– Af Dandaniti Devi Dasi –

Her følger fjerde del af Bhagavad-gita-serien, der denne gang omhandler tredje kapitel, der hedder Karma-yoga. Ideen er, at man her kan danne sig et overblik over kapitlet. Derefter skal man selv læse kapitel 3 igennem og svare på de spørgsmål, der står til sidst i artiklen. Man kan finde svarene i teksten og svare med egne ord eller citater fra bogen.

Karma-yoga

I begyndelsen af kapitel 2 accepterede Arjuna Herren Krishna som sin åndelige mester, og Krishna begyndte at instruere Arjuna i det åndelige livs principper. Krishnas første belæring var, at vi ikke er kroppen, men evige åndelige sjæle. Dernæst fortalte Han om den proces, hvorigennem man kan erkende, at man ikke er denne krop, og gradvist blive beskæftiget i sjælens naturlige aktivitet, ren hengiven kærlighedstjeneste til Herren. Krishna forklarede, hvordan en Krishna-bevidst person renses fra alle materielle ønsker, ikke ved at trække sig tilbage fra aktivt liv, men ved at engagere sin krop, sit sind og sine sanser i Herrens tjeneste.

Srila Prabhupada skriver i kommentaren til vers 2 i kapitel 3:

”Som indledning til Bhagavad-gita blev der i det foregående kapitel beskrevet mange veje såsom sankhya-yoga, buddhi-yoga, beherskelse af sanserne gennem intelligensen, arbejde uden frugtstræbende ønsker og begynderens situation. Dette blev alt sammen forklaret, men ikke særlig systematisk. En mere struktureret fremlægning var nødvendig, hvis Arjuna skulle kunne forstå, hvordan han skulle handle.”

 

Buddhi-yoga eller karma-yoga 

I Bg. 2.49 sagde Krishna, durena hy avaram karma buddhi-yogad dhananjaya: ”Hold alle afskyelige handlinger på lang afstand med hengiven tjeneste.” Denne instruktion forvirrede Arjuna, og dette udtrykkes i hans spørgsmål i første tekst i kapitel 3: ”Hvorfor vil Du inddrage mig i denne grufulde krig, hvis Du mener, at intelligens (buddhi) er bedre end frugtstræbende arbejde (karma)?”

Arjuna havde fortsat den ide, at buddhi-yoga betød at trække sig tilbage fra aktivt liv. Han var samtidig forvirret over de mange forskellige veje, Krishna havde forklaret. De forskellige yoga-typer, Krishna beskriver, er imidlertid blot forskellige trin på vejen mod bhakti. Yoga betyder at sammenlænke sig med den højeste. Når buddhi (intelligens) sættes sammen med yoga, bliver det til buddhi-yoga eller bhakti-yoga. Når aktivitetet (karma) udføres for den Højeste, bliver det til karma-yoga, der således er identisk med bhakti. Det er derfor ikke et spørgsmål om at foretrække den ene frem for den anden, men om at kombinere viden og intelligens med handling i Krishna-bevidsthed.

 

Buddhi-yoga er bedre end forsagelse

Krishna forklarer igen, at det er umuligt at opnå fuldkommenhed blot ved at afholde sig fra at handle. Det er sjælens natur at være evigt aktiv, og selv for at opretholde kroppen er det nødvendigt at arbejde. Vi er alle tvunget til at handle ifølge naturen af den krop, vi befinder os i. Krishna understreger, at forsagelse blot er en forstyrrelse, hvis hjertet ikke er rent.

”Uden at blive renset gennem foreskrevne pligter bør man aldrig forsøge at blive en såkaldt transcendentalist og forsage sit arbejde for at leve på bekostning af andre.” (Bg. 3.8, forklaring)

 

Karma-yoga

Krishna anbefaler Arjuna at følge vejen af karma-yoga, at handle for Krishna. Vers 3.9 forklarer dette i en nøddeskal:

yajnarthat karmano ’nyatra 
loka’yam karma-bandhanah
tad-artham karma kaunteya
mukta sanga samacara  

”Arbejde skal gøres som et offer til Visnu, ellers vil arbejde binde én til denne materielle verden. Gør derfor dine foreskrevne pligter for at tilfredstille Ham, for på den måde vil du altid forblive fri for trældom, O Kuntis søn.”

 

Ofringer til Visnu er målet med livet

”Herren skabte denne materielle verden for at lære de betingede sjæle, hvordan man udfører yajnaer (offerhandlinger) for at tilfredstille Visnu, så de levende væsener under deres ophold i den materielle verden kan leve komfortabelt uden bekymring og derefter vende tilbage til Guds rige, når de har overstået deres nuværende materielle kroppe. Det er hele programmet for den betingede sjæl.” (Bg. 3.10, forklaring)

Prabhupada fremhæver sankirtana-yajna, tilbedelse af Herren gennem sang af Hans hellige navne, der er den anbefalede metode til selvrealisering i denne tidsalder.

”Hvis folk vil være lykkelige i alle henseender, må de derfor lære at følge den nemme sankirtana-yajna-metode i fuld Krishna-bevidsthed. Ellers kan der hverken være fred eller lykke i verden.” (Bg. 3.13, forklaring)

”Man må forstå, at alle menneskesamfundets livsfornødenheder bliver givet af Herrens halvguderepræsentanter. Ingen kan selv fremstille noget… Uden den Højeste Herre kan der ikke være tilstrækkelig med sollys, måneskin, nedbør, vind osv., uden hvilke ingen kan leve. Det er åbenlyst, at vores liv er afhængige af Herrens forsyninger.” (Bg. 3.12, forklaring)

”Af den grund ofrer Herrens hengivne, der befinder sig i Krishna-bevidsthed, deres mad til Krishna, før de spiser den, en proces, der giver kroppen mad på en åndelig måde. Ved at gøre dette neutraliserer man ikke blot kroppens tidligere syndige reaktioner, men kroppen bliver også immun over for enhver smitte fra den materielle natur.” (Bg. 3.14, forklaring)

 

Om at være et godt eksempel for andre

Generelt er der ingen, der gør noget, medmindre de får en eller anden form for sansenydelse ud af det. Princippet bag ofringer er at lære den betingede sjæl at tjene uselvisk. Ingen kan i virkeligheden undgå at ofre sig for eller tjene nogen. Hvis man ikke tjener højere principper, er man en tjener af sine egne sanser og sit eget sind.

Der findes foreskrevne pligter for alle mennesker i overensstemmelse med deres fysiske og psykiske tilstand og evner såvel som åndelige pligter, der hjælper én til at gøre åndelige fremskridt.

I vers 21 understreger Krishna vigtigheden af at udføre disse foreskrevne pligter, selv hvis man ikke er interesseret i frugterne af sit arbejde eller måske endda er helt befriet fra alle materielle ønsker.

”Uanset hvad en stor mand gør, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og lige meget hvilke normer, han sætter igennem sit eksempel, efterstræbes de af den ganske verden.” (Bg. 3.21)

Selv Krishna følger de foreskrevne pligter, når Han nedstiger, for at folk kan følge Hans eksempel og derved gøre åndelige fremskridt.

 

At besejre lyst og begær

”Hvad er det, der driver én til syndige handlinger selv mod ens vilje, som om man var tvunget til det?” spørger Arjuna i vers 36. Krishna svarer (vers 37): ”Det er intet andet end begær eller lyst, der affødes af kontakt med lidenskabens materielle kvalitet og senere forvandles til vrede.” Prabhupada skriver i forklaringen til tekst 41:

”Begær er blot den forvrængede refleksion af den kærlighed, som alle levende væsener naturligt har til Gud… Når kærlighed til Gud degraderes til begær, er det meget svært at bringe den tilbage til dens normale tilstand. Krishna-bevidsthed er ikke desto mindre så kraftfuld, at selv en sen begynder kan blive en elsker af Gud ved at følge den hengivne tjenestes regulerende principper.”

Krishna forklarer, at dette begær manifesterer sig i sanserne, sindet og intelligensen.

”Hvis man engagerer sindet i Krishna-bevidsthed med sin intelligens ved at overgive sig fuldstændigt til Guddommens Højeste Personlighed, vil sindet automatisk blive styrket, og skønt sanserne er meget stærke ligesom giftslanger, vil de på den måde ikke være farligere end en slange med brækkede gifttænder.” (Bg. 3.42, forklaring)

 

Spørgsmål:

Vers 1-8

  • 1. Hvad var Arjunas (mis)forståelse af buddhi-yoga?
  • 2. Hvorfor er hengiven tjeneste bedre end empirisk filosofisk spekulation?
  • 2. Hvordan forklarer Srila Prabhupada sammenhængen mellem religion og filosofi?
  • 3. Hvad er problemet med utidig forsagelse?

Vers 9-16

  • 1. Hvad er hovedformålet med at udføre ofringer? Hvilke sideeffekter har det?
  • 2. Hvad siges der om sankirtana-yajna i denne passage?
  • 3. Hvorfor er det ikke nødvendigt at tilbede halvguderne separat?
  • 4. Hvad sker der, hvis man ikke udfører ofringer?
  • 5. Hvad er de rette fødevarer for mennesker?
  • 6. Hvad er resultatet af at spise mad, der er ofret til Visnu? Forklar analogien med vaccinen.
  • 7. Forklar vers 14 med dine egne ord.

Vers 17-35

  • 1. Hvad vil det sige, at en Krishna-bevidst person ingen pligter har?
  • 2. Forklar begrebet acarya.
  • 3. Forklar forskellen mellem at følge og efterligne Krishna.
  • 4. Fuldfør sætningen: ”En person, der er Krishna-bevidst, og den, der ikke er det, adskiller sig fra hinanden ved deres forskellige…
  • 5. Hvorfor skal en person ikke forstyrre andre i deres aktiviteter og forståelse? Hvorfor gør hengivne det alligevel?
  • 6. Forklar analogien med kasseren, der tæller millioner af kroner for sin arbejdsgiver.
  • 7. Hvem er tattvavit?
  • 8. Forklar analogien med uheld på en kongelig vej.
  • 9. Hvorfor er det farligt at følge en andens vej?

Vers 36-43

  • 1. Hvad er foreskrevne åndelige og materielle pligter? Hvem giver os disse pligter?
  • 2. Forklar analogien med mælk og tamarinde.
  • 3. Hvordan kan vrede anvendes i Krishnas tjeneste? Giv et eksempel fra teksten.
  • 4. Forklar de tre grader af tildækket bevidsthed.
  • 5. Forklar analogien med at hælde brændsel på bålet.
  • 6. Hvor sidder begæret?
  • 7. Hvordan kan man overvinde lyst og begær?
  • 8. Forklar analogien med slangen og de brækkede tænder.

Bhagavad-gita som den er kan købes i Hare Krishnas centre eller online på http://bhagavad-gita.dk/.