Tekster til www.krishna.dk

– Af Lalitanatha Dasa –

ISKCON’s officielle hjemmeside www.krishna.dk har været nede i en periode, fordi vi arbejder med en omstrukturering af siden. I dette og det følgende nummer deler vi nu nogle af de tekster, som vi er i gang med at udarbejde til hjemmesiden. Vi modtager gerne feedback på, hvordan teksterne virker.

 

Krishna

Et nærliggende spørgsmål er: ”Hvem er Krishna?” Svaret er, at Krishna er Guddommens Højeste Personlighed. Navnet ”Krishna” betyder ”den alttiltrækkende person” og refererer til den oprindelige Højeste Person, der er kilden til alt, der eksisterer.

Navnet ”Krishna” sigter til den oprindelige årsag bag alting. Alt kommer fra Krishna, men Selv er Han årsagsløs og evig. Med ”Krishna” refereres der således til den samme Gud, der går under forskellige navne i forskellige religioner. Ethvert af disse navne beskriver en bestemt side af Guds personlighed. Alle religioner anerkender således Gud som Skaberen og Herren med navne som Allah, Vishnu, Jehovah osv.

Navnet Krishna angiver dog noget mere end det, nemlig den mest fortryllende og kærlige Højeste Person, vores alles mest fortrolige ven, der indbyder os til at slutte os til Ham og nyde dybe og smukke kærlighedsforhold til Ham sammen med utallige andre evigt befriede sjæle i den åndelige verden.

Denne Højeste Person, Krishna, beskrives i Vedaerne, Indiens hellige sanskrittekster fra Oldtiden. Vedaerne fortæller, at med mellemrum nedstiger Krishna til dette univers. Således var Krishna her på Jorden for lidt over 5.000 år siden. Hans aktiviteter og instruktioner fra den tid finder vi beskrevet i vediske bøger som Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam. Her står der, at Krishna, den oprindelige årsag, i sidste ende er en evig ungdommelig person med form og skikkelse som andre personer. Der er intet andet bag Krishnas person og form. Tiden kommer fra Ham, rummet kommer fra Ham, og selv den altomfattende åndelige energi, der gennemtrænger alting (”den upersonlige Brahman”), er blot udstrålingen fra Krishnas åndelige form eller krop.

De største vediske personligheder i fortiden som Narada, Asita, Devala, Vyasadeva, der nedskrev Vedaerne, og Arjuna, som Krishna talte Bhagavad-gita til, accepterede alle Krishna som denne Højeste Person, den Absolutte Sandhed, den yderste kilde til alle energier og Ham, der i sidste ende er ansvarlig for skabelsen, opretholdelsen og tilintetgørelsen af alting i denne materielle verden.

Den moderne Hare Krishna-bevægelse er en direkte videreførelse af denne urgamle og tidløse tilbedelse af Gud i form af Sri Krishna.

 

Reinkarnation 

Det første skridt i  åndeligt liv er at forstå, at vi ikke er disse kroppe, men evige åndelige sjæle, der for øjeblikket lever indespærret i materielle kroppe. Krishna fortæller Arjuna i Bhagavad-gita, at det ikke er så svært at forstå dette, som man skulle tro. Krishna beder blot Arjuna bemærke, hvordan kroppen ændrer sig konstant igennem hele livet fra barndom til ungdom til alderdom samtidig med, at selvet ikke ændrer sig. ”Jeg” er altid den samme uforanderlige ”mig”. Siden ”jeg” altid er den samme bevidste person, imens kroppen ændrer sig hele tiden, må selvet og kroppen være to forskellige ting. Ifølge Krishna i Bhagavad-gita (2.13):

”Ligesom den legemliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom til alderdom, vandrer sjælen over i en anden krop i døden. En fattet person forvirres ikke af den forandring, der sker i døden.”

Vi taler altså med andre ord om reinkarnation, der betyder, at den samme person lever i forskellige kroppe på forskellige tidspunkter. At dette foregår, støttes ikke blot af Bhagavad-gita, men også af moderne videnskabsfolk, der har undersøgt fænomener som nærdødsoplevelser og børn, der har reinkarnationsminder. En af disse videnskabsmænd er den hollandske læge Pim van Lommel, der interviewede over 300 mennesker, der havde overlevet en ”klinisk død” og kunne fortælle om, hvordan de havde været bevidste uden for kroppen. En anden sådan videnskabsmand var den canadiske psykiater Ian Stevenson, der dokumenterede omkring 3.000 tilfælde af små børn, der huskede et tidligere liv.

Reinkarnation betyder, at vi er evige åndelige væsener, der roterer i et kredsløb af fødsel og død. I dette liv er jeg menneske, men i næste liv er jeg måske en hund, en ko, en gud, en fugl, en plante osv. Nu er jeg dansker, men i næste liv fødes jeg måske som svensker, tysker eller inder. Måske er jeg mand i dette liv, men i næste liv fødes jeg som kvinde osv.

 

Karma

Hvad man bliver i sit næste liv, afhænger af ens handlinger i dette liv. Det kaldes karma-loven, der indebærer, at ”man høster, som man sår.” Karma er et sanskritord, der betyder ’arbejde’, og karma-loven referererer til princippet om, at vores arbejde eller handlinger medfører reaktioner, der binder os yderligere til kredsløbet af fødsel og død. Det betyder f.eks., at den samme mængde lidelse, som jeg påfører andre levende væsener, kommer jeg selv til at lide senere, enten i dette eller et senere liv. På samme måde er mit nuværende liv med dets lykke og lidelser også et resultat af mine handlinger i tidligere liv.

En god illustration af, hvad karma indebærer, gives af sanskritordet for kød – mamsah. Ordet mamsah er sat sammen af to ord – mam og sah. Mam betyder mig, og sah betyder ham. Mamsah betyder med andre ord, at nu slår jeg ham ihjel og spiser ham, og i næste liv får han lov til at slå mig ihjel og spise mig. Det er karma – som vi sår, således skal vi høste.

 

Hvem er vi?

Hvem er vi i virkeligheden? Ifølge Vedaerne er vi åndelige væsener, der oprindeligt kommer fra Krishnas evige åndelige verden. I den åndelige verden lever alle sjæle i dybe kærlighedsforhold til Krishna. At vi, der er i denne materielle veden, ikke også gør det, skyldes, at vi har brudt vores kærlighedsforhold til Krishna. Kærlighed betyder nemlig fuldstændig frihed – så snart der er nogen form for tvang, kan der ikke være kærlighed – så alle sjæle kan frit vælge at have et forhold til Krishna eller ej. De få sjæle, der ikke vil have et forhold til Krishna, men hellere selv vil være i centrum og nyde resultatet af deres egne handlinger i stedet for at leve for at elske og tjene Gud, Krishna, får lov til at være i en verden, hvor de kan glemme Krishna og leve i en illusion om, at Han ikke findes, eller at vi ikke har noget forhold til Ham. Det er vores situation i denne materielle verden, og derfor er vi nu underlagt karma-loven i kredsløbet af fødsel og død.

Den gentagne fødsel og død i denne materielle verden kan bringes til ophør, hvis vi genetablerer vores forhold til Krishna og vækker vores naturlige kærlighed til Ham. Måden, hvorpå man gør det, kaldes yoga eller bhakti-yoga. Yoga er et sanskritord, der betyder ’at lænke sammen med’ eller ’igen at forbinde sig med’. Ordet yoga sigter således til enhver proces, der genetablerer sjælens forhold til Krishna. Hare Krishna-bevægelsens medlemmer praktiserer specielt bhakti-yoga, der ofte oversættes som ’hengiven tjeneste’ til Krishna, især sådan som bhakti-yoga er blevet givet igennem en discipelrække af åndelige mestre fra den store bengalske mester og avatara, Sri Krishna Caitanya (1486-1538). Hans lære og tradition er blevet videreført af en kæde af åndelige mestre igennem flere århundreder og blev udbredt over hele verden i 1960’erne og 1970’erne af Srila Prabhupada, hvis livsværk er det internationale samfund af Krishna-hengivne, der nu populært kaldes Hare Krishna-bevægelsen.