Her i februar 2017 bragte verdens medier en nyhed om astronomernes opdagelse af syv ”jordlignende” planeter, der kredser omkring en dværgstjerne blot 39 lysår fra Jorden. Ifølge TV2 ”ligger tre af planeterne i den beboelige zone – også kaldet guldlokzonen, og her kan der være have med vand, og dermed også sandsynlighed for liv.”1

Det er ikke første gang, vi hører den slags nyheder, og nok heller ikke sidste. Et par ting kan siges om dem. Den første er, at bag de opstemte og begejstrede videnskabelige omtaler er der nogle faktiske kendsgerninger, der altid får nyhederne ned på jorden igen. En forsker inden for astronomiske kredse, som jeg er i kontakt med, kommenterede denne sidste opdagelse i en privat email:

”Den sol, de kredser omkring, er en brun dværg. Den udsender 0,04% af den varme, som vores sol udsender. For at være i den ”beboelige zone”, hvor vand er flydende, kredser disse planeter 0,01 AE (’astronomisk enhed’) fra deres sol, hvor Jordens afstand til Solen er 1 AE og Merkurs 0,3 AE. Et ”år” på disse planeter er én dag, to dage, tre dage og seks dage for de fire indre planeter. De er så tæt på den ”brune dværgsol”, at de udsættes for voldsomme ”tidevandskræfter” eller gravitationstræk, at den samme side altid vender mod deres sol [ligesom Månen altid vender samme side mod Jorden]. De er også så tæt på, at de udsættes for voldsom bestråling fra magnetisk aktivitet, hvilket tyder på, at den ene side af planeterne er sveden og radioaktiv, imens den anden side er iskold og stivfrossen. Ikke et særligt gæstfrit sted.

De søgte efter tegn på brint og helium og fandt ingen, hvilket tyder på, at ingen af planeterne er ”gasgiganter” som Jupiter, og der er heller ingen af dem, der har en udstrakt ilt- eller CO2-atmosfære som Jorden eller Venus. Mange sådanne ”solsystemer” med ”jordlignende” planeter omkring ”brune dværge” er allerede blevet fundet med ringe mulighed for liv på dem, men det, der gør denne opdagelse til noget særligt, er, at der er syv sådanne planeter på række. Snakken om ”måske er der liv” er en narresut for at sælge opdagelsen til nyhedsmedierne.”

Den sidste bemærkning er rammende. Ingen inden for moderne videnskab har nogen anelse om, hvad liv egentlig er, eller hvordan det skulle kunne opstå af sig selv – selv med tilstedeværelse af vand. Dermed er påstanden om ”sandsynlighed for liv” uden mening. Ifølge molekylærbiologen Eugene Koonin, en af verdens førende nulevende forskere i livets oprindelse:

”Vi har stadigvæk ikke engang en plausibel logisk sammenhængende model for ikke at tale om et bevist scenarie for livets opståen på Jorden … En rækkefølge af talrige usædvanligt usandsynlige skridt er afgørende for livets oprindelse … hvilket får det endelige resultat [liv, der reproducerer sig selv] til at virke som noget nær et mirakel.”2

Den uhyre molekylære kompleksitet, som videnskaben de sidste par generationer har opdaget, at det biologiske liv består af, udelukker i virkeligheden på forhånd, at liv kan opstå af sig selv noget sted i universet, ligegyldigt hvor mange ideelle exoplaneter, der findes, eller hvor mange milliarder år vi taler om. Kun en skabende intelligent aktivitet kan forårsage en sådan kompleksitet. Det er dog en forbudt mulighed i de etablerede videnskabskredse, der forsker i livets oprindelse, og derfor fortsætter videnskabsfolkene – og de får også en god løn for det – med at søge efter en mulighed, som deres forskning allerede har demonstreret ikke findes.

Således skal enhver tale om muligheden eller sandsynligheden for, at liv kan være opstået af sig selv på andre planeter eller på denne jord, altid tages med et gran salt. Det er varm luft uden nogen videnskabelig betydning eller konsekvens.

Et andet punkt er, at selvfølgelig er der liv på disse planeter såvel som alle andre steder i universet. Derfor beskriver Bhagavad-gita liv som sarva-gatah, ”til stede overalt”. Men det betyder ikke, at der overalt er biologiske forbindelser som dem, vi forbinder med liv her på Jorden. Liv er i virkeligheden slet ikke et materielt eller fysisk fænomen, men tilhører sin egen kategori af ren bevidsthed. Det betyder, at liv kan eksistere overalt, uanset hvad de materielle omstændigheder er.

Et tredje punkt er, at vil man gerne se for sig selv, hvordan livet ser ud på disse exoplaneter, behøver man ikke at vente på, at videnskabsfolkene får udviklet deres raketter, så de kan tage os dertil. Vi behøver blot at tænke på disse planeter, næste gang vi dør, så fødes vi der i vores næste liv. Men intelligente personer, der forstår, at alle planeter overalt i den materielle verden er lidelsesfyldte steder, hvor gentagen fødsel og død finder sted, bruger i stedet deres tid på at udvikle Krishna-bevidsthed, så de i dødsøjeblikket kan være helt absorberet i Krishna og komme til Hans planeter i den åndelige verden. Der vil der ikke mere være nogen gentagen fødsel og død og heller ingen videnskabsfolk, der spilder andre folks penge på det, der på forhånd er dømt til at mislykkes.

1 Se http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-22-syv-jordlignende-planeter-fundet-det-her-er-helt-fantastisk:

2 Eugene V. Koonin, The Logic of Chance: The Nature and Origin of Biological Evolution (Upper Saddle River, NJ: FT Press, 2011), s. 391.