Da Srila Prabhupada kom til USA i 1965 sang han Hare Krishna i en park i New York og fik mange unge mennesker til at synge og danse med sig. En ung mand blev fascineret af denne gamle indiske swami, og han tilbød at indspille en grammofonplade med ham. Så Srila Prabhupada indspillede en plade, hvor han først sang Hare Krishna-mantraet og derefter forklarede, hvad det betød. Det følgende er en oversættelse af hans forklaring fra pladen.
De transcendentale ord, man tilvejebringer igennem sangen af Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare, er den fornemme måde at genoplive vores transcendentale bevidsthed på. Som levende åndelige sjæle er vi alle oprindeligt Krishna-bevidste væsener, men på grund af vores omgang med materie i umindelige tider er vores bevidsthed nu blandet op med den materielle atmosfære. Den materielle atmosfære, vi nu bor i, kaldes maya eller illusion. Maya betyder ’det, som ikke er’.
Hvad er denne illusion? Illusionen er, at vi alle forsøger at blive herrer over den materielle natur, imens vi i virkeligheden er i kløerne på hendes strenge love. Når en tjener kunstigt forsøger at imitere sin almægtige herre, kaldes det illusion. Vi forsøger at udnytte den materielle naturs ressourcer, men i virkeligheden bliver vi mere og mere indfiltret i hendes forviklinger. Derfor bliver vi mere og mere afhængige af naturen, selv om vi er engageret i en hård kamp for at besejre hende. Denne illusoriske kamp imod den materielle natur kan med det samme bringes til ophør ved at genoplive vores evige Krishna-bevidsthed.
Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare er den transcendentale metode til at genoplive denne oprindelige rene bevidsthed på. Ved at synge disse transcendentale ord kan vi bortrense alle tvivl i vores hjerter. Det grundlæggende element i alle sådanne tvivl er den falske bevidsthed om, at jeg er herren over alt, jeg ser omkring mig.
Krishna-bevidsthed er ikke noget, man kunstigt påtvinger sindet. Denne bevidsthed er det levende væsens oprindelige naturlige energi. Når vi hører de transcendentale ord, genoplives denne bevidsthed. Denne den enkleste af alle meditationsmetoder anbefales til denne tidsalder. Igennem praktisk erfaring kan man også opleve, at ved at recitere dette maha-mantra kan man med det samme mærke en transcendental ekstase trænge igennem fra det åndelige lag.
I den materielle opfattelse af livet har vi travlt med sansenydelse, som om vi var på det lavere dyrestadie. Når man er en smule hævet over denne sansetilfredsstillelse, er man engageret i intellektuel spekulation for at komme ud af de materielle kløer. Når man er intelligent nok og er kommet lidt over dette spekulative stadie, forsøger man at finde den højeste årsag til alle årsager – inden i og udenfor sig selv. Og når man virkeligt er på stadet af åndelig forståelse og har lagt sansernes, sindets og intelligensens stadier bag sig, er man på det transcendentale plan.
Denne sang af Hare Krishna-mantraet foregår på den åndelige platform og overgår således alle lavere lag af bevidsthed, nemlig de sanselige, mentale og intellektuelle lag. Det er derfor ikke nødvendigt at forstå mantraets sprog, og der er heller ikke brug for intellektuel spekulation eller nogen forstandsmæssig tilpasning for at synge dette maha-mantra. Det kommer automatisk fra den åndelige platform, og som sådan kan alle tage del i at synge disse transcendentale ord uden forudgående kvalifikationer.
Sangen af Hare Krishna fører med det samme med sikkerhed én til den åndelige platform for en stund, og man udviser de første symptomer på dette igennem en indre trang til at danse sammen med sangen af mantraet. Vi har set dette i praksis. Selv et barn kan tage del i denne sang og dans. For den, der er alt for indviklet i materielt liv, tager det selvfølgeligt lidt længere at komme til det normale punkt, men selv et sådant materielt opslugt menneske løftes meget hurtigt til den åndelige platform. Når det synges af en ren hengiven af Herren i kærlighed, har det den største virkning på tilhørerne, og derfor bør denne sang høres fra læberne af en ren hengiven af Herren, så omgående virkning kan opnås.
Med ordet Hare tiltaler man Herrens energi, og med Krishna og Rama tiltaler man Herren selv. Både Krishna og Rama betyder den største glæde, og Hare er Herrens lykkeenergi. Herrens lykkeenergi hjælper os til at nå Herren.
Den materielle energi, der kaldes maya, er også en af Herrens mange energier, og vi levende væsener er Herrens marginale [mellemliggende] energi. De levende væsener er hævet over den materielle energi, så når den højere energi vikles ind i den lavere energi, opstår der en uforenelig situation. Men når den højere marginale energi er i kontakt med den højere energi, der kaldes Hara, befæstes den i sin lykkelige, normale tilstand.
Disse tre ord, nemlig Hare, Krishna og Rama er maha-mantraets transcendentale frø. Sangen er en åndelig kalden på Herren og Hans energi om at give beskyttelse til den betingede sjæl. Denne sang er nøjagtigt som et barns oprigtige kalden på dets mor. Moder Hara hjælper den hengivne til at opnå Faderens nåde, og Herren viser Sig selv for den hengivne, der synger dette mantra oprigtigt.
Intet andet middel til åndelig erkendelse er så virkningsfuldt i denne tid af strid og hykleri som maha-mantraet: Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare.