vi har ingen forelæsning, ingen kommentarer i bøgerne og ingen direkte instruktion fra Srila Prabhupada, hvor han siger, at kvinder skal tiltales som ’Prabhu’. Vi har instruktioner om, hvordan hengivne skal tiltales som ’Prabhu’, og det refererer generelt altid til mænd. Vi ved, at Srila Prabhupada fortalte os, at sannyasier skal kaldes ‘Maharaja’ og den åndelige mester ”Hans Guddommelige Nåde”. Det siges, at Prabhupada gjorde det engang, men Prabhupada gav aldrig nogen udtrykkelig instruktion om at kalde kvinder ’Prabhu’.

Derfor vil jeg i det mindste i mit område ikke tillade hengivne at introducere denne skik. Jeg vil fortsætte med at respektere og tilbede alle kvinder, som jeg gør det med min moder, som jeg mener er den bedste titel, man kan tiltale en kvinde, en åndelig personlighed, en vaisnavi, en ældre sadhavika eller selv en fuldkommen personlighed med. Srila Prabhupada refererer i sin tale om Hare Krishna-mantraet til Moder Hara, Moder Radha, Moder Durga og Moder Jahnava. Hvis disse personer blev ringeagtet ved at blive kaldt ”Moder”, er jeg sikker på, at Srila Prabhupada udtrykkeligt ville have sagt, at dette er ikke respektfuldt nok, og at de skulle kaldes ’Prabhu’. Derfor er jeg helt overbevist om, at ”Moder” er den rigtige titel, og jeg ønsker virkelig ikke at sætte de hengivne i en pinlig situation i offentlighedens øjne og hos vaisnavaer og dem, der forstår sanskrit og ved, hvad ’Prabhu’ betyder. Man tiltaler ikke kvinder med mænds navne eller kalder dem ’Hr.’ osv. Den overbevisning ændrer jeg ikke, indtil jeg ser en direkte instruktion fra Srila Prabhupada om det modsatte.

Se eventuelt: http://akincana.net/2013/02/19/calling-women-prabhu/