Af Lalitanatha Dasa
Danmarks grundlov giver den evangelisk-lutherske folkekirke en særstatus som statskirke og indeholder samtidig en paragraf om ”de fra Folkekirken afvigende trossamfund”, hvis ”forhold ordnes nærmere ved lov”. Grundloven blev vedtaget i 1849, altså for 168 år siden. Ikke desto mindre er sådan en lov om de ”afvigende trossamfund” aldrig blevet lavet. Men det rådes der måske omsider bod på fra næste år, hvis forslaget til en ny religionslov bliver vedtaget inden for de næste måneder.
Forslaget til en ny religionslov har været på tegnebordet i flere år med inddragelse af politikere, jurister, teologer og religionsforskere såvel som repræsentanter for alle anerkendte og godkendte religionssamfund i Danmark. Yadunandana Dasa og jeg selv har sammen med repræsentanter for mindst et halvt hundrede andre trossamfund ved flere lejligheder deltaget i konferencer og møder med Trossamfundsudvalget, der blev nedsat af Folketinget for at udarbejde en ny religionslov. Udvalget har sammen med Kirkeministeriet også løbende tilsendt os forskellige betænkninger og lovforslag, der løbende er blevet udarbejdet under forløbet. Den 9. august fik vi tilsendt det, der er regeringens foreløbige lovforslag, som der ser ud til at være store chancer for også bliver endeligt vedtaget og træder i kraft fra den 1. januar 2018.
Lovforslaget lægger ikke op til en ligestilling af alle religionssamfund ved at ændre på Folkekirkens særstatus og give alle religionssamfund de samme rettigheder. Det er ærgerligt, men det er der ingen politisk vilje til i Danmark, selv om det er sket i andre lande som f.eks. Norge og Sverige. Når det er sagt, finder jeg, at lovforslaget i det store hele er godt, gennemarbejdet og uproblematisk. Mange uklarheder i forhold til den hidtidige lovgivning bliver afklaret, og der ændres ikke ved de rettigheder, som de godkendte og anerkendte religionssamfund hidtil har haft.
Titlen på lovforslaget er ”Forslag til Lov om trossamfund uden for folkekirken”. Paragraf 1 definerer, hvad der menes med et trossamfund:
”Ved trossamfund forstås i denne lov et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.”
Her finder jeg det godt, at definitionen forhindrer, at andre end religiøse samfund falder ind under loven. Den norske lov giver f.eks. ateistiske selskaber samme rettigheder inklusive statsstøtte som religionssamfund. Det er glædeligt, at det ikke er muligt under det danske lovforslag.
Paragraf 2 lyder: ”Trossamfund kan frit dannes med ethvert lovligt formål.”
Paragraf 3: ”Et trossamfund har ret til at udøve sin religion, herunder ved overholdelse af religiøse ritualer og skikke samt religiøs undervisning, såfremt der ikke herved opfordres til eller foretages noget, der strider mod bestemmelser fastsat ved lov eller i medfør af lov.”
Det er alt sammen meget godt. Herefter gives der regler for, hvad der skal opfyldes for, at et trossamfund kan blive anerkendt. Bl.a. skal det have mindst 50 myndige medlemmer.
Lovforslaget går videre i detaljer med at give trossamfund ret til at opføre religiøse bygninger og have deres egne begravelsespladser. Der bliver også givet ret til at foretage vielser såvel som mulighed for skattefradrag for gaver til anerkendte trossamfund og andre tekniske detaljer, som det ikke er nødvendigt at komme ind på her.
Hvad betyder loven for os?
Et spørgsmål er, hvad loven kommer til at betyde for os i Hare Krishna. Svaret er, at det nok ikke kommer til at ændre ret meget. Hare Krishna blev anerkendt som trossamfund i 1994 og har siden dengang haft de rettigheder, som lovforslaget tildeler anerkendte trossamfund.
En lille ændring vil der ske i forhold til medlemsregistrering. Hidtil har det ikke været noget krav. Hvert år, når vi har skullet indberette, hvor mange medlemmer vi har, har vi indsendt et skønsmæssigt tal, hvilket altid er blevet accepteret. Det kommer vi til at ændre, hvis lovforslaget bliver vedtaget, da det indeholder følgende formulering (§7, stk. 3):
”Kirkeministeriet kan ved besøg hos trossamfundet anmode om at få forelagt en fortegnelse over samfundets myndige medlemmer, såfremt der skønnes at være behov herfor.”
Det betyder således, at hvis forslaget bliver vedtaget, kommer vi til at anmode jer alle om at udfylde en medlemsblanket, så vi kan fremvise en medlemfortegnelse for Hare Krishna.
En anden ændring er et krav om årlig indsendelse af et revideret årsregnskab. Hidtil har det ikke været noget krav, at årsregnskabet skal være revideret, men det bliver det fremover. Det kommer ikke til at ændre noget på vores regnskabsføring som så, men vil dog medføre en ekstra udgift til en statsautoriseret revisor.
Vi venter på, hvad der sker med lovforslaget inden for de næste måneder. Hvis det bliver vedtaget, vil vi som det første bede jer alle om at registrere jer som medlemmer af Hare Krishna, sådan som lovforslaget lægger op til.