– Af Dandaniti Devi Dasi –

I sidste nummer af Nyt fra Hare Krishna startede vi en gennemgang af Bhagavad- gita som den er, hvor vi først så på introduktionen, der giver et godt overblik over emnerne i Bhagavad-gita. Vi håber, I alle har læst introduktionen igennem og svaret på spørgsmålene! Prabhupada sagde engang, at den eneste klage, han havde over sine disciple, var, at de ikke læste nok i hans bøger, så vi håber denne klumme kan inspirere til fordybelse i Bhagavad-gita.

Bhagavad-gita er en del af det store værk Mahabharata, der er et af Indiens mest elskede og genfortalte sanskritværker. Bhagavad-gita læses imidlertid ofte som en selvstændig bog, idet Bhagavad-gita anses for at være essensen af alle vediske skrifter.

”Bhagavad-gita indeholder alt, der findes i andre skrifter, men læseren vil også finde ting, der ikke er at finde andre steder… Eftersom den bliver talt direkte af selve Guddommens Højeste Personlighed, Herrren Sri Krishna, er den perfektionen af enhver form for teistisk videnskab.” (Vers 1, kommentar)

Bhagavad-gita kan oversættes til dansk som ”Guds sang”. Bhagavan refererer til Guddommens Højeste Personlighed, der besidder alle overdådigheder til fulde, og ”gita” betyder sang. Bhagavad-gita taltes oprindeligt på sanskrit, og i den danske udgave af Bhagavad-gita som den er findes de oprindelige sanskritvers, sanskritteksterne skrevet med latinske bogstaver, ord-for-ord oversættelser, oversættelse af versene samt Srila Prabhupadas forklaringer. Vi anbefaler, at man læser det hele for at få det fulde udbytte af bogen. Bagest i bogen findes en vejledning til udtale af sanskrit samt en ordliste over de mest anvendte sanskritord.

Temaet i Maharabhata skitseres i udgiverens forord til Bhagavad-gita som den er, så hvis man ikke allerede har læst dette forord, anbefales det at gøre det nu, så man har et overblik over handlingen og hovedpersonerne i bogen.

Kort fortalt handler Mahabharata om en broderstrid, der kulminerer i, at de to parter ender med at stå over for hinanden på en slagmark klar til at slå hinanden ihjel for at få magten over verden. Det er her, Bhagavad-gita starter. Det kan måske virke uforståeligt, hvordan en bog, der omhandler de højeste religiøse og moralske emner, kan starte med en krig, men som man læser Bhagavad-gita, vil man forstå, hvorfor Bhagavad-gita blev talt, som den gjorde.

Bhagavad-gita starter som mange vediske skrifter med et spørgsmål. Det spørgsmål, Dhrtasrastra stiller, anses dog for at være en smule bizart, idet han spørger om, hvad hans egne sønner samt Pandavaerne foretager sig på slagmarken, for hvad laver soldater normalt på en slagmark?

Det første, vi hører om, er, at at Duryodhana, leder af Kaurava-brødrene, prøver at danne sig et overblik over de to hære. Selv om Kauravaernes hær er større end Pandavaernes, er Duryodhana bekymret for udfaldet af kampen, idet der er mange tegn, der taler for en sejr til Pandavaerne. Med velvalgte ord forsøger Duryodhana imidlertid at overbevise sig selv såvel som sine soldater om, at hans side vil sejre i kampen.

Pandavaerne er på den anden side fulde af tillid til deres sejr, idet de har Herren Krishna på deres side. Krishna har lovet ikke at kæmpe, men har påtaget sig rollen som Arjunas vognstyrer. Dette er et essentielt punkt i forståelsen af Bhagavad-gita, at Guddommens Højeste Personlighed påtager Sig rollen som kusk for Sin hengivne. Det er et af de mysterier, der kun kan forstås af Herrens hengivne.

Efter at Duryodhana har talt, og de forsamlede krigere har blæst i deres konkylier, beder Arjuna Krishna om at køre sin stridsvogn hen imellem de to hære, så han kan se, hvem der er kommet for at kæmpe. Da det går op for Arjuna, at han står over for alle mulige slags venner og familiemedlemmer på begge sider, inklusive bedstefædre, onkler, sønner, nevøer og lærere, overvældes han af medfølelse og begynder at tvivle på det rigtige i at kæmpe. Han giver udtryk for sine tvivl over for sin ven Krishna, og kapitlet slutter med, at Arjuna lægger sin bue og sine pile fra sig.

Dette viser en af forskellene i mentalitet mellem Duryodhana og Arjuna. Duryodhana har ingen skrupler over, at tusindvis af mænd må lade livet på slagmarken for hans skyld, mens Arjuna som en mild hengiven af Herren nærer medfølelse med ikke blot sine egne soldater, men også med fjenden.

Jeg håber, du har fået lyst til at læse kapitlet igennem og svare på de efterfølgende spørgsmål. Det er ikke nogen eksamen, men en opfordring til at dykke ned i Bhagavad-gitas nektar. Hvis du har mulighed for at studere sammen med andre, så benyt dig af det. Du kan bruge dette som en anledning til at stille spørgsmål om Bhagavad-gita til mere erfarne hengivne. Selv hvis man har læst Bhagavad-gita mange gange, kan man altid gå dybere.

 

Spørgsmål til kapitel 1

Vers 1-12: Duryodhana konsoliderer sin hær

  1. Hvad er betydningen af dharma-kstra og kuru-ksetra?
  2.  Forklar Duryodhanas tvivl med hensyn til Dronacaryas og Bhismadevas støtte samt hvilke grunde, han havde til at føle sig sikker på deres støtte.
  3. Hvad fortalte Bhismadevas konkylie indirekte Duryodhana?

 

Vers 13-20: Pandavaernes tegn på sejr

  1. Nævn mindst 3 tegn, der tyder på sejr til Pandavaerne.
  2. Forklar betydningen af navnet Hrsikesa i vers 15.
  3. Hvem var overordnet ansvarlig for krigen ved Kuruksetra?

 

Vers 21-26: Arjuna mellem de to hære

  1. Forklar betydningen af Krishna som Arjunas vognstyrer.
  2. Hvad fortæller navnet Gudakesa?
  3. Hvordan spøgte Krishna tilsyneladende med Arjuna?

 

Vers 27-46: Arjunas tvivl

  1. Hvem så Arjuna for sig på slagmarken, og hvad var hans umiddelbare reaktion?
  2. Hvad er betydningen af, at Arjuna tiltaler Krishna som Govinda og Madhava?
  3. Hvilke seks aggressorer er det ifølge vediske retningslinier tilladt at slå ihjel?
  4. Hvorfor er det vigtigt at beskytte kvinder, børn og ældre familiemedlemmer?
  5. Hvorledes besvarer Srila Prabhupada i sin kommentar det argument, Arjuna bringer op i vers 41?
  6. Forklar alle de forskellige argumenter, Arjuna bruger for ikke at gå i krig.

 

Og til sidst et personligt spørgsmål: Hvilke undskyldninger bruger du for ikke at engagere dig i hengiven tjeneste?