– Af Hrimati Devi Dasi –

Her fortsætter og afsluttes Hrimati Devi Dasis beretning fra hendes besøg i Prayag Raj. Første del blev bragt i sidste nummer af Nyt fra Hare Krishna.

Ikke langt fra Veni-Madhava-templet ved Dasasvamedha Ghat underviste Herren Caitanya Mahaprabhu i ti dage Rupa Gosvami i de essentielle principper i hengiven tjeneste. Her flød nektaren fra Caitanya Mahaprabhus mund ind i Rupa Gosvamis ører. Et skilt markerer det historiske mødested: “Rupa Shikshasthali” [”Stedet, hvor Rupa blev instrueret”].

Hvordan kan jeg beskrive mine følelser, da jeg falder ned og viser min underkastelse ved mindepladen, der bærer Herren Caitanya Mahaprabhus lotusfodaftryk? Som en tilhænger af Caitanya Mahaprabhu siden min barndom for 41 år siden føler jeg mig opladt af en blanding af åndelig energi og følelser. På grundlag af den samtale, der fandt sted her mellem Srila Rupa Gosvami og Herren gav Srila Rupa Gosvami os den vaisnava-kultur, vi stadig praktiserer i dag. Henvisninger til deres møde kan findes i Caitanya-caritamrita:

”Sri Rupa Gosvami og Anupama Mallika gik til Prayaga, og det glædede dem at høre nyheden, at Sri Caitanya Mahaprabhu var der. I Prayaga gik Sri Caitanya Mahaprabhu hen for at besøge templet for Bindu [Veni] Madhava, og mange hundredtusinder af mennesker fulgte efter for at møde Ham.” (Madhya 19.37–38 og 19.114–118)

På grund af de store menneskemasser i Prayaga tog Sri Caitanya Mahaprabhu hen til et sted, der kaldes Dasasvamedha-ghata. Det var der, Herren instruerede Rupa Gosvami og gjorde ham til en autoritet i den hengivne tjenestes filosofi. Sri Caitanya Mahaprabhu lærte Srila Rupa Gosvami den yderste grænse af sandheden om Herren Krishna, sandheden om hengiven tjeneste og sandheden om de transcendentale stemninger, der kulminerer i parforholdets kærlighed mellem Radha og Krishna. Til sidst forklarede Han Srimad-Bhagavatams endelige konklusioner for Rupa Gosvami. Sri Caitanya Mahaprabhu lærte Rupa Gosvami alle de konklusioner, Han Selv havde hørt fra Ramananda Raya, og gav ham på behørig vis kraften til at kunne forstå dem. Sri Caitanya Mahaprabhu trådte ind i Rupa Gosvamis hjerte og gav ham derved kraften til korrekt at kunne fastslå konklusionen af alle sandheder. Han gjorde ham til en erfaren hengiven, hvis konklusioner stemte overens med discipelrækkens forståelse. På den måde blev Rupa Gosvami personligt autoriseret af Sri Caitanya Mahaprabhu. I sin bog Caitanya-candrodaya har Kavi-karnapura, Sivananda Senas søn, beskrevet mødet mellem Sri Rupa Gosvami og Sri Caitanya Mahaprabhu i detaljer.

I  begyndelsen af skabelsen udførte Herren Brahma de første (pra-) ti offerhandlinger (yaga) ved Dasasvamedha Ghat. Han refererede til Prayag som tirtha-raja, “kongen over alle pilgrimssteder”.

Et sammenløb af store floder refereres sædvanligvis til som prayag, som Ganges har fjorten af med Prayag Raj, kongen over sammenløb, som det vigtigste. Puranaerne, Ramayana og Mahabharata indeholder referencer til dette steds hellighed. I dag er Prayag et vigtigt religiøst center med hundredvis af templer. Det er denne urgamle åndelighed i Prayaga, som man virkelig kan mærke, når man er der.

Som det næste fører vores pilgrimstur os til Allahabad Fortet, der blev bygget i 1583 af den mogulske kejser Akbar. Det var det største fort, som han byggede, og en af de vigtigste garnisoner i det mogulske kejserrige. Nu bruger den indiske hær fortet, og kun en del af det er åbent for besøgende.

Herren Ramacandra kom sammen med Sita og Laksmana til dette sted på Deres vej til Hans eksil, og her udførte Han Sin faders sraddha-ceremoni for Sine bortgåede forfædre. I tre dage opholdt Rama, Sita og Laksmana sig under et banyantræ, der nu er kendt som Aksaya-vat. Ved indgangen til fortet viser vi vores respekt for Deiteterne af Radha-Krishna og Sita-Rama, Laksmana og Hanuman. Inde i fortet beskuer vi det meget respekterede Aksaya-vat eller ”udødelige banyantræ”. I  Padma Purana udtaler Herren Narayana:

prayage vaisnava ksetre
madadhara virajate
vrikso ’ksaya vatastatra
vaikunthad adhikam mama

“Prayaga er vaisnavaernes sted, hvor der findes et aksaya vata. Det er Min bolig. For Mig er det bedre end Vaikuntha.” (Prayaga-mahatmya 12.16)

Det siges, at Aksaya-vat plejede at strække sig hele vejen ned til Yamuna-floden nogle hundrede meter derfra.

Før vi forlader fortet tager vores guide, Advaita Acarya Dasa, os med ned til det underjordiske Patalpuri-tempel, et af Indiens ældste templer. Da det er under jorden, er rødderne til Aksaya-vat synlige der.

Vores parikrama ville ikke være komplet uden et helligt bad i Triveni Sangam Tirtha. Tri betyder “tre,” veni betyder ”fletning”, og sang betyder “sammenløb”. Den usynlige Sarasvati siges at løbe under jorden og slutte sig til de to andre nedefra. Det mudrede grågule vand fra Ganges løber her sammen med Yamunas blå vand. Vandet er omkring 13 meter dybt nær det sted, hvor de løber sammen, hvorefter Ganges fortsætter, indtil hun møder havet i Den Bengalske Bugt (Ganga Sagar).

I Padma Purana (41.16–17) står der:

satyavadi jita-krodho
ahimsa paramam sthitah
dharmanusari tattvajn
go-brahmana-hite ratah

ganga-yamunayor madhye
snato mucyeta kilbisat
manasa cintitan kaman
samyak prapnoti puskalan

“De, der er sandfærdige og har fået bugt med deres vrede, og som er fri for misundelse og er religiøse, modne i skriftlig forståelse og engageret i køernes og brahmanaernes velbefindende, tager bad midt i Ganges og Yamuna. De bliver befriet for enhver slags synd, og de opnår alle former for nydelse i fuldeste udstrækning.”

Vi sejler med en båd ud til Sangam for at tage vores hellige bad fra en træplatform, hvor der ligger to andre både. Sejlturen er en malerisk udsigt over sammenløbet. Der er mange vandrefugle. Her ved vinterens begyndelse kommer fuglene til dette hellige sted helt fra Sibirien.

Under Kumbha Mela i januars kolde måned siges det, at alle halvguderne kommer i menneskeform for at tage et bad i sangam’en. Srila Prabhupada forklarer, at folk bør benytte sig af at kunne være sammen med de mange meget avancerede lærde helgenagtige personer, der forsamles under Kumbha Mela:

”Kumbha-mela er sat-sanga. Hvis man tager til Kumbha-mela for at finde en mand af viden, har ens Kumbha-mela berettigelse. Ellers er det yat-tirtha-buddhih salile na karhichit… sa eva go-khara. Hvis man tror, at denne salila, dette vand – at blot at bade i vandet er Kumbha-mela, er man go-khara, en ko eller et æsel. Men hvis man tænker: ”Nu er der her en forsamling af så mange helgenagtige personer. Lad mig benytte mig af deres viden,” er man intelligent.” (Fra en samtale den 8. januar 1977 i Bombay).

På vores vej tilbage til ISKCON-templet kommer vi forbi huset, hvor det gamle Prayag Phar-macy lå, stedet, hvor Srila Prabhupada havde sin butik som ung familiemand.

 

En taknemmelig besøgende

Tilbage i templet bøjer jeg mig ydmygt og respektfuldt for Sri-Sri Radha–Veni-Madhava og ofrer Dem derpå en ghee-lampe. Jeg mediterer på mit store held, som det er at få Deres darsana, og jeg beder til, at De må engagere mig i Deres tjeneste.

Kun efter at være kommet til denne åndelige by, Prayag Raj, og selv set og erfaret den, åbnede jeg op for en ny, frisk forbindelse til min åndelige mester og hans Herre. Det var aldrig før faldet mig ind, hvorfor Srila Prabhupada selv i sin høje alder havde insisteret på at tage til Allahabad den dag i 1977, da jeg så ham for sidste gang. Nu havde jeg en bedre forståelse af dette særlige steds åndelige charme.

Jeg vil opfordre jer hengivne, der besøger Indien, til at gøre Prayag Raj til en del af jeres rejse. Sri-Sri Radha–Veni-Madhava vil helt sikkert fange jeres hjerter, ligesom De fangede mit. Bemærk, at pilgrimssteder inden for en 150 kilometers radius fra Allahabad inkluderer Citrakoot, hvorfra Herren Rama gik ud i skoven i tolv år, Ayodhya, Ramas fødested og hovedstad, og Naimisaranya, hvor Srila Suta Gosvami reciterede Srimad-Bhagavatam.