Over hele verden fejres ISKCON’s 50-års jubilæum med mange begivenheder. Her fortælles om ting, der er sket i henholdsvis USA, England og Ungarn.
Akademisk konference på Harvard
I weekenden den 22. til 24. april mødtes over 30 akademikere på Harvards Center for the Study of World Religions for at diskutere ISKCON’s vækst, indflydelse og udfordringer fra dets oprettelse i juli 1966 frem til nu. Deltagerne inkluderede nogle af de tidligste forskere, der studerede Hare Krishna-bevægelsen, såsom professorerne Thomas J. Hopkins, Larry Shinn og Kenneth Cracknell. Der var også akademikere fra ISKCON selv inklusive Ravi M. Gupta, William Deadwyler og Edith Best.
Konferencen fandt sted over tre dage med titlen ’The Worldwide Krishna Movement: Half a Century of Growth, Impact, and Challenge’. Det første arrangement fredag aften i Harvards Sperry Room, hvor Srila Prabhupada selv havde talt tilbage i 1968, var åbent for offentligheden og havde besøg af medlemmer af Harvards lærerstab og studerende.
Konferencen var organiseret af professorerne Ravi M. Gupta, Ferdinando Sardella og Graham M. Schweig. Schweig bød alle velkomne fredag aften:
”Vi er her for at ære fødslen og den globale opblomstring af Krishna-bhakti, der strengt taget begyndte lige her i Boston,” forklarede han. “Vi vil reflektere over alt, der er udsprunget af fødslen af Krishna-bhakti, først her i USA og siden over hele verden, med ankomsten af Abhaya Caranaravinda Bhaktivedanta Swami Prabhupada til Commonwealth Pier i Bostons havn i 1965.”
Han fortsatte med at beskrive den lange historie af samspil mellem Harvard og ISKCON. Srila Prabhupadas personlige sanskritredaktør, Pradyumna Dasa, studerede under Professor Daniel Ingalls, en af Harvards mest erfarne sanskritlærere, der huskede, hvor imponeret han var over Pradyumnas evner. Schweig nævnte også, hvordan forskere fra Harvard som Diana Eck, John Carman og Harvey Cox havde deltaget i ISKCON’s mindehøjtidelighed i Boston ved Srila Prabhupadas bortgang i 1977, og hvordan Harvey Cox, en verdenskendt kristen forsker, krævede af sine studerende, at de skulle besøge Bostons tempel under mangala-arati kl. halv fem om morgenen som en del af deres studier.
Derefter talte den muslimske professor Sanaullah Kirmani, der havde overværet Prabhupadas tale i Sperry Room for næsten 50 år siden som ung studerende på Harvard. Han beskrev, hvor Prabhupada havde siddet, og hvordan han havde ledt kirtana. Han talte også med bevægelse om, hvordan Prabhupadas tale havde påvirket ham, både som en ung studerende og som en åndeligt anlagt person, for resten af livet.
Til sidst delte professor Thomas J. Hopkins sine minder fra sine besøg til ISKCON’s første center, 26 2nd Avenue, i de tidligste dage. Han huskede, hvordan han som ekspert i Srimad-Bhagavatam allerede tilbage dengang var blevet overrasket over at se de første tre bind af Srila Prabhupadas oversættelse af Srimad-Bhagavatam til salg i centret. Han havde indtil da kun hørt om to andre akademiske udgaver, der var tilgængelige i USA på universitetsbibliotekerne. Hopkins huskede også, hvordan han havde været med til ISKCON’s allerførste bryllup på 26 2nd Avenue med en indisk hinduven efter et andet besøg hos en ”forstadsswami”. Hopkins’ ven havde sammenlignet de to og kommenteret om ISKCON: ”Dette er autentisk hinduisme.”
Konferencen fortsatte de næste to dage med fem paneler over emnerne historie, sociologi, teologi, global bevægelse og udfordringer for ISKCON. Hvert panel havde 3-5 bidragere, der oplæste deres akademiske afhandlinger efterfulgt af en respondent, der kommenterede dem, hvorefter der var åben diskussion. Afhandlingernes emner strækte sig fra en gennemgang af Caitanya-teologien til kvinder i ISKCON, uddannelse i ISKCON og en række andre sociologiske og teologiske spørgsmål.
Ud over USA havde konferencen deltagere fra Rusland, England og andre europæiske lande. Hele vejen igennem kommenterede flere forskere, hvordan ISKCON har udviklet sig og er modnet på trods af mange udfordringer igennem årene inklusive overgreb på nogle af sine skoler og den forventede lederkrise efter Srila Prabhupadas bortgang.
I sine afsluttende bemærkninger om søndagen udtrykke Thomas Hopkins sin forbløffelse over, hvor vidt og bredt Hare Krishna-bevægelsen er vokset de sidste 50 år. Han fremhævede også, som han allerede har gjort det i mange akademiske artikler, ISKCON’s behov for at studere sin egen historie mere indgående.
Det er planen, at der vil blive udgivet en bog med samme titel som konferencen med de forskellige afhandlinger, der blev præsenteret. Organisatørerne håber, at bogen såvel som selve konferencen vil være startskuddet til en ny fase i forskningen af Srila Prabhupada og hans ISKCON.
My Sweet Lord: Hare Krishna-bevægelsen fylder 50
Akademisk konference på Bath Spa University, England
Som en del af ISKCON’s 50-års jubilæum mødtes hengivne fra Bhaktivedanta Manor, akademikere fra hele England og studerende fra Bath Spa University i det sydvestlige England den 23. april til en diskussion af deres fælles interesse i Hare Krishna-bevægelsen. Dagen var organiseret i samarbejde med universitetets religions- og filosofidepartementer og havde taler om ISKCON’s historie inklusive dets største opnåelser og udfordringer, dets position inden for det større hindusamfund og dets fremtid og mulige udfordringer de næste 50 år.
Akademikerne inkluderede Dr. Dermott Killingley og Professor Kim Knott, der begge har studeret de vediske tekster såvel som teologien og praksisen i Srila Prabhupadas bevægelse. Knott lavede sin Ph.D. over ISKCON og talte åbent og positivt om ISKCON’s udvikling i England. Hun beskrev Beatles’ involvering, og hvordan offentligheden blev bekendt med Hare Krishna i de tidlige dage, de senere forskellige juridiske kampe, ISKCON havde omkring Bhaktivedanta Manor, og endte med at diskutere etableringen af uddannelser med Krishna Avanti-skolerne og The College of Vedic Studies. Professor Knott bemærkede også, at på trods af forskellige opfattelser, som offentligheden har haft af bevægelsen, har den bevaret sin teologiske filosofi, imens den nu har involveret sig med og tjener det bredere hindusamfund.
Dr. Killingley, en af landets bedste sanskrittalere og en ledende forsker ved Oxfords Centre for Hindu Studies, talte længe om ISKCON’s historie inden for vaisnava-traditionen som helhed. Dr. Killingley forklarede, at bevægelsen, som Prabhupada startede for 50 år siden, er en ny version af en meget ældre praksis af Gaudiya-vaisnavisme, der blev startet i Bengalen af Herren Caitanya. Denne var igen en ny version af en endnu meget ældre tradition.
Rasamandala Dasa gav en præsentation af den uddannelse, som ISKCON tilbyder. Som hengiven henstillede han til, at uddannelse sammen med etik er nøgleområder for ISKCON. Forskellige akademikere og hengivne havde også en paneldiskussion om deres første møde med ISKCON.
Konferencedeltagerne fik en demonstration af arati med en forklaring af ceremoniens betydning og åndelige formål, en kort sketch med Bhaktivedanta Players, en traditionel Bharatnatyam-dans og en opildnet musikalsk fortolkning af Hare Krishna-mantraet. Devaki Dasi bemærkede: ”Der var folk fra alle samfundslag, og alle var de interesseret i Hare Krishna-bevægelsen. Der var en dyb værdsættelse af vores samfund.” I sidste ende var det en meget lærerig oplevelse for de hengivne. Med en gæst Mumbai, Vraja Bihari Dasas, ord: ”Vi er her for at lære. Ofte når vi er åndelige, overser vi verden omkring os. Ved at omgås med akademikere har vi en stor mulighed for at se og høre, hvor langt vi er kommet. Det hjælper os til at blive bedre med andre og udvikle os.”
Diplomater på besøg i Krishna Valley, Ungarn
I forbindelse med ISKCON’s 50-års jubilæum arrangerer de hengivne i Ungarn mange arrangementer. På landbrugssamfundet Ny Vraja Dhama er der forskellige festivaler, hvor en af dem afholdes, når køerne er på græs første gang efter at have været inde i staldene hele vinteren, for at fortælle om vigtigheden af køer for et fredeligt og velstående samfund.
I år havde festivalen den 16. april 2016 nogle særlige gæster. Fru Kavita Chabra, hustru til den indiske ambassadør i Budapest, havde arrangeret, at en gruppe diplomater på ophold i Ungarn besøgte Ny Vraja Dhama. Besøget var den første af sin art, selv om der er tradition for, at Indiens ambassadører besøger landbrugssamfundet.
Sammen med den indiske ambassadør og hans hustru havde festivalen deltagelse af ambassadøren fra Hviderusland og hendes mand, Brasiliens ambassadør og hustru, Ecuador-ambassadørens hustru med familie, Litauens ambassadør med hustru og familie, Malaysias ambassadør og hustru, Pakistans ambassadør og hustru og den schweiziske ambassades førstesekretær og hans hustru.
Gæsterne besøgte først kostalden (goshala’en), hvor Radha Krishna Dasa introducerede forskningscentret og uddannelsesinstitutionen Eco-valley Foundation, der udbreder om bæredygtig økonomi og livsstil. Derfra gik gruppen til bakken Nandagrama, hvor der er en flot udsigt over kostaldene og markerne. Herfra kunne alle se køernes første tur på græsmarken, hvor selv gamle køer løb, sprang rundt og rullede sig i det friske græs som små kalve. Dette landlige syn var på samme tid morsomt og rørende, for det viste, hvor glade køerne er på gården, hvor de har garanti for at blive beskyttet hele livet.
Gruppen besøgte derefter den økologiske have og fik en forklaring på bæredygtigt landbrug. Herefter gik turen til templet til darsana med Sri-Sri Radhe-Syama. Selv om gruppens deltagere kom fra forskellige religioner, satte de alle pris på Deiteternes skønhed og den fantastiske udsmykning på alteret.
Besøget sluttede med en middag på det nyligt åbnede Radhe Resort, et aspirerende 4-stjernet hotel, der netop var blevet indviet dagen før. Efter middagen tog gæsterne af sted med mange tak for den fantastiske oplevelse. Nogle af kommentarerne var:
”Alt, vi så, var fantastisk. Hvis hele verden fulgte denne levestil, ville der ikke være nogen mangel på mad og ingen konflikter mellem nationerne.”
”Jeg vil være vegetar, hvis det er muligt at få sådan en vidunderlig mad.”
En journalist fra en lokalavis lavede et interview med den indiske ambassadør, der skamroste de hengivne for at ”sætte handling bag ordene” og satte pris på templets og landbrugets høje standarder.