– Af Dandaniti Devi Dasi –
I ellevte kapitel viser Herren Krishna Sin gigantiske universelle form, virat-rupa, for Sin ven og hengivne Arjuna. Samtidig fastslås det, at Krishna i Sin smukke menneskelignende form er det oprindelige aspekt af Gud, og at denne form kun kan ses gennem hengiven tjeneste.
Fra teori til praksis
Efter at Herren Krishna i tiende kapitel har forklaret Arjuna, hvordan Han er kilden til alting, både åndeligt og materielt, og hvordan Han manifesterer Sig i denne verden i alt, der er prægtigt og kraftfuldt, ønsker Arjuna at se denne pragt med egne øjne. Arjuna er ikke længere i tvivl om Krishnas position som den Højeste, men alligevel beder han om lov til at se Herrens universelle form. Dette skyldes grundlæggende to betragtninger:
1) Arjuna ønsker at fastslå Krishnas position som den højeste Herre og vise, at Krishna ikke kun teoretisk fremstillede Sig som Gud:
”Faktum er, at en hengiven ikke er interesseret i at se visva-rupa, den universelle form, men Arjuna vil gerne se den for at underbygge Krishnas udtalelser, så folk i fremtiden kan forstå, at Krishna ikke kun teoretisk eller filosofisk fremstillede Sig Selv som den Højeste, men at Han virkelig viste Sig som sådan for Arjuna.” (Bg. 11.8, forklaring)
2) For at sætte et kriterium for dem, der hævder at være Gud:
”Arjuna ønsker at se den universelle form, for i fremtiden vil der være mange bedragere, der vil udgive sig for at være inkarnationer af Gud… Den, der hævder at være Krishna, skal være rede til at fremvise sin universelle form for at bevise sin påstand over for folk.” (Bg. 11.3, forklaring)
Krishna havde også Sine specifikke grunde til at vise Sin universelle form, som det vil blive afsløret senere i kapitlet.
Guddommelige øjne
Før Krishna viser Sin universelle form, siger Han til Arjuna, at Han vil give ham guddommelige øjne, så han kan se Hans universelle form. Man kan måske undre sig over, hvorfor Arjuna havde brug for guddommelige øjne, da han allerede så Krishna ansigt til ansigt, og den universelle form anses for at være et lavere aspekt end Guddommens personlige form (jf. Bg. 9.15).
Prabhupada forklarer: ”En ren hengiven bryder sig ikke om at se Krishna i nogen anden form end Hans toarmede form. En hengiven er nødt til at se Hans universelle form gennem Hans nåde, ikke med sindet, men med åndelige øjne. For at kunne se Krishnas universelle form bliver Arjuna ikke bedt om at ændre sit sind, men sit syn.”
Pointen er, at ingen kan forstå Herren, medmindre Han giver tilladelse. Det nævnes, at Duryodhana tidligere så en fragmentarisk del af Herrens universelle form, men han var ikke i stand til at forstå den, fordi han ingen hengivenhed havde, men derimod ønskede at slå Krishna ihjel.
Den universelle form
En af dem, der fik tilladelse til at se den universelle form, var Sanjaya, der befandt sig i Dhritarastras palads, hvor han beskrev begivenhederne på Kuruksetra for den blinde konge. På grund af sin åndelige mester, Vyasadevas, nåde var Sanjaya i stand til at se og høre alt, der foregik på slagmarken, og fungere som en transcendental fjernsynsrapporter for Dhritarastra og de andre tilstedeværende i Hastinapura.
Derfor hører vi først Sanjayas beskrivelse af den ubegrænsede universelle form. Sanjaya forsøger at beskrive dette fantastiske syn med en analogi:
”Hvis hundredvis og tusindvis af sole steg op på himlen på samme tid, kunne deres udstråling måske nærme sig stråleglansen fra den Højeste Person i Hans universelle form.” (Bg. 11.12)
Dernæst beskriver Arjuna den universelle form i form af bønner til den Højeste. Arjuna er totalt overvældet over synet af den kosmiske form. Det siges, at han kunne se alting i universet på én gang lige fra Garbhodakasayi Visnu, der ligger på Sin slangeseng i bunden af universet, op til Herren Brahma på toppen af lotusstilken. Det nævnes, at den universelle form besidder tusinder af arme, ben, hænder og munde, og at Arjuna næsten ikke kunne holde ud at se på den på grund af dens flammende udstråling.
Da Arjuna ser den universelle forms munde, ser han, hvordan alle krigerne fra slagmarken styrter ind i disse gabende munde, og nogle af dem bliver knust mellem tænderne. På dette tidspunkt er Arjuna skræmt, og han beder Krishna fortælle, hvem Han er, og hvad Hans mission er.
Krishna som tiden
”Jeg er tiden, alle verdeners store udsletter, og Jeg er kommet for at tilintetgøre alle mennesker. Med undtagelser af jer (Pandavaerne) vil alle soldaterne her på begge sider blive dræbt.” (Bg. 11.32)
Arjuna gik ikke ind for krigen, men her understreger Krishna, at hvis Arjuna afstår fra at kæmpe, vil de forsamlede soldater blot dø på anden vis. I virkeligheden ønskede Krishna, at Arjuna skulle være et instrument i kampen, fordi Han ønskede at give ham æren for at vinde krigen.
”Alle planer er udtænkt af Guddommens Højeste Personlighed, men Han er så venlig og barmhjertig mod Sine hengivne, at Han gerne giver dem æren for at udføre Sin plan.”
Arjuna var specielt uvillig til at gå i krig mod overordnede som sine lærere og sin bedstefader. Et af Krishnas hovedformål med at vise Hans universelle form var at fjerne denne tvivl:
”Krishna viste Arjuna Sin universelle form for at gøre det klart for ham, at disse mænd som følge af deres uretmæssige handlinger allerede var dræbt.” (Bg. 11.49, forklaring)
Arjuna beder om tilgivelse
Vi har tidligere hørt, at en hengiven kan have et forhold til Krishna i en af fem rasaer eller stemninger, nemlig neutralitet, tjener, venskab, forælder og ægteskabelig kærlighed. Ud over disse findes der 7 under-rasaer, hvoraf den ene er forundring. Da Arjuna så den universelle form, ændrede hans forhold til Krishna sig til frygt og forundring. Han glemte imidlertid ikke sit venskabsforhold til Krishna, og det fik ham til at fremføre en række bønner, hvor han beder Krishna om tilgivelse for, at han tidligere har betragtet ham som en ligeværdig ven og i den forbindelse har opført sig meget uformelt og afslappet over for Ham uden at kende til Hans position som kilden til alting. Arjuna er bange for, at han har fornærmet Krishna ved at drille ham, tiltale Ham ved forskellige kælenavne, sidde på samme seng osv.
Arjuna er glad for at have set den universelle form, men samtidig længes han efter at se Krishna i Hans oprindelige form. Først beder han dog Krishna om at vise Sin firarmede Narayana-form. Dette skyldes, at Arjuna stadig er overvældet af frygt og ikke er helt ”klar” til at relatere til Krishna i hans toarmede form. Desuden ønsker han at fremføre bønner, og disse passer bedre til Krishna i Hans Narayana-aspekt. Arjuna ønsker med dette også at vise, at Krishnas toarmede form er den Højeste.
Kun gennem hengiven tjeneste kan Jeg forstås
Da Krishna igen viser Sig i Sin toarmede form, fortsætter Hans instruktioner til Arjuna i den afsluttende del af kapitlet. Hovedbudskabet i dette kapitel gives i følgende vers (11.54):
bhaktya tv ananyaya sakya aham evam vidho’rjuna
jnatum drastum ca tattvena pravestum ca parantapa
”Min kære Arjuna, kun gennem ren hengiven tjeneste kan man forstå Mig, som Jeg er, og således se Mig direkte, som Jeg står her foran dig. Kun på denne måde kan du trænge ind i mysteriet omkring forståelsen af Mig.”
Prabhupada kalder sidste vers i kapitlet for ”essensen af Bhagavad-gita”.
”Den, der engagerer sig i Min rene hengivne tjeneste uden at være forurenet af frugtstræbende handlinger og intellektuel spekulation, som arbejder for Mig og gør Mig til sit livs endelige mål, og som er venlig mod alle levende væsner, kommer helt sikkert til mig.”
Her gives fem vigtige instruktioner om hengiven tjeneste:
- mat-karma-krt : alt arbejde skal udføres i relation til Krishna.
- mat-paramah: ens eneste mål i tilværelsen skal være at komme til Krishna.
- mad-bhaktah: man skal engagere sig fuldt ud i den hengivne tjenestes ni processer uden noget ønske om materiel belønning.
- sanga-varjitah: man skal undgå samvær med personer, der er imod Krishna, og man skal arbejde uden ønske om sansenydelse og befrielse.
- nirvairah: man skal være venlig mod alle, dvs., man skal udbrede Krishna-bevidsthed til alle.
Spørgsmål til kapitel 11
Vers 1-8
- Hvorfor ønskede Arjuna at se den universelle form?
- Hvad er betydningen af ordet yogesvara?
- Hvorfor havde Arjuna brug for guddommelige øjne?
- Hvem kunne se den universelle form, Krishna viste for Arjuna?
- Hvilken form af Herren er hengivne mest interesseret i? Hvorfor?
Vers 9-30
- Forklar analogien med de tusinde sole.
- Hvorfor er ordet tatra (ekastham) vigtigt?
- Beskriv den universelle form.
- Hvilke forskellige slags planeter så Arjuna?
- I hvilke tilfælde er gentagelser ikke en fejltagelse?
- Hvorfor var Sanjaya i stand til at se den universelle form?
- Hvilke følelser gennemgår Arjuna i forbindelse med, at han ser den universelle form?
- Forklar analogierne med floderne, der løber mod havet, og møl, der flyver ind i ilden.
Vers 31-46
- Hvordan forklarer Sri Krishna Sin mission?
- Forklar betydningen af nimitta-matram.
- Hvordan kan man forstå Guddommens Højeste Personligheds planer?
- Hvordan reagerer hengivne versus dæmoner, når Herren forherliges?
- Forklar Krishna som mahatma, ananta og devesa.
- Hvorfor tiltales Herren som luft?
- Hvorfor beder Arjuna Krishna om tilgivelse?
- Hvorfor ønsker Arjuna at se den firarmede form.
Vers 47-55
- Giv eksempler på askese og velgørenhed i Krishna-bevidsthed.
- Hvorfor ønskede Krishna at vise Arjuna Sin universelle form?
- Hvorfor er hengivne ikke særlig interesserede i den universelle form?
- Forklar ordene su-durdarsam og manusam rupam.
- Nævn vers fra Bhagavad-gita, der viser, at Krishna er den oprindelige kilde til alting.
- Hvad er den eneste måde, man kan opnå Krishna på?
- Forklar udtrykket Krishna-karma og giv eksempler fra teksten.
- Beskriv den hengivne tjenestes metode som beskrevet i forklaringen til vers 55.
- Forklar kvaliteten nirvairah (venlighed). Giv eksempler på personer, der udviser denne kvalitet.