– Af Amogha-drk Krishna Dasa –

Tiden er noget, vi alle må forholde os til. Den må beregnes, og den må bruges rigtigt, både i vores eget liv og vores fælles liv. I alt lige fra at møde op til et flys boardingtider til at komme med en spøg på det rigtige tidspunkt er det alfa og omega at kunne handle i overenstemmelse med tiden.

Dette gælder også i Krishna-bevidsthed. I alt fra at møde op i god tid til ens tjeneste til Krishna til at vide, hvornår man skal tale, og hvornår man ikke skal tale, er avancerede hengivne dem, der handler i overensstemmelse med tiden ifølge Krishnas angivelser, både indvendigt og udvendigt.

I Srimad-Bhagavatam hører vi om, hvordan avancerede hengivne som Moder Yasoda og Dhruva Maharaja handler ifølge Krishnas anvisninger fra det ene øjeblik til det næste.

”… Alting i Moder Yasodas hus var til for Krishna. Skønt Krishna drak Moder Yasodas brystmælk,var hun nødt til omgående at tage sig af gryden med mælk i køkkenet, da hun så, at den kogte over. Derfor forlod hun sin søn, der blev meget vred, fordi Han ikke var blevet helt mæt af at drikke mælk fra hendes bryst. Somme tider må man tage sig af mere end én vigtig ting inden for det samme formål. Derfor var Moder Yasoda ikke urimelig, da hun forlod sin søn for at tage sig af mælken, der kogte over. På kærligheden og hengivenhedens platform er det den Gudshengivnes pligt at gøre én ting først og andre ting senere. Den rigtige intuition til at gøre dette gives af Krishna.” (SB. 10.9.5, kommentar)

”… Dette bliver bekræftet i Bhagavad-gitas tiende kapitel: Til dem, der konstant yder Herren transcendental kærlighedstjeneste, vil Herren indefra diktere, hvad man skal gøre som det næste for at tjene Ham. Da Dhruva Maharaja tøvede, fordi han på grund af manglende erfaring ikke vidste, hvordan han skulle beskrive Herren, lod Herren ved Sin uopfordrede nåde Sin konkylie berøre Dhruvas pande, og han blev transcendentalt inspireret.” (SB. 4.9.4, kommentar)

Men hvordan handler vi ifølge Krishnas anvisninger i det samfund og den tid, vi lever i nu? Ifølge Vedaerne er der fire forskellige tidsaldere (yugaer): Satya, Treta, Dvapara og Kali-yuga, og den nuværende Kalis tidsalder kendetegnes ved en gradvis degradering på alle områder af eksistens. For hver tidsalder råder Vedaerne os til at følge en bestemt åndelig proces. I Kali-yuga kaldes denne proces harinama eller sankirtana, fællessang af Guds hellige navne. Og det mest praktiske mantra til dette formål gives af Herren Brahma.

  • hare krsna hare krsna krsna hare hare
  • hare rama hare rama rama rama hare hare
  • iti sodasakam namnam kali-kalmasa-nasanam
  • natah parataropayah sarva-vedesu drsyate

”Disse seksten navne er det, der ødelægger Kalis synder. Der kan ikke findes nogen bedre metode i alle Vedaerne.” (Kali-santarana Upanisad)

Ifølge Srimad-Bhagavatam (8.23.16) bliver alle fejl i henhold til tid, sted og omstændigheder kompenseret for ved oprigtigt at recitere Krishnas navn.

  • mantratas tantratas chidram
  •   desa-kalarha-vastutah
  • sarvam karoti nischidram
  •   anusankirtanam tava

”Der er måske afvigelser i udtalen af mantraet og overholdelse af de regulerende principper, og ydermere kan der være afvigelser med hensyn til tid, sted, person og tilbehør, men når det hellige navn bliver sunget, bliver alting fejlfrit.”

Det faktum, at enhver, der hvor som helst helhjertet engagerer sig i reciteringen af Hare Krishna-mantraet og følger principperne for bhakti-yoga, gradvist udvikler sig til at blive en ren hengiven af Herren, selv i denne alder af åndelig forfald, er i sig selv et bevis på, hvordan Krishna overskrider tidens tegn.