Siden Srila Prabhupadas tid er ISCKON fortsat med at vokse og omfatter i dag over 1000 templer, landbrugssamfund og skoler såvel som omkring ti millioner tilhængere på verdensplan. Hare Krishna-hengivne er nu aktive i næsten hvert eneste land i verden, og ISKCON er mangedoblet i størrelse siden hans tid.
ISKCON har gennemgået en del forandringer i de snart 30 år siden Prabhupadas bortgang. I 1977 boede langt de fleste Hare Krishna-hengivne i templer, og man levede kollektivt under en fælles ledelse. Selv om mange hengivne stadig bor i templer eller tempellignende samfund rundt omkring i verden, har ISKCON siden da gennemgået en stor strukturforandring. Mindst 98% af de mange millioner hengivne og tilhængere af Hare Krishna verden over lever nu i traditionelle familier. Imens de fleste nyinteresserede på Prabhupadas tid blev opfordret til at bo kollektivt med andre hengivne i et tempel, bliver de fleste i dag en del af et socialt netværk af hengivne, der sideløbende med et ’normalt’ liv praktiserer Krishna-bevidsthed og mødes med andre hengivne både privat og til større arrangementer i et tempel.
Siden de fleste hengivne i dag ikke bor i tempelsamfund, har andre ting til en vis grad overtaget den rolle, som templerne udfyldte. Den vigtigste af disse er såkaldte nama-hatta-grupper, der består af højst en halv snes hengivne, der mødes jævnligt til Krishna-bevidst samvær med sang, studier og fællesspisning. I sådanne grupper opbygger man stærke og varige venskaber til andre hengivne, støtter hinanden og hjælper nye folk til også at praktisere Krishna-bevidsthed.
Vigtigt for mange hengivne er også de store templer i Indien, f.eks. Mayapur i Vestbengalen. Her har ISKCON opført en Krishna-bevidst by med et par tusinde faste beboere og titusindvis af hengivne, der gæster stedet i kortere eller længere tid. Et af Srila Prabhupadas mest ambitiøse projekter var at opføre en åndelig by til 50.000 mennesker i Mayapur. Her ønskede han, at der skulle bygges et af jordens største templer til åndelig inspiration for hele verden. Dette storslåede tempel har været på planlægningsstadiet i mange år. Nu er det under opførelse og skal efter planen stå færdigt omkring 2020. Mayapur skal efter Srila Prabhupadas plan også være et eksempel for andre lignende byer verden over med en enkel levestil uden svær industri, men kun lokalt håndværk og landbrug og et tempel som åndeligt og intellektuelt center. Allerede nu valfarter tusinder af hengivne fra hele verden til Mayapur for at få ny kraft til deres åndelige liv.
ISKCON’s traditionelle tempelliv, som Srila Prabhupada introducerede det, er dog på ingen måde forsvundet, og de, der har frihed og lyst til at flytte ind i et tempelsamfund, har stadig mulighed for det. I et sådant tempel lever man et reguleret liv, står op klokken fire om morgenen til de åndelige programmer, studerer vedisk filosofi, laver praktisk tempeltjeneste sammen med andre hengivne osv. Et sådant liv er en ideel mulighed specielt for dem, der ikke har de store familiemæssige forpligtelser og kan indgå i en tæt sameksistens med andre for at få den lærerige erfaring, som det er at praktisere hengiven tjeneste til Krishna sammen med andre hengivne.